Helvede set fra Himlen


Du husker formentlig også dagen ganske som var det igår. Jeg gør ihvertfald. Jeg kan fortælle nøjatigt, hvor jeg var, og hvad jeg lavede, og hvordan det føltes. Det er godt, for det må ikke glemmes. Der er frigivet nye fotos fra den dag, og var det ikke fordi de skildre en så gigantisk katastrofe, ville jeg sige, det var fantastiske flotte fotos. Som det er, skildre de en rædsel og gru helt ufattelig, og minder os om, aldrig at glemme.

Eftertanker

De brændende Tårne

Her et par dage efter 11. september undre jeg mig over den manglende deltagelse i blogland. Jeg har kigget mig lidt omkring i forsøg på at finde indlæg på den konto, men det er sørgeligt få. Jeg har kun fundet 2 blandt blogge jeg sådan besøger regelmæssigt, og det er her:

Amerikansk Politik

Som er enig med mig, og endda bruger et af de samme billeder, som jeg brugte i mit indlæg. Og ja man kan indvende, at det var så meget igen, at kalde det et indlæg, for jeg skrev jo ikke noget rigtigt. Men jeg følte at min billedkollage sagde det hele – vi skal da videre, hvilket vi også er kommet, men vi skal aldrig, aldrig glemme, ligesåvel som vi aldrig har glemt 2. Verdenskrig og den konflikt.

Et andet indlæg var hos To Sommerfugle, som bagataliserer alle de her menneskers død. At folk dør af andre ting, og i større målestok af andre ting, refærdiggør da ikke den afskyelige handling el. tabet af fædre, mødre, børn o.s.v. Det indlæg forstår jeg simpelthen ikke – desværre. At håbe på noget bedre er altid godt, men at tro, at ved at “lege struds” og ignorere truslerne (som der er kommet nye af for ganske få dage siden), så forsvinder det nok, og så sker der nok ikke noget, er efter min mening naivt. Der er vel ingen der i deres rette sindtilstand ønsker krig, men kigger man historisk på det, så er det utopi at tro, det nogensinde vil stoppe, og det bliver ihvertfald heller ikke Al-Queda der stopper, så meget står helt fast.

Heldigvis var de da OBS på det i medierne, men skal de manglende indlæg omkring i blogverden virkelig afspejle at folk har glemt, og er ligeglade…. det håber jeg ikke! Jeg går ikke i frygt hele tiden, og har ikke gjort i de 7 år. Så kan man jo ikke eksisterer. Men jeg er da meget bevidst om, at der er risiko for, at også vi her i DK rammes. Mit indlæg handlede nu mere om respekten også – respekten for dem, der på tragisk vis mistede livet den dag. Prøv at forestille dig, at du var en af dem, der sprang ud helt deroppe fra…… Nej glemme skal vi aldrig!

Og så fandt jeg et indlæg, som siger det så fantasktisk også:

Anna Lyttiger

Hun nævner iøvrigt en ny trend, som jeg synes, er en rigtig sød idé – at sætte 2 lys i vinduet om aftenen den 11. september. Jeg fik en sms om det, og jeg gjorde det med det samme. Lad trenden brede sig næste år – forhåbentlig!