Glimt fra første løbsdag 18. april


Cathrine Weilby på Finn Ind Again – de måtte dele 2. pladsen med John Balliol og Sara Slot – løbet blev vundet af Inchiline og Isadora Karlsson


Ann-Charlotte Nielsen og Val De Flores som vandt Vivaldi 3-års Maidenløb


Nicolaj Stott på Tibit Rose, som ved en fejl blev nævnt som startende i Prøveløbet – hun startede i Allez France Maidenløb


Mark Larsen på Chess Racings meget dejlige Yodl – de sluttede 3. i Allez France Maidenløb


På vej til start – Rafael Schistl på Fabiola og Dina Danekilde på Road To Hucking


Iben Hjorth Buskop og Sussie Glennie hjælpes ad med de sidste detaljer med William Tell i Paddocken

Klik nedenfor for at se flere fotos
Læs resten

Forår og summen på Galopbanen


De mange biler og mennesker, set nede fra banen. Desværre giver den nye walker genskin

Det var det mest fantastiske forårsvejr igår. Dog var det ret så koldt tidlig morgen på banen, når man ikke stod i stolen og stod stille. Det var vi flere til at bevidne. Men op ad dagen fik solen rigtig magt, og det var i mit hoved den rigtige første forårsdag. Med en uge til sæssonstart (imorgen godt nok, men stadig) og et så godt vejr mødte “tropperne” op i stor stil. Det var lige før, der var flere biler end på visse løbsdage. Men dejligt med en masse interesserede mennesker og masser af heste, der gik arbejde. Med sådant et vejr skal man være et skarn, hvis man ikke benytter sig af alt det skønne lys. Som det ses – det gjorde jeg også ;-) I de tilfælde, hvor jeg ikke har skrevet, hvem det er, er det fordi jeg ikke ved det. Gør du – så giv mig lige et hint. Altid rart at vide. Håber du nyder forårsstemningen fra banen ved at se fotos, og forhåbentlig har de givet dig lyst til at besøge banen, når den åbner den 18. har du ikke været der før. Udover de viste, var også Finish First og Royal Award en tur på banen. Dem kan du se her.


Nicholas Cordrey på Lunar Boss og Cathrine Weilby på Alfie


Cathrine Weilby på Escargot


Sara Slot på Runner Runner (Helle Christensen)


Cat på Escargot og Sara Slot på Runner Runner – de gik en galop sammen


Kim Andersen på Fly Society


Iben Hjorth Buskop på Good Girl


Mille Eisner på Amazing Award


Kim og “Flyveren” igen


“Trafikprop ligefrem – længst til venstre er det Nicolaj Stott forest, dernæst Iben og Good Girl og Mille og Amazing Award – til højre er det Maria Munck på Second To None og Amjad på Streckers Red Ale


Iben og Good Girl og Mille og Amazing Award


Mille Eisner på Amazing Award


Amjad på hvad jeg tror er Streckers Red Ale og Maria Munck på Second To None

Tidlig tåget morgen


Mille Eisner og William Tell


Cathrine Weilby på Amazing Award og Lene Holmbæck på Escargot

Jeg havde jo fulgtes ned med Finish og Neptune, men det viste sig, at også andre, skulle den tur ned fra morgenen af, som det ses ovenfor. Det var helt vildt smukt dernede omend meget tåget. det giver et eventyrligt skær dernede. Hanne kom ned for at høre, hvordan det var gået. Det var fint, så kunne jeg komme med hende hjem.

Busstop

Igen idag søgte jeg den nemme løsning, og tog tog og bus i stalden. Jeg kører lidt på flade fødder p.t., og kan mærke, jeg skal spare lidt på kræfterne. Så vil jeg hellere bruge kræfterne i stalden istedet for på transporten. Og med det vejr der materialiserede sig senere, var jeg glad for, at jeg ikke skulle cykel eller gå hjem. Iøvrigt er det en pænt lang tur hjem og den tog jeg forleden med det resultat, at jeg nu stadig har ondt. Så det går altså ikke, at være for overmodig.

I stalden gik det godt. Miss Goodie var ikke først idag, det var Amazing Award. Hun blev rigtig fin og fik ordnet fødderne også. Så var hun klar til at komme ud. Så var det Goodie, og sidst på listen var så Grå, da han var tør. Det var desværre sidste dag med ham, min nye ven idag. For hans mor kommer hjem imorgen. Men jeg er der som en mis, så snart hun skal nogen steder, for jeg nyder hans selskab.

Udover det, var der walkerpleje og trækken frem og tilbage, og så havde vi besøg idag også i stalden, så det var rigtig hyggeligt.

Dennegang huskede jeg at passe tiden og skulle slet ikke vente på bussen, da jeg skulle hjem. Men da jeg skulle med bussen imorges var jeg lidt tidligt på den, så jeg gik et stop, og det er der fotos er taget. Det ene kigger ned mod stationen, og man aner lige de engelske rækkehuse til venstre for funkishuset. Det andet er op mod bakken og svinget lige der. Man skal lige rundt hjørnet til venstre, og så til højre ad Klampenborgvej, og kommer man ned til svinget, hvor stalden ligger.

Grå – en ny ven


Min debut sammen med Shareholder idag – vi hyggede som det ses her og nedenfor

Dagen idag endte som de fleste andre med, at jeg faktisk havde susende travlt. Jeg ved ikke lige, hvorfor det er blevet sådan på det sidste. Måske fordi jeg orker mere, og pigerne gerne vil bruge mig til alt muligt. Det er dejligt, men hold fast, jeg er “brugt op”, når jeg kommer hjem. Idag faldt jeg som forudsagt i søvn i den store stol. Det har jo også noget med min egen “faglige stolthed” at gøre, at det jo skal gøres ordentligt. Når jeg nu har fat i hesten, så synes jeg jo også de skal have ordnet fusser, udover at de selvfølgelig skal børstes grundigt.

Jeg har næsten fået for vane nu, at starte med Good Girl. Det er om at benytte sig af at hendes “mor” Iben, p.t. har meget travlt både med job og Neptune Joly, som er opstaldet på Farasi for vinteren. Så idag skulle Mille ride hende, og jeg spurgte selvfølgelig først, om hun selv ville, eller om jeg måtte. Goodie og jeg fik en lidt dum start, men nu er vi faktisk ved at blive helt gode venner, og det er dejligt. Hun er en fantastisk hest. Da hun var så skinnende, som man bliver med vinterpels (hun er nu ikke den værste), var det videre til hvad der ellers var min mandagsven, men så også ser ud til at kunne blive onsdagsven – Escargot. Han er bare en røver – på den fede måde. Altså også hyggeligt.

Så var der lige Manon og så var det Mille spurgte, om jeg havde lyst til at ordne hendes Grå. Når man kender Mille ved man, at større ære kan ikke tildeles. Hun havde flere ridt, og svært ved at nå det og normalt har hun hans anden mor til at hjælpe, men hun er borte på ferie p.t., så jeg fik æren. Han har været i stalden længe, men netop fordi der altid er nogen til at tage sig af ham, har han været sådan en lidt fjern størrelse – desværre! Egentlig er det rart at få en fornemmelse af alle hestene i stalden og da især en man har beundret meget på afstand kun. Så jeg skulle pusse og pleje “grå” som han hedder i daglig tale. Jeg havde en fornemmelse af, vi ville komme fint ud af det, og det gjorde vi også. Jeg hyggede mig meget, og det virkede også som om han gjorde – han ser da glad ud på billederne som Stella var sød at tage for mig. Tak!!! Så nu kan jeg kun håbe at Gitte skal ud og rejse igen, så jeg får chancen for “en dobbelt grå” en anden dag. Tak for lån af Grå!

Amazing Award har trængt for en tur til frisøren siden hun kom ind, og idag havde Hanne og jeg besluttet, at nu skulle det være. Så vi hjalp hinanden. Hanne holdt og jeg rykkede. Det var et ret stort arbejde, så jeg var allerede ret træt efter den omgang. Men jeg forbarmede mig over Eva, der havde spurgt om jeg havde mulighed for at børste Fauve og det blev så dagens sidste tjans. Til gengæld en der krævede sin kvinde, for hun er langhåret. Men gjort blev det inkusive fodnus. Altså endnu en dejlig dag i stalden…så jeg kunne med meget god samvittighed køre hjemover.

Mandagsstævnemøde

Det var den smukke ovenfor, jeg havde et mandagsstævnemøde med idag. Escargot hedder han! Meget fornemt lyder det, men i daglig tale “Sneglen” – og det ikke uden grund, for escargot, betyder nemlig snegl på fransk. Hans mor har ikke tid at ordne ham, efter ridt om mandagen, så nu er han min faste mandagskæreste. Det har jeg slet ikke noget imod, for som det ses, er han smuk og han er lige så sød som smuk. Det kan der ikke klages over, og vi hyggede os igen.

Iøvrigt gik det da idag også med travlhed. Som Mille sagde, så er det da helt uhyggeligt, som jeg giver den gas for tiden. Og det har hun da ret i. Jeg har fået mere energi. Selv tilskriver jeg det jernpillerne, som jeg begyndte på, for noget tid siden. Idag var det først “Dronning Goodie”, der fik en tur – hun var i rigtig godt humør idag, og jeg nyder at lære denne prægtige hest nærmere at kende. Efter hende, var det Escargot’s tur. Indimellem skulle Walkeren passes, og så var det den lille røde, der blev ordnet inden Malin skulle ud på hende. Wiliam fik den store fodtur, og Amazing Award blev ordnet meget grundigt også, så jeg har faktisk været meget travl. Og så glemte jeg da, at jeg også tog Fauve og Majestic ind igen. Pyh! Nåh jo, og så lavede jeg selvfølgelig kaffe til dem. De siger, jeg laver den bedste kaffe, så selvfølgelig smed jeg en baljefuld over, da jeg kom.

Sålænge jeg holdt mig igang, var det fint, men senere, stod Hanne og jeg stille og sludrede, mens hun blandede foder, og så var det da hundekoldt. Jeg ventede til de kom hjem fra sidste lot og så tog jeg William ind for Stella. Han havde vanen tro været mere end munter ;-)

Da jeg kom hjem sad jeg lidt, indtil jeg fik “et flip” og så gik jeg igang med at hænge billeder op. Mere om det imorgen. Nu er jeg FLAD som en fregne. Men glad for alt det jeg har nået idag.

Sludfyldt og kold morgen


Good Girl, som jeg havde fornøjelsen at ordne idag

Her til morgen var det slud, storm og hundekoldt. Ærligt var selv det dejlige samvær med mennesker og heste nok tilat, at jeg synes, det var skønt og skulle ud i. Synes normalt ikke, jeg er sart, men her til morgen var jeg sgu! Ikke fordi jeg som sådan er kuldskær, for det kan jeg klare via beklædningen. Nej, det var det faktum, at det både stod ned i mængder og stormede en pelikan og faktisk mest det sidste. Med dårlige lunger, så bliver det meget hurtigt, meget anstrengende. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men det tager mig en evighed. Og når det så også ovenikøbet var vådt. Nej tak! Havde jeg skullet, havde jeg nok gået, men min hr. fader var heldigvis frisk på, at køre mig. Det var sødt af ham, og meget dejligt.

Da jeg kom var de inde på, at det da var ærgerligt at jeg ikke kom før. Jeg spurgte så hvorfor, og de mente, at så kunne jeg have lavet kaffen, hvilket de har fået en ide om, at jeg er god til. Det er jo dejligt at være savnet :D

Som så ofte før, er der jo ingen planer for, hvad jeg skal foretage mig, men jeg skal da love for, at der idag også var god brug for mig. Første hold red ud og jeg ordnede “Madam Goodie”. Hendes pels er utroligt flot i øjeblikket, for selvom hun er meget langhåret, er hun samtidig meget blank og flot i hårlaget. Langhårede heste, kan godt se lidt pjuskede ud, men ikke “Goodie”, hun stråler.

Jeg havde også ordnet Amazing Award, så hun var klar til at komme ud. Jeg havde håbet, at jeg i sammen omgang kunne rykke man på hende, omend jeg godt mistænkte, at det var et job for to. Det sidste var i høj grad tilfældet og der blev ikke lejlighed til det senere.

De red ud på anden omgang og jeg passede walker og hentede heste ind og puttede ud. William var både på walker og kom en tur i skoven med Eva. Jeg hentede ham ind, og der mente han nok, der var basis for en gang “kang-kang”. Det er noget han som regel godt kan finde på, så jeg var forberedt, men eftersom der lå slud over det hele, var der ret glat, så jeg måtte have de store bogstaver frem, og det hjalp. Det kunne være yndigt, om jeg satte mig lige på r…. og han slap fri. NOT! Men vi kom ind i god ro og orden. Det var mere end turen med Eva havde været. Hun kom dansende ned på gårdspladsen og kunne melde at hans humør intet fejlede. Nu skal det siges, at vejret idag, kunne have fået liv i selv den mest fredelige hest, og Wiliam skal kun have stikordet i forvejen. Så det havde været en munter tur. Eva var bagud i tid, så jeg overtog børstning og fodnus af William. Og ham og jeg er såmænd rigtig gode venner, så det var rigtig hyggeligt, og han nyder også at blive snakket med og nusset om.

I det hele taget nåede jeg meget, så jeg kunne godt være tilfreds med mig selv. Imorgen er det planen, jeg tager en tur derned igen, bare lige sådan for at hilse på de hestejere, jeg jo ikke ser til daglig. Og så er det min mening, at jeg vil en tur op og se til Finish.

Kan du ikke lige?

Sådan lød det mange gange idag og det kunne jeg da. Først synes jeg, det så lidt “tyndt ud” med opgaver, men jeg blev da meget, meget klogere ;-) Første opgave var sådan set selvvalgt. Jeg børstede Royal Award, så han var klar til at komme ud sammen med Mille senere. Så var der diverse ben, der skulle gives så de andre kunne komme afsted. Så skulle Majestic Eleven ind fra Walkeren og der kom en sms, om jeg ville ordne Escargot for Lene, der selv måtte gå tidligt idag. Det var så næste opgave. Han blev børstet efter alle kunstens regler. Han er en helt utrolig dejlig hest, så det var en opgave, jeg var særlig glad for, for normalt er der ikke mange chancer for at få æren, for så er Lene der jo selv. Så jeg nød ham i fulde drag. Han fik også ordnet fusser og selvfølgelig fik charmetrolden også gulerødder og så fik han sin lækre varme frakke på.

Mens jeg stod der, kom Eva og bad så mindeligt, om jeg ville børste vores nye beboer Amazing Award for hende, for hun havde barn syg, og måtte gå. Hun skulle lige tørre, så før det skulle jeg have fingerne i Majestic Eleven, for han trængte for en tur til frisøren. Faktisk var han noget sjusket og se på. Men det gik ikke uden hjælp, noget jeg godt havde mistanke om, så Malin hjalp mig, og så kunne han stå stille og blev rigtig flot. Bagefter var det så Amazing Award, som jeg ikke har haft “i hænderne” før. Hun var rigtig sød, og blev også ren og fin og så kunne hun blive overdraget til Peter vores smed.

Imens kom Rum og Mille hjem. Og Rum og jeg fik en snak “over” Royal Legend. Faktisk kom det sig af, at jeg spurgte Rum, om han ville tage et foto af hende og jeg, og så tog jeg selvfølgelig også et af de to. Rum mente, vi skulle have en kop kaffe og det fik vi så, og så kørte jeg hjem, godt træt. Det resulterede i, at jeg efter jeg var i bad, gik helt ud i den store stol.

Fabelladag – Gæller og svømmefødder!


Fernando Diaz og Amazing Award vinder Feuerbach Maidenløb foran Kim Andersen og Shadows Fall og Juan Pinto og Zazoo

Nu er det normalt ikke sådan at heste har hverken eller, men hvis jeg havde set gæller og svømmefødder gro ud på både heste, jockeyer og publikum igår, så var jeg ikke blevet overrasket. Det var så slemt, at jeg stod og spurgte mig selv, hvad h….. jeg egentlig lige lavede der, når jeg kunne have ligget lunt og godt på min sofa! Der var flere faktorer i det, dels at det altså ikke begyndte så slemt, som det endte med at blive, og så synes jeg jo, at jeg havde godt af, at komme afsted. Tid på min sofa her jeg ligesom haft nok af førhen. Men tapperhed kan overdrives, kan jeg så sige, og igår var absolut sådan et tilfælde. Note to self: Næste gang det regner så meget, så bliver jeg hjemme! – Der er så selvføgelig undtagelsen, for hvis Finish starter, er jeg der selvfølgelig uanset vejret! At sige det var vådt forslår faktisk ikke, for ikke nok med det stod ned i tove, så begyndte det også at storme ret så meget, hvilket gjorde brugen af den ellers til formålet medbragte paraply umuligt, og dermed, så blev man altså ret så våd, vandtæt frakke til trods. Ikke mindst bukserne, der suger vand uanset, næsten. Det eneste, der var helt tørre, var mine fødder og varme, takket være gode støvler. Iøvrigt betød alt det her vand, at dagens sidste start – altså til Fabella blev en flagstart. Jeg kan kun sige, at det var godt, at der ikke var flere løb! Hvis du synes, det ser fortvivlende ud på fotos, så kan jeg kun sige, at de ikke indfanger det fulde omfang af, hvor slemt det egentlig var.

Nå, men nu var jeg der, og så kunne jeg lige så godt få det hele med, og det var jo ligesom hovedløbet, jeg kom for og ikke ikke mindst i håb om, at Mark Larsen og Kendwa kunne gøre rent bord. De var også favoritter, og skuffede da heldigvis heller ikke, og vandt Fabella Løb foran Dina Danekilde på Vanity Fair, Fernando Diaz på Clauses Cherie og Kim Andersen og Anchors Away.

Kendwa (IRE) – brun hoppe v/Danehill Dancer (IRE) – Mystiara (IRE), hun ejet af Chess Racing AB, trænes af Caroline Strömberg og blev redet af Mark Larsen.


Padocken før dagens sidste løb – det var fortvivlende, vådt, mudret og bare helt skrækkeligt. Kim Andersen kom med en bemærkning om, at nu blev det da ikke værre, og det var vist på vej ned til løbet før. Og det havde han så sandelig ret i


Mark Larsen i Padocken på vej op på Kendwa


Mark Larsen på Kendwa og Dina Danekilde på Vanity Fair på vej i vindercirklen


Mark Larsen på Kendwa i vindercirklen

Af dagens andre løb var der bl.a. Goodolphin Arabian, som blev vundet af Namking med Natalie Andersson foran, Joint Instruction og Cathine Weilby og Surf City og Josefine Linö. Hong Kong Handicap blev vundet af Zuperzebranzozo og Anelie Holstenius, en hest der er godt gående for tiden, og som Cathrine Weilby vandt på sidst. Den vandt foran Luis Villaroel og Le Corbier og Jacob Johansen og Rex Shipping.

3 i 1 – Rebell Fortuna* Handicap

Dette er sådan et af de stemningbilleder, jeg holder meget af, og her var jeg heldig lige at fange 3 af “vores egne” folk i et billede. Ikke med vilje, men det så jeg jo, da jeg kom hjem. Bagerst er det Catrhine Weilby på Some Sister og dernæst er det Juan Pinto på Zazoo trukket af Susan, som også kommer og rider hos os. Susan havde iøvrigt mange træk igår, og fik bestemt mere end dagens motion. Det sørgede ikke mindst vores egen William Tell for!


Juan Pinto på Zazoo blev 2. og Marc Stott på Siena blev 1. og her er de på vej i vindercirklen – det var foran Lan Kwai Fong og Nicholas Cordrey, og Amazing Award og Martin Rodriguez

*Rebell Fortuna var en brun hingst født i 1962 på Stutteri Fortuna i Sverige, der bl.a. som 2-årig vandt 2 af 4 starter og udviklede sig til en fantastisk sprinter. Han døde først i 1987 i den høje alder af 25!