Status update


Bare lige et pip, så I ved, hvorfor I ikke hører så meget fra mig. Som I ved, var jeg i Stockholm i søndags. Det var en fantstisk tur, som jeg nød rigtig, rigtig meget. Dog skulle jeg nok ikke have taget lørdagen med på banen, men med heste fra stalden til start, var det jo ikke sådan lige at undvære.

Alt dette overni en syg far gør, at jeg er rimeligvis slået “hjem” og kørt i sænk. Der er intet overskud, når jeg har forholdt mig til et komplet udueligt, inkompetent, kaotisk Herlev Hospital, der igår meddelte at far skulle skannes her til morgen. En time efter skulle han ikke alligevel – de kunne ikke få plads til ham!!?? Øh! “Han måtte gerne tage hjem og komme igen klokken 7.30 imorgen tidlig”! Han havde så pænt som muligt meddelt dem, at han ville tage hjem nogen timer, og få styr på lidt regninger m.m. og så havde han altså tænkt sig at komme igen til aften.

Altså tog han en vogn hjem og fik ordnet en masse praktisk og så hentede jeg ham igen klokken 14.30. Han ville gerne vi tog ned og drak en kop kaffe og den trængte jeg ærlig talt også til. Så vi var på Café Vagn på Strandvejen. Et sted vi begge holder meget af. Super kaffe, dejlige kager, og masser af uklinisk gammeldags atmosfære (jeg fatter ikke, hvorfor det er så umoderne, nå men….)! Det var som altid dejligt og så satte vi kursen mod Herlev. Jeg smed far af, og så skal han så skannes imorgen, hvor de er nødt til at “løslade” ham, for han skal på Riget på fredag!

Jeg havde egentlig en frokostaftale i dag, men det blev flyttet til imorgen. Jeg klovn havde glemt, at jeg havde båden en lægeaftale og en optiker ditto der. Men begge kunne da flyttes og er blevet. Så jeg ser frem til lidt hygge med min veninde imorgen.

Bloggeriet har trange kår lige lidt og fotos ligeså, men det kan ikke være andet lige nu. Som vanligt er det ikke indlæg, jeg mangler. De står nærmest i kø og fotos behøver jeg vist ikke nævne – gør jeg?

Den meget omtalte koncert


(Foto:Universal Music)

Det har jo været svært at undgå, at høre. Take That incl. Robbie Williams, skulle have givet koncert forleden. Også jeg kan godt lide de gutter, og havde jeg haft pengene, kunne jeg godt, have været en af mange, mange skuffede fans, der måtte gå hjem skuffede.

Det er hvad det er. Folk kan da blive syge. Så kan sladderpressen digte nok så mange historier, og spekulere sig gule og grønne og helst skabe skandale, hvis muligt. Det ændre altså ikke på, at tænker man sig bare en smule om, så er det ikke en beslutning man “bare” tager for sjov havde jeg nær sagt. Det er jo latterligt at tro. Hvis de herrer tager den beslutning (uanset grund), er jeg sikker på, den er meget velovervejet.

De har også udsendt en undskyldning omrkring det hændte og hvad mangler der så. Tjah, der mangler da lige, at de også nævner, at de snarest vil prøve at planlægge en erstatningskoncert i Danmark. Det hører jeg intet om. Og det er måske det, der plager mig, hvis noget. Gør de ikke det, er det ihvertfald for dårligt. Der er jo mange hensyn at tage, men det må jo tage den tid det tager. Bedre sent end aldrig eller….?

Tak for gode mennesker


Klampenborghus ved Klampenborg St. igår morges

Udsalget havde næsten taget alt liv ud af mig, så jeg glædede mig til at komme hjem, da jeg nåede Klampenborg St. Normalt er den længste ventetid 10 minutter, for toget kører med de intervaller. Der var ikke noget tog, da jeg kom til stationen, men som sagt ingen katastrofe – troede jeg! Jeg skulle blive meget klogere. Jeg undrede mig godt over, at der ikke var noget tog på tavlen. Det plejer der at være. Hm, tænkte tavlen var i stykker. Ikke noget problem sålænge toget kom.

Intet tog og tiden gik, indtil det lød i højtaleren “Toget mod Ballerup, er aflyst! Dette skyldes fejl på toget! Næste afgang, er toget mod Frederikssund 10 min. efter” “Vi beklager aflysningen!” Så stod jeg der med alle mine talenter. Så kunne jeg vente 22 minutter el. jeg kunne begynde at gå. Jeg besluttede mig for at gå. Så kunne jeg se, hvor lang tid det tog, og få lidt motion. Jeg havde dog i forvejen ondt, og det tågede fugtige vejr, er meget langt fra, at gøre noget som helst for min vejrtrækning.

Jeg nåede da kun lige rundt hjørnet, da jeg blev passet op af en bil. Først troede jeg slet ikke ved kommende ville i kontakt med mig – men der var jo ligesom ikke andre, og det var mig! Det viste sig at være en af de søde hestevenner/ejere fra stalden. Han havde været at se til sin hest og tilbød mig hjemtransport. Det var sødt af ham. Da jeg sad i bilen gik det rigtig op for mig, hvor langt der egentlig er, og det ville have taget mig alt for længe. Så han var sendt fra himlen og kunne så lige nå en sludder. Det var rigtig sødt – TUSIND TAK, skulle du komme her forbi.

Siden har jeg slappet af her, og skrevet lidt indlæg og set fjernsyn. Nu skal jeg kigge på lidt at spise, ikke at jeg skal have noget særligt. Den står simpelthen på afslapning resten af aftenen og imorgen med. God weekend.