Hvor blev anstændighed og sund fornuft af???

Jeg ved ikke lige, hvad der sker i vores samfund. Nu er jeg ved at nå et punkt, hvor jeg ikke aner, hvor jeg skal sætte mit kryds, når vi når så langt. Og sådan har det faktisk været længe. Det lader til, at næsten uanset partifarve, så skal syge og svage jages rundt i manegen på helt uanstændig vis. Der har før været river ude.

Først laver man et system, til sortering, så man “luger ud” og fanger dem, som måske kunne finde på at snyde sig igennem systemet. Og ja de findes, men tro mig, jeg har været igennem systemet, og at snyde, lader sig ganske enkelt ikke gøre. Vi har arbejdsløshed og dem som gerne vil og kan arbejde bliver fyret på grund af nedskæringer, og udlicitering til lande, hvor arbejdskraften er langt billigere. Hvor er hel almindelig sund fornuft blevet af???

Ikke nok med, at folk der er syge jages unødigt og uden resultat, så har man i sin visdom nu også fundet på, at folk der allerede arbejder på trods af, at de faktisk har en tilstand, der er så slem, at de faktisk ville kunne få en pension, skal jages og arbejde mere. For ind hede hule og så videre – det KAN de jo ikke, for så var de ikke i fleksjob!!!! Hvad sker der lige for dem derinde.

Jeg er ligeglad med, hvad politisk side man tilhører. Men i mit hoved, har det ALTID været sådan, at de svage, syge og gamle skal beskyttes og hjælpes – IKKE JAGES!!!

Hvad er der lige blevet af hel almindelig anstændighed og at behandle folk med respekt og omsorg!! Fy for fanden (undskyld jeg bander), men det her kan vi simpelthen ikke være bekendt!!!

Nu må det altså få en ende

det med at jage og forfølge syge, syge mennesker. Hvor svært kan det være, at forstå, at der altså er mennesker, der er for syge og som ikke KAN arbejde? Det lader til, at der sidder flere mange steder og er ufatteligt tungnemme.

Jeg er helt med på, at man skal yde sit og alt det her, HVIS man kan. Hvis man er syg og ikke kan skal man sgu have lov at være fri, passe sit helbred og STØTTES. Ikke jagtes og behandles med mistro og uværdighed. Det er dælme for dårligt, at der nu også kommer lig på bordet.