Dagen derpå og forbedringer

Det er dagen derpå, og ikke fordi dagen i går, var særligt anstrengende, men jeg har fået hvilet for lidt senest, og det rammer så nu. Når jeg vågner og er i det der underlige humør og små ting, går mig voldsomt på og jeg bliver meget følelsemæssigt sårbar. Lige først, kunne jeg ikke lige komme på hvorfor, men så tænkte jeg mig lige om. Stalden i alt for mange dage i træk nu, men det er den der Derbyfeber, så sker der så meget, og Guderne forbyde, jeg skulle gå glip af noget.

Det bliver jeg altså nødt til engang imellem. Så nu, holder jeg lige lidt pause, så må vi se, hvornår jeg orker igen. Et par dages fri, plejer at være nok at lade op på. Meningen var, jeg skulle have lavet noget praktisk her, og det får jeg også, om det bliver helt fysisk, eller “bare” her på computeren må vise sig. Nu har jeg lige fået vegansk koldskål (Alpro vanillieyoghurt) og kammerjunkere og citronte, og lidt smertestillende indenbords, så ender det vel med, at jeg bliver nogenlunde menneske på et tidspunkt. Nok om det, og til vigtigere ting.

Som jeg har været ind på før, så har jeg mange besøg her på bloggen, men næsten ingen smider en hilsen længere. Dels er det den store blogdød, og dels tror (håber) jeg, at mit seneste påhit udi spam-løsning har noget af skylden. Jeg brugte SweetCaptcha, og det har virket. Ikke det der ligner spam stort set i alt den tid, jeg har brugt, udover nogen, der åbenbart var menneskeskabte. Men det er jo også sådan, at mange læser og blogger via tablets og telefon nu, hvorfor den løsning ikke duer. Man kan nemlig ikke hive på en tablet eller en mobil. Altså måtte der ske noget andet. Nu har jeg forhåbentlig fundet en bedre løsning, som I som brugere slet ikke ser. Så vid, at nu kan du smide kommentarer, uden at skulle hive eller udfylde noget som helst. Ser frem til at høre fra jer.

Sweet Captcha = Ingen spam


Klik ovenfor, hvis du vil se, hvordan plugin fungerer, eller endnu bedre smid en kommentar her hos mig

Jeg har længe ledt efter noget, der kunne eliminere spam på min blog. Længe undgik jeg Captcha, fordi jeg selv oplever langt de fleste af dem som ganske ulæselige og jeg må gerne igennem flere forsøg, før jeg får smidt en kommentar. Ikke just fremmende, men nu er jeg også ret stædig, når det tager mig, så det går. Når det er sagt, ønskede jeg ikke, mine læsere skulle opleve det samme, hvorfor jeg undgik.

Dermed fulgte en del spamkommentarer, til trods for, at jeg havde andre ting installeret i kulissen, så hjalp det bare ikke nok. Til sidst var jeg så desperat, at jeg tænkte, at så måtte det alså blive Captcha uanset hvad, for det var ikke til at holde ud.

Jeg ledte efter noget der var anderledes, end hvad jeg ellers havde set, og enkelt. Så var jeg det jeg fandt Sweet Captcha. Jeg er lykkelig. Dels er det enkelt og så har det forvist de forhandte spamkommentarer fuldstændig. Jeg er klar over, at det vanskeliggør, hvis ikke umuliggør kommentar fra tablets og telefon, men jeg håber, det går alligevel og I så kan smide en kommentar, når I er på computeren. Vil du også undgå spam på din blog så anbefaler jeg på det varmeste.

Ikke en eneste spam-kommentar siden….

I er sikkert, som jeg også var generet af spam på jeres blog? Hvis I er, kan jeg sige, at siden jeg i forgårs installerede dette plugin Growmap Anti Spambot Plugin, har jeg ikke set skyggen af en spamkommentar. Det eneste den kræver, er at folk der kommer forbi smider et hak i en firkant. Noget jeg som talblind og helt håbløs til de der regne-spam-ting, ville ønske flere ville installere. På min rejse rundt i blogland kan det tage mig op til 4-5 forsøg, før jeg får smidt en hilsen. Og seriously – det tager lidt af lysten. Når det er sagt, er det mest på Blogger-blogs, men jeg vil tro, de har en løsning, der ligner, uden jeg ved. Jeg håber, at dette lille hak ikke fratager nogen lysten til at smide en hilsen her, da de altid er meget velkomne.

Helbredet kommer sig langsomt, og igår begyndte jeg at ane håb. Ganske som tågen lettede, og lidt blå himmel og sol viste sig senere på dagen. Man skal aldrig fortvivle helt. Solen er der et sted. Det går bedre, omend jeg ikke er frisk. Så jeg tager det helt roligt, indtil jeg forhåbentlig er klar nok til hyggeligheder sidst på ugen.