Overspringshandlinger og feel-good oplevelser selv i det små

Det er svære tider på flere måder. Jeg hængte på humøret i forvejen, da jeg fik beskeden, der lige gjorde det sidste. Selvfølgelig ikke noget, jeg dør af, men noget, der kommer til at vende op og og ned på meget i min hverdag og noget, som betyder meget for mig. Min træner holder op med udgang af sæssonen. Det er har jeg så vidst lidt nu, men jeg synes stadig det er underligt. Det er selvfølgelig rigtig, at også hun gør, hvad der føles rigtigt. Og så må det være sådan. Jeg er ikke værst stillet, for jeg har alternativer, men det er da stadig en omvæltning. Og det ved, dem der læser med her også, at jeg altid skal have min tid til at “sluge”.

Netop fordi, der udover det, er ting, der plager mig, prøver jeg, at tænke på positive ting, og gøre ting, der er godt for mig. I mandags, var jeg f.eks. ude og ride for første gang i 100 år (overdrivelse fremmer forståelsen). Så man er ikke Einstin for at gætte, at jeg har ondt og er øm, som jeg ved ikke hvad. Men det var superdejligt. Igen i morgen skal jeg på hesteryg, så det glæder jeg mig til, ømheder på trods. Jeg håber, at det er et tilvænningsspørgsmål, og at jeg ikke bliver ved at blive SÅ øm og få så ondt. Gør jeg det, må jeg opgive projektet, men nu prøver jeg, og så må vi se. Så ved jeg ihvertfald, at jeg har gjort, hvad jeg kunne. Samtidig gør jeg alt hvad jeg kan på alle andre fronter for at få det bedre med min krop.

Ad helbredet var jeg til lægen i dag. Jeg har nogle problemer med mine hofter, som jeg har rendt om. I dag blev jeg så en indsprøjtning rigere. Så må vi se om det hjælper. Jeg skal evt. have flere.

Med alt det, der er at spekulere på, og som jeg går og ruger over, og er ked af, så gælder det bare om, at samle på positiver. Jeg bliver glad af hestene altid, og jeg var faktisk ekstraordinært i stalden i dag. Der er storløb i Stockholm på fredag, hvor vi har hest til start. Jeg havde lovet at rykke man på den ene rejsende svend, og det gjorde jeg, og han blev rigtig flot. Når man gør noget godt for andre og sætter sig nogle mål, så får man det da lidt bedre, omend det ikke ændre på nogle kendsgerninger, man desværre ingen kontrol har over. Så åmå man prøve at finde noget kontrol og tilfredsstilelse andre steder. Men ingen hemmelighed, jeg har haft det bedre…..

Igår tog fanden således ved mig, for sålænge jeg er i sving, spekulere jeg ikke i ting, jeg alligevel ikke kan ændre på. Så min store altan blev ryddet for pelargonier i altankasserne. Jeg gemmer fra år til år, så behøver jeg ikke købe hvert år, hvilket jo også er sværere nu, hvor jeg ingen bil har. Det går fint, sålænge man har et køligt frostfrit lyst sted, de kan stå. Mine står ude i vinduet i opgangen og det er perfekt. Hvis du har den mulighed, prøv det. Det sparer da noget ikke at skulle købe hvert år. Der blev ryddet op og smidt en masse gammel skrammel u (ødelagte potter m.m.). Ude i opgangen er der et elskab og mælkesab, hvor jeg har potter og skjulere. Der trængte gevaldigt for oprydning og rengøring og det fik jeg også ordnet, så jeg følte mig vældig god

I morgen mere hest og stald og samvær med en god veninde

Weekendtanker

Så blev det weekend. Jeg hænger nogeti håndbremsen, og ikke mindst siden mit dejlige besøg hos Sandie, hvor fotoet også er fra. Jeg var noget flad i forvejen og så tager sådan en tur noget ud af mig. Det er svært for mange at forstå, men det behøver de sådan set heller ikke. Bare kan jeg konstatere, at nu har jeg ondt i halsen. Det startede i går, og er så fortsat i dag. Nu håber jeg, det ikke bliver meget værre end det er lige nu. Jeg tror, den med te med Strohrom skal prøves her til aften, men det er ikke lige noget skoldhedt, man har lyst til p.t., men det må vist til.

Jeg håber, jeg kan sove mig fra det, men det prøvede jeg jo så også i går. Så det føles og ser lidt sort ud. Om ikke andet, har jeg fundet nogle persienner nu, så dem skal jeg have fundet ud af, om jeg kan få til at passe her på en eller anden måde. Jeg havde en fyr ude og måle op, og det ville koste spidsen af en jetjager og kunne fragte mig 2x til USA, så nej, det kommer ikke til at ske. Så nu håber jeg, at jeg kan få det til at hænge sammen i morgen. Noget skal der ske, for p.t. lever jeg for nedrullede gardiner, og det er lige voldsomt nok. Jeg skal holde jer opdaterede. Noget skal jeg nok få lavet, for som altid er der fotos nok at gå igang med at sortere og redigere.

På altanen gror mine squash helt vild og mine pelargonier har det også godt. Blomster der er af anden beskaffenhed har svært ved at tage varmen. Det nye Oliventræ trives heldigvis.

Planer har jeg som altid nok af, blandt andet vll jeg gerne have sat system i mine yogaøvelser, som jeg skal igang med at lave hver dag og ligeledes fodøvelser. Jeg vil også gerne have malet meget mere i mine malebøger, men der stjæler fotos al tiden, så der skal igen ompriorieteres meget hårdt, eller ihvertfald er jeg nødt til at planlægge tiden til at male, for ellers bliver det ikke.

Der er heldigvis ikke galop, nu hvor jeg ikke er frisk, så planen er først og fremmest at få målt op til de persienner og hvad der så bliver gjort udover det er bonus som jeg har det lige nu. Men vi må se. Jeg håber, I har en god weekend og ikke skal slås med dårligdom.

Nu med ny tagrende


Hullet i væggen, hvor tagrenden skal sidde på min altan. Den del kommer først mandag


Den store lift, der er primus motor i det her projekt at komme til 2. sal


Igennem haverne måtte monstret af en lift og lidt beskyttelse lægges ud. Håber ikke skaderne er for store på haverne, men der var ingen anden mulighed


Den her lå i min altankasse hos ærterne – der er færdige nu – går ud fra, det er et insektbo af en slags


Husets længde uden tagrende


Fast arbejde at sætte sådan en op, her skrues holderne til selve renden på


Den funklende nye tagrende i zink. Rigtig flot er den

Allerede tidligere på ugen var de igang. De har lagt an til det længe med mulighed for den her lift til at komme ind. Det er kompliceret at forklare, men det var ikke bare lige. Anyway, nu lykkedes det og endda har vejret spillet med i en grad, så det er helt utroligt. Nu skal det så bare helst ikke regne for meget indtil næsten uge, for delen der skal lede væk fra min altan mangler endnu. Men det er der vist heller ikke den store risiko for, at det gør.

Flot er den sådan en zinktagrende. Og så er den endda ikke ret meget dyrere end plastik (kunne den flinke tømrer fortælle) – det håber, jeg alle dem, der står for at skulle have ny “skriver bag øret”, så vi eventuelt kunne slippe for de grimme plastik.

Startede med at feje og rydde op på altanen. Ærterne var færdige og jeg kunne spise de sidste par stykker i en meget sund og mættende salat til frokost. Mod forventning overlevede en vin, jeg tog et skud af i vinters og gror helt vildt (det er den på nederste foto), så den er blevet bundet op, og min salat og døde petuniaer skåret ned. I ærtekasserne og hos de helt nedskårne petuniaer har jeg plantet frø af Susie’s tagets, som nok skal komme, så er der ikke helt tomt. Jeg må sige, mine ærter skuffede mig, jeg havde regnet med flere, ligesom min squash vist ikke bliver til noget. Jeg tror, jeg har været for sent ude. Mine tomater har det til gengæld godt, og er endelig begyndt at blive røde. jeg forsøger igen næste år, og skal bare forspirer før. Mine chili/pebre når det desværre heller ikke. I husker måske mine gentagne uheld med det uduelige plastikdrivhus!

Nu vil jeg ind og slappe lidt af, hvis ikke der farer en djævel i mig og jeg får tømt en kasse med ting. Man ved aldrig, men jeg allerede overgået mig selv med (undskyld udtrykket) flere hestelængder i dag.