Kommentarproblem løst efter et smut til byen

IMG_4209opt2_Berlin
Rhododendron fotograferet i haven til det børnehjem, hvor jeg var som bette

Sikke en omtumlet og anderledes morgen. Startede med at jeg fik en mail fra en af jer søde læsere, at I ikke kunne kommentere her. Så fulgte endnu en besked på Facebook fra en venlig sjæl også, og det var så tydeligt, der var et problem.

Igår havde jeg problemer med, at mit afstemnings-plugin ikke viste de ting, det skulle i indlæggene, men gerne ville i sidebaren. Så vidt vides, har jeg stadig det problem, medmindre det også har løst sig med det andet. Først skulle jeg dog lige over til byen for nedennævnte.

Til morgen havde jeg lige et ærinde hos Optikeren, hvor vi er ved at pejle os ind på, at løse mine kontaklinseproblemer. Mine øjne er blevet lidt sarte med tiden, dog uden at være røde eller på anden måde synligt mærket af, at de har brugt linser i snart mange år. Men når det er sagt, så skal jeg jo helst kunne bruge i lang tid endnu. Det kan så måske knibe, for jeg føler mig lidt generet. Men kan jeg bare bruge noget af tiden og så tage briller på, når jeg tuller rundt her eller om aftenen, så er det såmænd også godt. Men min meget kompetente og flinke optiker ville gerne, at jeg skiftede til 1-dagslinser i stedet for vædsker og månedslinser og det er så det, vi prøver i øjeblikket i flere varianter. For med som så meget andet, skal jeg jo være “på tværs”, så det er ikke så lige til at finde noget, der duer. Men vi er da tættere end nogensinde og jeg tror på det.

Jeg kan kun anbefale disse kompetente og utroligt søde mennesker, som overtog efter min gamle optiker for et par år siden. Han havde ret, når han sagde, at dem ville jeg blive meget glad for. Så bor du i området og bruger du briller eller kontaktlinser, og er du ikke tilfreds med den optiker du i øjeblikket bruger, så får de min varmeste anbefaling. Jeg har brugt forretningen siden jeg for snart et helt liv siden, startede med at bruge briller, da jeg gik i skole og så lige til nu. Og jeg har ingen planer om at skifte!

Vel hjemme igen satte jeg mig, og ville prøve at finde kilden til det her problem. Efter at have slået samtlige (næsten) plugins fra og til og test-kommenteret – eller rettere prøvet, nåede jeg et, som faktisk gjorde nøjatigt som det fik besked på. Det havde jeg fået sat “til”, men eftersom det lille hak inden I kommenterer er nok, så behøver I ikke også svare spørgsmål. Problemet var også, at spørgsmålet ikke stod der, men den bare konstaterede, at I ikke svarede, og så kunne I ikke kommentere! Jeg undskylder, men nu skulle alt være i den skønneste orden og jeg modtager med tak kommentarer igen.

Udover alt dette, så fik jeg en ny kontakt på LinkedIn til morgen, ligesom jeg fik jeg lang mail fra min søgeengel i det tyske lige inden, jeg startede denne mail. Den vil jeg svare, og så vil jeg se film, som jeg lånte af min søde veninde, da jeg var og besøge hende.

Derudover er jeg gået i “Berlin-mode” også på foto-siden og har sat mig for at komme videre i mine beretninger fra den skønne Berlintur. Jeg ved mange, er trætte af kulden, så derfor det meget sommerlige foto, der hører til i næste kapitel vi når til i den forbindelse. God dag til jer.

Essensen af en madblog


Tryk på Screenshot for at komme til bloggen

At jeg elsker mad og madblogs, er vist en slet skjult hemmelighed. Jeg lovede, for snart længe siden, at jeg ville lave et indlæg om madblogs. Det ville jeg også, men jeg må se i øjnene, at i det format, jeg havde tænkt det, bliver det ikke. Nu bliver det en anbefaling af en blog engang imellem. For jeg så mig ganske enkelt overvundet i en hel stribe, hvor jeg skulle sætte grænsen og alt det her. Tro mig, jeg følger mange, mange dejlige madblogs, så der er riiigeligt at tage af. Men nu bliver det altså så sådan her. Hvis ikke det ene virker, må man jo gøre noget andet. Så det gør jeg så.

Bloggen her er en af de nyere, jeg er begyndt at følge. Fantastiske fotos, og superlækre opskrifter. Essensen af, hvad en madblog skal være. Selvfølgelig kan det med lækre opskrifter varierer efter, hvad man går efter, men den her blog, er efter min mening “lige i skabet”, med den type af opskrifter, jeg holder af.

Nu kan du jo kigge selv. Man seneste indlæg med de her Greek Quesadillas, er da nok til at mit mundvand løber. Og så lækre er alle deres opskrifter. Minus for nogen kan være, at denne blog er på engelsk. Men vægten er lagt på vegetariske opskrifter (der er også andet) og sunde opskrifter, og eftersom vi alle har godt af noget mere grønt, så…. Og kan man ikke leve uden kødet, kan man jo bare lave noget til. Prøver du nogen af opskrifterne, må du meget gerne fortælle. Jeg skal ihvertfald på et tidspunkt.

Anbefaling: Hverdags Nadia

Jeg opdagede først den her blog for nogle dage siden, men jeg har den nu på min reader og min blogroll her. Og når jeg finder noget godt, skal det selvfølgelig deles. Magen til søde tegninger og søde historier og en god humor. Jeg får et godt grin hver gang, og hvem kan ikke bruge det? Kan du også, så kig forbi. Du fortryder det ikke.

Se bare historien om Kødsovsen eller Tour’en. Men det er jo så bare to ud af mange. Klik på screenshottet ovenfor at komme til forsiden af bloggen. Enjoy!