Et par ture ud for at teste formen

Jeg har været småsløj her på det seneste. Så irriterende. Ikke rigtig syg, men bestemt heller ikke rigtig frisk. Sløj nok til, kun at ville ligge i min seng. Det er begyndt at gå lidt bedre, men jeg er stadig ikke 100%.

I går tog jeg en tur ud i verden, for jeg skulle bruge en bobbelkonvolut til en gave, jeg skulle sende. Det betød en tur med toget et stop og så fik jeg den og en ekstra. Derudover rundede jeg lige bogafdelingen, og faldt over en skønkogebog. Har jeg ikke nok, og var der ikke noget med, at jeg ikke skulle købe flere? Jo! Det var der i høj grad, men til en flad 50,- kr. kunne jeg altså ikke modstå fristelsen. Kommer du forbi en Bog & Ide, og har lyst til at prøve noget grøn mad, så skal du helt sikkert kaste dig over den. Det er en fantastisk bog i det hele taget, men da især til den pris. Den hedder Grønt 24/7 af Jessica Nadel. Originalen er på engelsk, og der kan du få den til samme penge, men skal selvfølgelig betale fragt.

I dag ville jeg så prøve at tage i stalden et smut. Om ikke andet, skulle jeg ned med de gulerødder og æbler, jeg allerede i sidste uge købte til dem dernede. Det var skønt at se dem alle, men selvfølgelig især Kickermusen. Ham savner jeg altid meget. Der var flere, der skulle arbejde i dag, og det fik jeg lige med, så det var god timing. Kicker og jeg var også lige oppe i skoven og få lidt græs. Han ville gerne have gået mere tur, men det var jeg ikke til, fordi jeg ikke er frisk, så for en gangs skyld sagde jeg nej og stod fast. Det er ikke ofte, det sker. Og man kan jo godt mærke, at han er vant til at få sin vilje, men da han fandt ud af, at jeg mente det, var det selvfølgelig også okay. Vi var ikke ude så længe, men lidt har også ret.

Togene var gået i “koks” og der var nogen ledninger, der var faldet ned, så der var ikke noget tog, da jeg skulle hjem fra byen, hvor jeg havde været ovre og sende et brev. Det var jeg noget træt af, men sådan var det, og jeg havde jo cyklen. Så jeg måtte bare cykle hjem. Siden har jeg ligget her og sent på aftenen kom min veninde med de to små venner, som jeg indimellem har fornøjelse af. Det er megahyggeligt.

Lige nu ser vi Nærkontakt, som jeg ser hver uge. Enormt facinerende synes jeg. Hvis ikke du har set dem, så er det på Kanal 4. I dag er det Pernille Højmark, Dennis Knudsen og Silas Holst. Når det er færdigt, skal hundene have en aftentur.

Dejligt var det i dag, at opdage at mine finanser har det godt, således jeg kunne klare to akutte ting, fordi jeg har overskud på budgettet. Det er jeg ret stolt af. For samtidig betaler jeg også af på det lån jeg tog i forbindelse med min USA-tur.

På torsdag har vi heste, der skal til Malmö, og måske jeg kan tage med. Vi får se. Først og fremmest skal jeg jo være frisk. Men der er en af de sidste chancer i år, også sammen med min veninde Susie, som jo tager videre her sidst på sæssonen. Foreløbig er prioriteten at blive helt frisk. I morgen kommer min veninde efter hundene, og så skal vi måske gøre et eller andet, men det kommer an på, hvordan jeg har det.

Som det ses, fik jeg taget lidt fotos af nogle af de mange spændende ejendomme, der ligger herude i går. Villaen med skiltet er til leje. Spørg mig ikke, hvad det koster, men jeg tror roligt, vi kan fastslå, at billigt er det ikke. Jeg håber, I får en god uge.

Lidt om hår – igen!

Jeg ved ikke, om du husker, at jeg tidligere har skrevet om det specielle ved afrohår? Jeg har også nævnt, at jeg fandt en butik, der specialiserede sig i produkter den vej rundt, og den ligger der sådan set stadig. Dog blev det mig “for speget” at tage derind for at købe hårprodukter, så jeg har klaret mig med andre ting, dog intet så godt som det. Indtil forleden dag.

Som jeg også før har været inde på, så har mit hår det ikke særlig godt, og det bliver åbenbart ikke bedre. Det kan ikke blive ved at være sygdom og de ting, der gør det. Jeg hælder meget til hormoner eller mangel på nu. Hvorom alting er, så er mit hår jo stadig noget for sig selv, ihvertfald i forhold til helt almindeligt dansk hår.

Internettet har jo udviklet sig ganske drastisk de seneste år med tjenester og udbud i det hele taget. Jeg så mange sites for almindelig hårting, make-up m.m., så jeg tænkte, at der måtte være sider for mit hår også, og selvfølgelig var der det. Der er blandt mange denne, hvor der er video’s og forslag til gode produkter til forskellige etc. Jeg satte mig for at studere, og finde noget, jeg synes så fornuftigt ud, og som ikke var fyldt med alverdens kemikalier. Og jeg fandt disse to ting, som ovenikøbet ikke kostede “en herregård”.

Den ene var en conditioner, der bliver i og den anden var en styling gel lavet på oliven olie:

Cantu Shea Butter Leave-In Conditioning Repair Cream – 453g til £6,24 lige knap 70,- kr. (den er så på tilbud lige p.t, hvis du skulle have lyst til at prøve).

ECO Professional Olive Oil Styling Gel Maximum Hold For All Hair Types 355ml til £2,31 lige knap 30,- dkr.

Til den penge, kunne selv jeg have råd til at tage fejl, og jeg tænkte, der var grænser for, hvor galt det kunne gå. Det gik slet ikke galt tværtimod. Jeg elsker, elsker begge produkter og anbefaler dem gerne videre til dem af mine læsere og venner, der har hår som mit eller værre. Det er en helt anden fornemmelse af håret nu, og den skønne gele giver det sidste pift, når håret styles. Jeg køber helt sikkert begge proudukter igen. Og nej, det får jeg ingen penge for at sige, jeg anbefaler fordi, jeg finder produkterne gode. Kig iøvrigt hjemmesiden for mange sjove og fine hairstyles og metoder til bedre og mere definerede krøller.

One More Slice – en dejlig bagebog

Som jeg skrev, var jeg et smut til Lyngby i går. Desværre kom jeg til at gå forbi Bog & Ide, som havde lidt spændende i kasserne udenfor butikken. Der var flere der fristede, og jeg var lige ved at holde mit løfte, om at gå uden noget. Men besluttede mig for denne, for jeg vidste, jeg ville ærge mig, hvis ikke den kom med hjem. Shit happens *S*! Den kostede en flad 50,- kr. og den har kostet langt langt mere som det ses (er på engelsk hos Amazon, fås også hos Saxo, men meget dyrere) Det var så i Lyngby, om de har den i alle Bog & Ide ved jeg ikke, og på hjemmesiden (iøvrigt elendig), er den ikke.

Men til en 50,- kr. er jeg sikker på, du vil være mindst lige så glad for den som jeg er, alene de dejlige fotos, der er i den, er pengene værd. Hermed er tippet givet videre.

Årets Julegaveidé til de madglade/ X-mas gift of the year for food lovers

Jeg har efterhånden købt rigtig meget på Amazon.co.uk, og det er en let og tryg måde at handle på. Især når man gerne vil have noget lidt anderledes. Veg Every Day (tryk på billedet ovenfor), har været nævnt her på bloggen ofte og bliver det også i fremtiden, for det er en guldgruppe af opskrifter.

Det er en stor og velvoksen sag på 416 sider og næsten uanset, hvad den ville koste, er det være et godt køb (med grænser selvfølgelig – overdrivelse fremmer forståelsen). Men nu skal du høre. Lige nu kan du få den for £5, hvilket omregnet i gode danske kroner svarer til 44,52 kr. i dagens kurs.

Jeg siger jer, I skal enten ønske jer den selv, eller også skal i give den til alle, der er bare den mindste smule interesserede i mad i det hele taget, også selvom det er grøn mad (vegetarisk). Rigtig mange af opskrifterne er også veganske, så de kan faktisk også have stor glæde af den. Det er et kup udover det helt vilde! Køb gerne en ekstra til lager, hvis du måske kan bruge til fødselsdagsgave senere. Den er bare så lækker den bog – “Amager, jeg sværger” 🙂

——————————————————————————————————

Look underneath for the English version:

Læs resten

Nu vi er ved online shopping

Så lå disse i min postkasse, da jeg vaklede ned og tømte den i dag. Sophies Choice (1982) har altid været en yndlingsfilm, lige fra jeg så den første gang. Den gjorde dybt, dybt indtryk på mig, og således går det jo ikke, at den ikke står i reolen. Det gør den så nu til den nette sum af £3.99.

Yogakogebogen – den var jeg bare dødenysgerrig omkring, da jeg faldt over den på nettet, og selvfølgelig var den helt udsolgt på dansk. Det viste sig jo heldigvis at oprindelsen var udenlandsk, og så kunne den endda fås for under 1 £. Det kunne jeg af gode grunde ikke stå for, så nu skal jeg lige se, hvad det er for noget – vegetarisk er det ihvertfald. Den fås i en nyere version, men den gamle var fin nok til mig, og især til de penge.

Heldigvis har jeg nogle dage at løbe på med hensyn til en anden pakke der ligger og venter. Sofaen kalder…..