Hilsen på en gammel ven


Derriere Lui i sin boks på banen igår


Som det ses, sammen med mig og ikke mindst en gulerod ;-)

Det første jeg gjorde igår, da jeg var på banen, var at opsøge ham ovenfor her. Hans søde Jockey Ann-Charlotte Nielsen, havde sagt god for, at jeg kom og hilste på. Han kunne sagtens kende mig, og han var lige så dejlig som altid. Faktisk mere, for han bider ikke så meget, som han gjorde. Han står jo nu i Jylland, og trives der. Smuk og dejlig. Eftersom jeg havde 4 kg gulerødder fik han sin del, for Finish led vist ingen nød af den grund, og som det ses, faldt det i rigtig god jord.

Tak til Ann-Charlotte som det også var hyggeligt at møde igen. Jeg synes, jeg ser lidt fjoget ud, men det synes jeg vist generelt for tiden. Iøvrigt har jeg som det ses på det tidspunkt ingen sweater på, og der var det heller ikke koldt. Det blev det, skal jeg love for – hundehamrende! Så senere, var jeg hjemme og hente en sweater og varmere støvler.

Et Super St. Leger!

img_0642aopt.jpg
Nicholas Cordrey på Superman – De vandt idag Dansk St. Leger 2008

Dagens galopløb følges desværre fra sofaen idag, da jeg stadig er syg. Heldigvis vises alle løbene på Racing Live, så jeg sidder klinet til min skærm. Ikke mindst til dagens hovedløb Dansk St. Leger 2008, hvor vi havde to startende heste. Både Vida Nova og Supermann.

I de forgående løb, var der også vist fint væddeløb. Gladest var jeg nok for at se Airboss og Kim Andersen vise meget fin form, og vinde deres løb, som dermed blev en dobbelt for Søren Jensen’s stald, da Anchors Away sammen med Nicholas Cordrey stod for 2. pladsen, foran Manuel Santos og Wrams Boss og Mark Larsen og Chieve.

Young Riders Cup over 1600 m blev vundet af Druid, som ofte gør det godt med Pernilla Hermansson i sadlen. De vandt foran Annelie Hollstenius og White Precordia, Nathalie Andersson og Bossa Nova og Mr. Sand og Maria Carlstedt.

Top Tyve Finalen, var en sindsoprivende spændende omgang, med en opløbskamp, der nær havde taget vejret helt fra mig. Jeg er sikker på, at de der skulle kigge målfoto måske havde deres problemer. Nej hvor tæt og spændende. Men Perfectionist med Nicolaj Stott i sadlen nåede lige at stikke mulen frem el. noget og vandt foran Nicholas Cordrey og Volo Cat. Dette afspejles også af, at de kommer ind i nøjagtigt samme tid 1.29.3 og lige efter dem Jacob Johansen og Nassau Style og Kim Andersen og Woy Woy.

Så nåede vi hovedløbet Dansk St. Leger, og selvfølgelig er det spændende, at have en hest med i et klassisk løb. Vi havde 2, men chancen lå hos Superman. Han begyndte at rykke nede på bagsiden efter at Cassini og Manuel Santos havde ligget og taget pacen fra start. Oppe ved den lå længe Cordwain og Mark Larsen, og så rykkede de store drenge Marron og Superman og det var længe en kamp mellem de to indtil Superman rykkede fra på smukkeste vis. Det var mesterligt!!! Ganske enkelt. Han vandt foran Kim Andersen og Marron, Ann-Charlotte K. Nielsen og Derriere Lui (det synes jeg jo var fabelagtigt også!!!) og Cordwain og Mark Larsen og lige derefter kom så vores Vida Nova med Cathrine Weilby ! Jeg vil mene, vi kan være mere end tilfredse med det resultat.

Superman er en brun vallak v/Palatal – Skee The Feen ejet af Stutteri Poulsensminde, blev redet af Nicholas Cordrey og trænet af Hanne Bechmann

Stort tillykke til Træner Hanne Bechmann, Jockey Nicholas Cordrey og selvfølgelig også Repræsentant for Stutteri Poulsensminde Sven Christensen.

Eneste streg i regningen på en superflot solskinsløbsdag er, at jeg måtte overvære den herfra :(

Alle dagens resultater kan ses på Danske Spil, ligesom der kommer reprise af dagens løb.

Doubel up i Ã…rhus

img_0503opt.jpg
Juan Pinto og Sin Cocos i Klampenborg

Det var da en fantastisk aften i Ã…rhus, altså bortset fra vejret, som var rædselsfuldt! Men med sådan nogen resultater kan man håbe at vejret var lidt mere til at bære. Der var Dobbeltsejre på flere fronter. Først sejrede Juan Pinto på Sin Cocos for Hanne Bechmann. Det i sig selv var jo dejligt. Med i bilen havde hun også William Tell, som gik hen og vandt – ENDELIG! Og dennegang ikke bare sådan knebent el. noget som helst, nej han vandt vandt, om jeg så må sige og gik bare helt fantastisk. Iøvrigt fik Cathrine også en fin 2. plads på Captain Grey i dagens første løb.

Sin Cocos – brun hoppe v/Eccossis – Sift, ejet af Niels Varming mfl. og blev redet til sejr af Juan Pinto,foran Marc Stott og Lady Sarah og Kim Andersen og Keep on Flying.

William Tell mrk. br. h v/Starry Night – Meditation, ejet af LSC Stable – og ikke af Hanne Bechmann, som speakeren bliver ved at sige, men han trænes af Hanne Bechmann og blev redet af Cathrine Weilby. STORT TILLYKKE! Til ejere, træner og ikke mindst jockeyer!!! William Tell vandt foran Ann-Charlotte Nielsen og Moune Shine og Marc Stott og Fussilier.

Nå næste “mænd i skysovs” var dels træner Torben W. Nielsen og Jockey Mark Larsen! Først red Mark Larsen et helt og aldeles fabelagtigt løb på Sine Die, som han vandt overlegent med! Det i sig selv var jo strålende fint, men guddødmig om ikke, han skulle ride Marine Parade for samme træner og ejere i et af de senere løb, og det vandt han i nøjagtig lige så flot stil. Det var altså dobbelt sejr til både ejer, træner og Jockey – og for det ikke skal være lyv, så nappede Mark Larsen en 2. plads på Nardello i dagens sidste løb

Sine Die (IRE) – br. h v/Hawk Wing (USA) – Marterial Lady (IRE), ejet af Torben og Jörn Wedel Nielsen, Trænes af Torben W. Nielsen og blev redet til sejr af Mark Larsen foran, Ann- Charlotte Nielsen og Classical World og Jacob Johansen på Vivaldi. Iøvrigt havde Ann-Charlotte to 2. pladser her til aften, så det var endnu en dobbel, hvis vi skal have dem alle med, hun havde den på Classical World, og så den lige bag vores William Tell med Moune Shine.

Marine Parade br. v v/Royal Applause – Ipanema Beach, ejet af Torben og Jörn Wedel Nielsen, Trænes af Torben W. Nielsen og blev redet til sejr af Mark Larsen foran, Jacob Johansen og Lot To Win og Le Tølbøll og One More Than Ten.

Jeg har ihvertfald nydt løbene fra Ã…rhus meget, og siddet og hoppet af glæde over de flotte resultater for flere implicerede. Stort tillykke til dem allesammen.

img_0371opt.jpg
Dejlige William Tell sammen med Susan i Klampenborg