De årligt tilbagevendende

Så må det være på tide med en update herfra. Jeg halter bagud også her! Det er svært at få det online liv og det ude i verden til at hænge sammen. En ballance, jeg har svært ved at finde og sikkert heller ikke gør. Jeg har ikke tid nok til noget af det. Så det bliver efter bedste formåen.

I tordags var det stalden og efterfølgende, ville jeg lige forbi tandlægen og have en tid, så jeg kunne få kigget på min “tand”. Jeg synes, den gjorde lidt for ondt. Så fredag morgen havde jeg en date med den søde tandlæge. Heldigvis synes han, at det så fint ud, og de smerter jeg havde var ikke mere, end hvad man kan forvente efter så relativ kort tid (det er kun 3 uger siden). Så jeg kunne gå Påsken i møde med sindsro så, og det var dejligt.

Fredag gik med at lave ting her, og hjælpe med at lave liste til lørdagens staldrundgang, udover jeg også havde en gæst. Det blev ikke sent, og jeg lagde mig til at sove, så jeg kunne være frisk.

Næste morgen vågnede jeg op og var dejligt frisk heldigvis. Og så stod den på staldrundgang. Det kan du læse mere om herovre, når jeg når så langt. Det er den dag, hvor vi hvert år viser alle hestene frem, inden sæssonen starter.

En anden begivenhed, der også er hvert år, er min nevø’s fødselsdag. Den var ganske særlig i år, hvor han fylder 18 år – faktisk først i morgen. Men det blev så holdt lørdag. Det betød, at jeg tog fra staldrundgang hjem og gjorde mig i stand og forberedte gaver. Jeg havde købt gaver til begge nevøer og min søster i USA og dem havde de endnu ikke fået. Så de skulle lige pakkes ind og så skulle jeg forberede lidt mad, jeg skulle have med, bare til mig, for jeg spiser jo ikke menuen, der ellers blev serveret (eller ihvertfald dele af den).

Som aftenen skred frem, blev det tydeligt, at jeg havde været meget tidligt oppe og derudover fik jeg ondt i maven. Det får jeg faktisk næsten aldrig, men jeg havde det altså underligt, uden sådan det var andet, end bare ondt i maven. Det kan også være nok, og jeg var udmattet og kunne bare ikke mere. Så jeg tog bussen 22.43. Helt smadret. Jeg havde det hyggeligt, og der var mange søde mennesker, men mit hoved står altså af, når der er så mange, der taler og gør ved, udover at jeg så var dårlig og helt færdig. Vel hjemme fik jeg intet gjort udover gå på hovedet i seng.

Her til morgen vågnede jeg, og var mere dårlig end i går. Så jeg har bare ligget her i min seng. En staldveninde, har samme tur og måtte undvære staldrundgangen i går. Ganske på samme vis, må jeg undvære Kickerkys i morgen. Men jeg er glad for, at jeg lige nåede staldrundgangen, hvor jeg viste Kicker og min nye ven “Stewie frem.

Nu ligger jeg så her, og må undvære det bedste selskab ihvertfald et par dage eller hvor længe det her virus, jeg har reddet mig, har tænkt at hænge ved. Ingen stress, det er Påske og forår, men jeg skal gerne indrømme, at jeg har nok at tage fat på her. Men at stresse over det, hjælper ikke, så jeg vil tage det roligt og prøve at tage en ting ad gangen. Jeg håber, I har haft en god weekend. På vejen hjem fotograferede jeg anemonerne i Ordrup Krat. det varer aldrig før, de forsvinder igen.

Anemoner

Som jeg skrev i går, havde jeg beslutttet, at jeg i det mindste kunne gå nogen ture. For selvom jeg bliver svimmel indimellem, så sker der jo ikke noget ved det (udover jeg bliver dårlig) og jeg har det godt med at have gjort noget uanset så, og får motion og frisk luft – og som idag taget fotos. Det højner altid humøret.

Idag havde jeg et helt specifikt mål eller rettere to faktisk. Først og fremmest anemonerne. Jeg har aldrig fotograferet dem før. Hvorfor ved jeg ikke, men det er da klart en fejl, og den måtte der rettes op på. Jeg så dem jo allerede i går, da jeg var ovre og sige farvel til Dr. Jan, men da havde jeg, dum som jeg var ikke taget kameraet med. Altså måtte jeg jo så gå efter dem til morgen og håbe vejret artede sig. Det gjorde det, som det ses. Senere blev det som i går overskyet og temmelig koldt faktisk.

Udover de fine anemoner, så var der et par kogebøger, som jeg ville give min far. Ikke at jeg tror, han får dem brugt, men så har jeg da forsøgt. Jeg rydder ud i gemmerne og der var et par stykker, der var oplagte til ham. Jeg håber, han lyttede til mine ord om, at hvis han først kommer igang, så får han blod på tanden. Vi får se, men ingen kan sige, jeg ikke ikke forsøger.

Hans søde venner, som bor lige overfor ham, som jeg også kender, fik en anden af kogebøgerne. Jeg har flere, som kan fungere som gaver og andre igen bliver solgt her eller hvordan jeg nu kan komme afsted med det. Far og jeg drak en kop kaffe, og jeg fik et lift hjem, for han skulle alligevel ud og køre. En gåtur på en time, er vel også okay alt taget i betragtning.

Udover det, har jeg fået lidt mad, ikke ret meget faktisk. Wraps og en juice er det blevet i dag. Nu er jeg faktisk lidt sulten, så det vist ikke helt nok. Men en kop te skal jeg ihvertfald have, for nu er jeg dødtræt. Som det ses fandt jeg ikke bare hvide anemoner, men i tilgift blå. Fine ikke sandt? Flere fotos samme sted som altid senere.

Påske

Påsken har indfundet sig. Det eneste anderledes her er stemningen af helligdage omkring mig. Jeg gør stort set som jeg plejer, bortseet fra, at jeg tager til væddeløb mandag i stedet for lørdag.

Ellers skal jeg ikke noget. Familien er taget væk allesammen, og ingen andre invitationer til Påskefrokost venter. Jeg får forhåbnentlig en veninde på besøg, men det er også det. Så får jeg måske ordnet nogen af mine hængepartier. Jeg vil ihvertfald prøve. Energien er ikke kæmpe, men jeg prøver.

Rigtig god Påske til jer.