Fødselsdag med forhindringer

Dagen startede med, at jeg tog i stalden og havde morgenmad og gulerødder til de 4-benede med. Der var godt nok mandefald, så der var en person mindre end forventet og nogle er på ferie. Men os der var der, hyggede os gevaldigt, og jeg fik endda en gave og havde allerede fået en om morgenen. En dejlig æske med lækkerier fra Bodyshop. Der blev vasket hest og jeg hilst på alle vennerne og især hyggede jeg med Frøken Smilla, som ses her, som står i vores stald.

Hele det her fødselsdagshalløj startede ellers på den forkerte fod. Først fik jeg lavet en aftale med to veninder, som egentlig skulle have kommet til middag. Senere fandt jeg så senere ud af, var en rigtig skidt ide, fordi jeg lige netop har overstået en marathongalopweekend med Scandinavian Open Championship og Dansk Derby. Den weekend tager alt ud af mig og jeg kan stadig mærke effekten af den. Så at stå og kokkerer på i går, var ingen god ide. Så den skød vi. Det viste sig så senere, at den ene veninde havde en aftale, hun dårligt kunne løbe fra, så det var held i uheld. Så langt så godt.

Jeg har faktisk nogle år været ude og spise med en anden veninde, og det har vi nu ophøjet til en tradition fremover. Det er rart at gå ud og ikke selv skulle stå for noget som helst. Især på sin fødselsdag, så det blev så “plan B” om jeg så må sige, selvom det egentlig skulle have været “plan A”. De andre gange har det så været sådan, at hun har betalt, og det har været min gave. Og det er helt fint.

Således var det kun at finde ud af, hvor vi skulle hen. Vi har før smagt de gode pizzaer fra Madenitaly, som før var på Papirøen. Nu er de flyttet i en rigtig restaurant, og det ville jeg gerne prøve. Pizzaerne ved jeg jo er fanastiske. Og vi glædede os begge. Vi manglede bare at finde ud af, hvordan vi skulle mødes, for at køre bil derind var vi godt klar over, nok var håbløst. Det fik vi også på plads.

Mens jeg gør de sidste anstrøg før jeg skal ud af døren ringer min telefon. Det er min veninde – “Har du set seneste sms?” Det måtte jeg så sige nej til. Hun var blevet meget akut dårlig og den eneste aftale, hun overhovedet kunne, var en med badeværelset (enough said). Ikke spor sjovt, og bare det værste! Smadderærgerligt, men sygdom kan man jo ikke bestemme over. Så der røg vores pizzatur for nu. Jeg ringede og aflyste efter at have undersøgt, om en anden veninde kunne tage med (kunne hun ikke). Lidt ironisk og på en eller anden skæv måde, godt at det ikke var mit helbred, der var i vejen for en gangs skyld, men jeg ville da klart foretrække alle raske.

Så var spørgsmålet, hvad så? Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke gad lave mad, og at jeg gerne ville have pizza alligevel. Det blev så for en gangs skyld en vegeetarisk løsning på La Sirena (jeg vil prøve, om jeg kan få dem til at få nogle veganske løsninger) og ikke en vegansk løsning. Det er noget, jeg prøver at undgå, men for den ene gangs skyld, synes jeg godt, det kunne forsvares, når jeg resten af året har spist vegansk. Og jeg må sige, at denne pizza ikke fås bedre. Jeg vil prøve at lave den vegansk en dag. Her er hvad der er på den: Mascarpone, ost, squash, løg, ovnstegte kartofler med rosmarin, paprika, parmesan, pesto og den har nummer 60. Så vil du til en start bare droppe kødet, så prøv den, den er absolut himmelsk. Sprød lækker bund, med skønt fyld. Normalt kan jeg ikke spise en hel pizza og kunne også sagtens få resterne med mig, men den smagte så godt, at jeg spiste det hele og til fik jeg et glas hvidvin. Og så tøffede jeg ellers hjem.

Vel hjemme igen, har jeg så også gjort det til en tradition, at jeg ikke læser mine beskeder på Facebook, før jeg kommer hjem, for det er svært hyggeligt. Som altid er jeg ganske overvældet over, mængden af beskeder, jeg har modtaget på min dag, og selvom det lige nu føles som om intet går rigtigt, så må jeg da have gjort noget rigtigt med alle de søde hilsener, jeg modtog i går. Tusind, tusind tak, de er alle blevet læst flere gange og hver og en er værdsat, også alle dem, der var personlige, på mail, sms m.m.

2. Påskedag 2018 – aflysning

Fotoet er taget for næsten præcis et år siden. På nær en dag, for det var 3. april. Faktisk er det i dag lige så smukt vejr, men jeg har ikke været ude i det. Det er helligdag og hele kommunen valfarter til de steder, hvor jeg ellers ville tage hen. Selvfølgelig burde jeg gå ud, men jeg skal i stalden i morgen og kan helbredsmæssigt ikke tillade mig at skubbe for hårdt på. Det lyder for “normale” mennesker underligt, men sådan er det.

Meningen var, at jeg skulle have besøg af en veninde i dag. Hun ringede, at nu havde hun fået ondt i halsen. Hun var ikke specielt dårlig, men var bange for, at smitte mig med noget. Det sætter jeg stor pris på, for jeg har ligesom nok med at komme af med det, jeg allerede har været underlagt en måned nu. Så jeg behøver ikke mere.

Superærgerligt. Vi skulle have gået tur med hundene, spist suppe, deller og kartoffelsalat og cupcakes og bare tøsehygget.

Det blev der ikke noget af desværre. Øv, for jeg havde glædet mig og det var ligesom den eneste Påske hygge, jeg skulle have haft. Indrømmet, jeg er stadig ikke helt frisk, så jeg tager det meget stille og roligt og som altid kan jeg sagtens få tiden til at gå.

Men så har jeg hygget mig alene og lavede maden alligevel og prøvede en ny opskrift på dellerne. Det blev altsammen godt og jeg har spiste en cupcake nu her til min kaffe og et af de Påskeæg, jeg også har fået. Og så har jeg drukket en meget speciel øl, som jeg har fået. Ikke den hele, men noget af den, så jeg har virkelig fejret Påske helt alene i dag.

Nu nusser jeg rundt på computeren og får uplodet lidt hist og pist og skal jeg have et bad og bare fortsætte det. Og så skal jeg virkelig prøve at komme til at sove i ordentlig tid i dag. Jeg orker ikke at ligge vågen til klokken 2 igen! Jeg håber, I har haft en dejlig dag i det fine vejr.

Lige “lidt” for spændende!

Jeg ryster næsten over det hele endnu! Men lad mig starte med begyndelsen. Først var til frisøren og således en del mere korthåret. Bagefter skulle jeg over med foden til det berømte fjernsyn og blev for en gangs skyld ekspederet af en mindre venlig ekspedient, eller skal vi bare sige, en der bestemt ikke havde til sinds, at veksle to ord mere med kunden end højst nødvendigt! Måske bare mig, men så synes jeg måske, han skulle finde sig et andet job. Det grænsede til det uhøflige i min bog – he was not a people person! Nå, men skidt nu med det. Han fik det han skulle have, OG jeg fik min telefon retur, som var kommet. Glæden vil ingen ende tage. Den har de så også næsten skifte alt på. Så den burde virke endnu bedre end før. Nu forestår der så bare lige et arbejde med at installere alt igen, men det er så det.

Så over med bilen og hjemad. Og så skulle jeg et smut forbi posthuset. Der lå sedler i min postkasse. Nå, men så var det da ikke andet end, jeg først kunne hente pakken i morgen. Klovn! Note to self:

Læs lige inden, du mosler afsted.

Nå, men så kunne jeg da trille hjem igen. Et stop med toget, er til at klare. Jeg kommer lige op på perronen, og dernæst ser jeg denneher blinde mand incl. stok og det hele styre direkte mod skinnerne (modsat køreretning af mig – ad under tunnel op ad trappe etc.) Jeg når at tænke, at han da har alt for meget fart på, til at kunne nå at stoppe og ganske rigtigt, han går lige ud og falder ned på skinnerne!! At sige jeg næsten fik et hjertetilfælde forslår ikke, og man er magtesløs.

Jeg stod og vidste slet ikke, hvad jeg skulle og endte med at løbe ned ad trappen, i min magtesløshed. Der mødte jeg en dame, der godt kunne se, den var helt gal og spurgte, hvad der var galt og jeg måtte jo sige. Hun kunne jo kun bekræfte, at der var intet vi kunne nå at gøre. Heldigvis er det en rimelig befærdet station (Charlottenlund), så der var nogen, der havde hjulpet ham, men jeg var dybt rystet.

Den søde dame gav en krammer (hvis du ved et mirakel læser med – tusind tak!) og kunne konstatere at jeg rystede som et espeløb og forstod godt, jeg var helt fra den. Puha! Hun mødte ham så i tunnellen under skinnerne, og råbte til mig, at han var okay. Det var jeg glad for. Så gik det ikke hverken værre eller bedre, end han skulle med mit tog, som han akkurat ikke nåede. Han virkede ikke til at have taget skade af sin skinnetur. Måske tog jeg i virkeligheden mere skade. Puh! Jeg tænker, et opfølgende blindestokkursus måske var på sin plads! Det var lige lidt for spændende.

Jeg sidder her og skulle egentlig over til en veninde her senere, men jeg har det ikke godt. Der ligger noget forkølelse/influenza lige under overfladen, og jeg tænker de andre helst er fri for mine bacciller, bortset fra jeg altså er dårlig.

Så typisk :(

Ja, det kunne man jo næsten regne ud! Hvem begyndte at fryse HELT vildt igår aftes. Det gjorde jeg, og her til morgen var feber, forkølelse og ondt i halsen en realitet, ligesom aflysning af min deltagelse i min fars fødselsdag. Det går dælme godt. Nogengange er jeg SÅ træt af mig!