Lidt stolt er man vel altid



Good Girl og Søren Hjorth med hingsteføl (Appel Au Maitre)

Godt nok er hun ikke min sådan i kroner og øre, men hun er det sådan på det følelsesmæssige plan. Hun var “min grå dame”, og vi har haft mange dejlige timer sammen. Ikke mindst, når vi gik tur i Dyrehaven. Det var noget af en oplevelse, for nogen nipsting, kan man ikke kalde Good Girl, og folk glor altså noget, når man kommer vadende med sådan en stor hest og ovenikøbet grå. Flot var og er hun, selvom hun nu er “falmet”.

Forleden – 1. marts – blev hun mor igen. Hun har fået et føl før, Good One, som er hos os nu, og som jeg også tager mig af. Her er hun så afbilledet sammen med sin nye søn (Appel Au Maitre), og han er også en ordentlig krabat, ganske som Good One også var det. Han er sort nu, men formentlig bliver han grå som Good Girl var det. Hun gik igen over tiden, så det er åbenbart en tendens hun har, det med at “lege elefant”, men sålænge der kommer et sundt og rask føl til verden er det såmænd også okay. Så uagtet, hun ikke er helt rigtig min, så tillader jeg mig lidt stolthed over hendes afkom – både Good One og ikke mindst den lille nye fyr her.

Jeg har ikke fejret såan rigtigt, men meget mod sædvane fik jeg lyst til et glas rødvin her til aften, så det er så en lille skål for det nye føl. Ellers har jeg været i Lyngby i dag, hjem og gøre rent og rydde op. Besøg af en hesteveninde med snak te og Fastelavnsboller, og nu sidder jeg her. Den står på tidligt i seng, for i morgen skal jeg til de firbenede.

Skandinavian Open – Tillykke Nicholas!


Peas and Carrots i paddocken idag. Godt han ikke vidste, de enorme forventninger, der lå på krydset af ham, mens han afslappet gik rundt


Nicholas Cordrey på Chinese Mandarin på vej på banen


Engelske Alan Munro på heroiske Dan Tucket, som løb helt fantastisk, og sluttede 3. Alan Munro startede dagen med at vinde løb på Reventon for Bent Olsen


Som alle der læser med her nok ved, er Django en stor favorit hos mig og han hører uløseligt sammen med Jockey Mark Larsen, som også red ham til en flot 4. plads idag. Her er de på vej til start med Dan Tucket lige i hælene

Det var en fantastisk dag, og der var mange dejlige væddeløb udover Skandinavian Open. Men det var jo her alles tanker var det meste af dagen. Kunne han klare det igen ham den store “Grønsagsret”, eller skulle en anden pille æren fra ham. Personligt var jeg meget ked af at Appel Au Maitre ikke kom, for jeg har ikke set ham før, og havde glædet mig til netop det. Alpino chileno var en anden, jeg havde set frem til at møde igen, men han havde også forfald. Således troede alle jo, at vejen var klar for Peas and Carrots – mig selv inklusive, omend jeg havde en god fornemmelse omkring Django, som på en god dag også skulle kunne true P&C. Det kunne han også, sammen med Dan Tucket, og så kom “The Dark Horse” – Chinese Mandarin! Det var hjertestoppende spændende væddeløb, for de lå dælme tæt til sidst, og alle var helt oppe og råbe og heppe og man har kunnet høre suset langt væk. Men sejren var Nicholas’ på den her røde hingst, ingen før har hørt el. set en dyt om! Men for hulen det var flot og ham utroligt velundt, især fordi han faktisk har døjet med en brækket knogle i sin højre hånd her! Så det var ekstra flot at ride sådan en sejr hjem under de omstændigheder. Stort tillykke til Nicholas!!!

Chinese Mandarin, er en fuks hingst v/Kingmambo (USA) – Rose Gypsy (GB), ejes af Stall Amska, og trænes af Erna Van Doom.

Nedenfor lidt indtryk fra dagen iøvrigt.


Favoritten Quilboquet vinder Copenhagen Golden Mile (L) med Manuel Santos i sadlen foran Fly Society, Volo Cat og Kronhjort


Sara Slot på Nightingale på vej til start. De vandt York Stutteri Ærespræmie, foran Kendwa, Ask Don’t Tell og Moune Shine

SOC – Giganternes kamp!


Mark Larsen på Django – de er også med i kampen om det Skandinaviske mesterskab og en “pæn sjat” penge”, Sidst de var på græsset i Klampenborg vandt de!


Ham her glæder jeg mig til at se igen – Peas and Carrots med Manuel Santos i sadlen. Han vandt bestemt også sidst han var på Klampenborg. I en af sine berømte spurter. Der var Django i samme løb, men kunne ikke følge ham her.

Udover de to er det en sand perlerække af heste, vi får på søndag. Ikke kun i Skandinavian Open, som selvfølgelig er hovedløbet, men over hele dagen skal vi se nogen af de aller allerbedste heste, og også de nye årgange er med. Det bliver en meget spændende dag. Alle hestene i Skandinavian Open er næsten lige fantastiske. Der er de to jeg allerede har nævnt,. men derudover glæder jeg mig til at se, hvordan Dan Tucket, Hot Fudge, Bongo Bello, Lumen og Appel Au Maitre klarer sig overfor ham “Grønsagsretten” ;-)

Appel Au Maitre glæder jeg mig især til at se. Den logerede i stalden i en dag, på et tidspunkt, og der mistede jeg ham lige akkurat. Det er væddeløb, og intet er sikkert, men et er sikkert på søndag – kameraet kommer på overarbejde :D – Hvis du vil se en samling af de aller allerbedste heste, så synes jeg bestemt på søndag var et godt bud. Der er du formentlig også blevet så solskoldet, at du har godt af en pause fra stranden, bortset fra at det skulle blive køligere, og i forhold til hestene og alting, så gør det sådan set ikke noget…

Du kan se alle dagens løb og startende heste her.