Meatfree Monday – Ærte/persillepesto

Overvejer du, hvad du skal spise på din Meatfree Monday, så er der et forslag her, som jeg fandt yderst velsmagende. Dette i lyset af en masse dejlig frisk persille på altanen, som jeg synes skulle bruges, og så ærter, som jeg altid har i fryseren. Et løg blev svitset på panden, og eventueller krydderier tilsættes. Ønsker du hvidløg også kan du gøre det, men du behøver ikke. Tilsæt gerne lidt pinjekerner, revet ost etc. Prøv dig frem og find din favorit. Jeg mener, jeg puttede lidt mandler og revet parmesan-lignende ost i, og rev også over retten til sidst. Enjoy!

Pestoen, kan du eventuelt lave tidligere og sætte i køleskabet indtil du skal bruge. Persille, ærter, eventuelt hvidløg, blendes med olivenolie, salt og peber til passende konsistens, og blandes i friskkogt pasta. det er let og smager himmelsk. Skal måske prøves her igen i aften. Vi får se. Udover at smage godt, har pestoen den smukkeste grønne farve. Til sidst blandes pesto, pasta og løg. Enjoy! Det er en ikke så nøjatig opskrift, men den er svær at lave forkert som sådan, og det er nogle uger siden, jeg lavede, og husker ikke detaljerne helt nøje, men prøv dig frem.

Den sunde frokost

Noget fik jeg da bedrevet i dag. Jeg fik lavet mig sund frokost. Næsten helt i tråd med 17-day diet. Det eneste, jeg sådan set ikke må få, når jeg nu starter forfra er ærterne. Men det fik jeg så i dag. Det er en opskrift, jeg bruger rigtig ofte og som jeg elsker. Oprindelig kun med icebergsalat, men idag prøvede jeg så at tilsætte noget spidskål, fordi jeg ikke havde ret meget iceberg. Det fungerede strålende, og kan sagtens være stand-ind en anden gang.

½ salathoved (evt. iceberg) her en blanding af iceberg og spidskål
1 spsk. rapsolie
1 løg
En “sjat” fine ærter (gerne frosne)
½-1 tsk. tørret timian – frisk kan selvfølgelig også bruges, men juster mængde
Eventuelt ½ dl vand
Salt og peber

Løget klares i olien sammen med timian. Salat og ærter (og evt. vand) tilsættes og alt dampes ved svag varme til salat m.m. er mørt. Smag til med salt og peber. Hvad jeg også synes smager godt, er at tilsætte en smule karry i starten. Men prøv dig frem uden først.

Laksen blev bare stegt i en smule olie og så var der serveret sund og lækker frokost.