Frokost og fokus


Bulgursalat som var min lækre frokost idag

Jeg har ikke skrevet så meget om vægttab og den kamp nyeligt. Jeg ved det godt, og jeg vil så lige fortælle lidt om, hvad der foregår på den front. Det startede så godt, og så mistede jeg grebet om det. Til forskel fra andre gange, er jeg stoppet brat op, og spurgt mig selv og virkelig følt efter, hvad det er, der sker, når jeg mister fokus, for at finde en forklaring på hvorfor. Så er det også lettere at gøre noget ved det. Jeg fandt også ud af hvorfor. Hvis jeg bliver for træt, og ikke får nok søvn og i det hele taget gør for meget, så bliver jeg stresset. Så selvom jeg som sådan ikke føler, at jeg er i dårligt humør el. har noget klage over, så reagerer kroppen med det samme, når jeg overhører mine stresssignaler. Så vil du nok sige – “Jamen hun arbejder jo ikke engang” – nej det gør jeg ikke, og det er der jo grund til, og der skal ikke ret meget til, at jeg egentlig ikke har det godt, fordi jeg bliver stresset og det bliver “for meget”.

Når det sker, så spiser jeg og har simpelthen ikke overskuddet til den fokusering og planlægning, der er pinedød nødvendig, for at gennemføre et sådan projekt. Jeg har besluttet, at mit helbred har allerstørste prioritet og det her projekt. Hvor gerne jeg end vil, så nytter 3 dage om ugen i stalden ikke, udover hele den lørdag, som kommer til at ryge, når sæssonen starter igen. Jeg har ingen som helst energi til det herhjemme heller, og det skal altså også passes. Jeg har jo så nu netop fået lavet meget herhjemme på det sidste, men det er også kun fordi jeg indtil fornyeligt kun var i stalden 2 gange i ugen. Det må blive højden. Til gengæld giver jeg den så gas, når jeg er der – altså så meget, som jeg nu kan.

Strukturen skal findes, og der skal lægges madplaner, og så skal motion også indkooporeres i planen. Jeg skal også skrive mine visioner og klare mål ned, med tidshorisonter og det hele. Jeg nægter at give op! Ikke tale om, af skal det! Jeg læser Dr. Phil’s Ultimate Weight Solution (På dansk “Aldrig mere Vægtproblemer“), og finder stor hjælp og gode råd i den. Der er helt sikkert nogen gode værktøjer i den. Så jeg kan på det varmeste anbefale den.

Frokosten idag var denne lækre bulgursalat til 7,5 points:

1,5 dl bulgur
3 tsk. olie el. alm. dressing
(bruger du olie så smag til med lidt balsamicoeddie)
16 g feta
31 g Avokado
½ terning hønsebouillon
2 dl kogende vand
Lidt hakket bredbladet persille
Semi-dried tomater
Rød peber
Agurk
Rødløg

Bulguren sættes i kogende vand (tilsæt evt. bouillon – jeg tilsatte en halv hønsebouillon). Efter 10 minutter røres rundt og lad den stå 10 min. mere. Imens skæres alt i små stykker. Når bulguren er klar, hældes evt. overskydende vand fra, og lad den køle lidt af, inden den blandes med alt resten. Smag til med salt og peber.

Tip: Kan gøres for mindre points, hvis man undlader feta og avokado.

At komme tilbage på sporet



Der bliver talt meget om det i det hele taget, men jo da især i forhold til at tabe i vægt. Man holder motivationen, og så ryger man i det sorte hul, og mister den helt. Det er en frygtelig ond cirkel, for man bliver så led og ked af sig selv, når det sker og fuldstændig modløs. Det gør det endnu sværere at komme op igen, for man synes jo ikke det nytter, når man ikke har formået at holde fast. Det gør det jo ihvertfald man sålænge, man som jeg, ikke tager på i de perioder, hvor motivationen svigter.

Idag så jeg Oprah Winfey Show, og alle ved hvor meget hun har kæmpet og stadig kæmper med vægten. Showet idag var sådan set ikke så meget om vægt, men om at “give slip på sig selv” og ikke være sig selv udenpå i forhold til, hvordan man føler det, og ikke være sit bedste. Der er heller ikke noget værre end at føle man ser ældre, mere grå og trist ud, end man er nødt til. Sådan har jeg det også! At jeg har langt færre rynker end mange af mine jævnaldrene, og iøvrig på den led holder mig godt hjælper ikke, når jeg ikke kan lide, hvad jeg ser i spejlet. Nej ikke kan lide – jeg hader det! Jeg føler jeg har potentiale til at være så meget mere end jeg er nu, og det frustrere mig helt ekstremt. Og det gør det jo, fordi jeg er den eneste, der aktivt kan gøre noget ved det. Og jeg fik faktisk en masse inspiration fra dagens show. Nu er det ikke fordi, jeg ikke godt ved, at jeg ikke er spændende og smart og se på, eller hvordan man kommer til at se sådan ud. For det ved jeg da udemærket. Jeg har jo været både slank og smart, for snart længe siden. Og jeg VIL dælme være det igen, om det så bliver det sidste jeg gør. Grunden til, at jeg ikke har været smart og se på ligger jo simpelthen også i vægtproblemet lige nu. Jeg synes jeg ligner en hvalros ligemeget hvad jeg gør, og at det er spildt på mig før jeg har tabt mig noget mere. Med andre ord, så straffer jeg jo mig selv endnu mere. Dødsmart – nej det er det ikke, men jeg har altså heller ikke lyst til at gå ud og købe noget tøj og bare endda forsøge at være smart, for det synes jeg jo ikke, jeg kan være. Altså må jeg tage mig alvorligt sammen og ihvertfald komme ned på en vægt, hvor jeg ikke føler mig helt så umulig, og SÃ… langt fra er jeg altså heller ikke. Jeg skal bare holde fast, for jeg kan godt. Dagens kvinder fik nye tænder, nyt hår, gennemgribende ansigtsbehandlinger, laseroperationer for øjnene (væk med grimme briller), og selvfølgelig lækkert tøj. Jeg har linserne, mine tænder er pæne, mit hår kan blive det, så når kiloene smides, og jeg gør en indsats, kunne det godt se meget værre ud. Jeg må have målet for øje – visualisering, som der også blev talt om af Kathy Preston.

Læs resten

Love Smart af Dr. Phil

love-smart.jpgJeg havde med stor forventning set frem til at læse denne bog, den seneste i rækken af Dr. Phil bøger. Nu havde jeg lånt den på engelsk, fordi det et eller andet sted virker forkert på mig, at læse Dr. Phil på dansk. Helt bortset fra, at da jeg bestilte, var den slet ikke kommet endnu på dansk. Og jeg har intet forståelseproblem. Jeg har dog et problem med at få læst hurtigt nok for tiden, for jeg nåede altså kun halvdelen af bogen inden jeg måtte aflevere igen, og jeg kunne selvfølgelig ikke genlåne, da den meget naturligt er efterspurgt.

Jeg må sige, at udfra det, jeg nåede at læse, er det absolut en bog jeg vil anbefale. Som altid i hans bøger masser af HELT KONKRETE råd til, hvad man skal gøre, og ikke gøre. Lige til at gå til og ingen snakken udenom el. så højtravende at ingen kan følge med. Her kan alle følge med, og hvad mere af – det ér gode råd, og gode anvisninger. Jeg skal helt sikkert, have læst resten og måske jeg endda vil gå så langt som til at ønske mig bogen – det er jeg slet ikke sikker på, ikke kunne forekomme. Og med mine pladsproblemer på den front vil man vide, at det kun er rigtig gode bøger (i mine øjne) der får lov at blive købt, for jeg har ganske enkelt ikke plads til andet – så jow, gå du bare ud og læs el. køb “Love smart”. På dansk hedder bogen “Find ham du vil have, og gør ham du har elskelig”

Iøvrigt har jeg også læst næsten hele hans bog “Aldrig mere vægtproblemer”, men det er en bog, man i den grad selv skal have, for det er et større projekt, man skal igang med. Men også meget konkrete råd og anvisninger.

Nu fik jeg da rodet mig udi at låne en bog, der kun har 7 dages udlån, så jeg skal skynde mig at læse den. Men jeg plejer at være ret vild med denne forfatterinde, så jeg må læse indimellem, at jeg hækler!