Nordhavn


Jeg havde en plan fra morgenen af, og for første gang i meget, meget lang tid fik jeg gjort det hele. Ikke så lidt af en tilfredsstildelse. I det hele taget synes jeg, at jeg har brugt weekenden godt og prøvet at være en smule aktiv. Dog kan jeg sagtens mærke, at kroppen brokker sig, så snart jeg gør det mindste. Er bange for, at det ikke lige er sådan at komme sig. Nå, men jeg prøver, så må jeg se, hvad lægen siger i morgen.

Nå, men det var i dag vi kom fra. Jeg havde en plan om, at jeg skulle lave Beet Bourguignon. Som jeg fik nævnt på Facebook, så er det lykkedes mig at rende om den samme indkøbsseddel 3 dage i træk nu! Således måtte jeg også afsted i dag, kun for ikke at finde det, jeg var taget afsted for. Dog fik jeg en erstatning og fik gået en tur som det ses ovenfor (det øverste foto er på vejen derned). De er ved at lave en ny bydel, og det er midt i kaos endnu. Det værste er, at de ødelægger et område, der var fuld af atmosfære, og nu bliver det for størstedelen beton og glas – igen, igen. Lidt nord for (på den anden side af havnen) er det samme sket, 100.000 kvm af glinsende hvidt byggeri med glas i mængder – ikke boliger næh, erhvervsbyggeri, som for størstedelens vedkommende nu står tomt, og sikkert er så dyrt at ingen har råd til at leje det. Nu kunne man så tro, at kommunen, når de endelig bygger boliger ville bygge nogle lejeboliger, som vi alle ved, der er kæmpe mangel på i Danmark – nej da, det skal da være dyre ejerboliger!! Du kan se læse mere om det hele på linket.

Al respekt for nye bydele og jeg er klar over, der engang imellem skal fornyelse til. Men vil folk hellere bo i de store betonklodser end, at man byggede nogle af de smukke gamle bygninger om til boliger (ad muren med det orange skilt, der har været gavlen på en garanteret meget smuk bygning)? Istedet for, at bevare dem (nogle af dem, bliver der og er flot sat i stand, men som erhverv), så bruger man millioner på at bygge siloen om til boliger. Jeg er klar over den er et vartegn, ganske som de to, der er blevet glasbeklædt (de er ganske flotte), men den anden, synes jeg godt nok snildt de kunne have ofret, uden det havde gjort spor. Anyway, det er ikke mig, der skal bo der, men der er snart ingen steder tilbage, med noget gammel og hyggelig atmosfære tilbage, det skal Kommunerne nok sørge for i byfornyelsens hellige navn. Jeg er ikke fan, det indrømmer jeg gerne og meget så anderledes ud, hvis jeg bestemte.

Nu sidder jeg her og får et glas vin, og glæder mig trods alt over, at jeg fik gået en tur og fik lidt frisk luft, og er lidt spændt på, hvad lægen siger i morgen. Og så skriger jeg, hvis nogen nævner Jul en gang mere, men ret beset, er der jo ikke længe til, jeg orker det bare ikke. Hvis du vil se alle fotos fra i dag, ligger de her.

Blomster, “rønner” og konebilen – Strandvejen


Jeg elsker, når jeg falder over et hus, der får lov at beholde sin sjæl og ikke er et hvidt helvede – det her hus, er et af de første huse på Strandvejen, når man kommer nordfra, dejligt “uklinisk”


Det her hus, har jeg fotograferet meget ofte, og jeg kan ikke beslutte, hvad jeg egentlig synes om den glasting, de har smækket på, hvad var et flot gammelt hus. Hvad der undrer mig er, at de har fået lov


“Bel Air, er også et dejligt hus, som heller ikke er hvidt, og et hus, jeg også godt kan lide


Op ad den smukke mur omkring huset voksede der denne smukke stokrose….


…. og en enkelt solsikke, som jeg normalt ikke er så vild med, men denne havde “noget”


På den anden side af gade, fandt jeg de smukke lyserøde roser i kaskader – oh hvem der havde have


Ja, der er konebiler og så er der konebiler. Her er det ikke sådan meget indlysende, og jeg kan godt lide, at hvad jeg formoder, er konebilen, er min yndling (stationcar), men jeg er ikke kræsen, jeg tog glædeligt imod begge


Længere fremme på turen op af en sidevej, var det straks mere tydeligt, hvad der var konebilen – jeg ville helt klart helst have Jaguaren (under tag) – som jo også var årsagen til fotoet


Lige ved siden af var det skønne lavendler, som lige kan anes ovenfor

Det er ikke ukendt, at jeg bor i et område, hvor der er mange penge i omløb, sådan set med helt almindelige øjne. Der ligger nogen “kasser” på størrelse med mindre palæer, bortset fra at huse selv i beskeden størrelse koster formuer. Og så kan man på en almindelig gå- eller cykeltur, og selvfølgelig køretur møde op til flere luksusbiler.

I dag var det så en cykeltur, og himlen blev mere og mere sort. Der var kommet et par dryp, og jeg var mere end tilfreds med, at jeg havde vendt næsen hjemover. Jeg drejede ved Hvidørevej (Hvidøre er også en bygning) og her faldt mit øje på stokrosen og længere henne de lyserøde roser og……

Jeg fandt vej op af en gangsti, jeg ikke havde været på før, og dermed endte jeg på en vej, hvor jeg heller ikke havde været. For enden af den, fandt jeg noget af en perle, men mere om det en anden dag. Nu skal jeg ind og slappe af.

Besøg i Exners hus


Kig til Øresund og Bellavista


Endnu et kig til samme Øresund set fra Skodsborgparken


Exners hus set fra forsiden, havesiden og på vej ud af sideindgang

Jeg sov for en eneste gang skyld relativt længe. Helt til ved 9-tiden, men så havde jeg også været vågen, men faldt heldigvis i søvn igen. Da jeg stod op, havde ugen som meget ofte “overhalet mig indenom” og jeg kunne slet ikke forholde mig til, at det var fredag.

At det var fredag betød, at jeg egentlig havde planlagt, at besøge Exners Hus med Realdania. Heldigvis var det først fra klokken 13, så der var masser af tid. Inden skulle jeg dog lige nå i IRMA, for nu havde jeg sagt, jeg kom ned og fik min undskyldning og vin. Det fik jeg begge dele, hvilket jeg er glad for.

Efter at have dumpet vin og indkøb her, gjorde jeg klar til turen til Skodsborg. Det er først et stop med S-toget til Klampenborg og så et stop med Øresundstoget, og så en gåtur, så var jeg der præcis klokken 13. Jeg kan ikke sige, at jeg som sådan var imponeret over det her hus, langt fra endda. Hverken udefra eller indeni, var det noget at skrive om egentlig, men det er da sjovt at se et hus, bygget lige omkring, hvor man selv blev født. Og så skal der altså ske noget andet end heste også bare engang imellem. Ejendomsmæglere er opfindsomme og jeg kan jo godt se, det er oplagt, så også han var klar til det helt store salgsfremstød. Huset lige ved siden af Exners, er til salg, hvis nogen skulle have 5 mill. de ikke lige ved, hvad de skal med. Du undrer dig måske over, der ingen fotos er indefra huset. Det er der to forklaringer på. Dels var det ikke tilladt (fordi huset er beboet), og dels havde det ikke været muligt med den mængde af mennesker, der var der. Til gengæld fik vi et utroligt flot hæfte med historie og masser af fotos i.

Længere nede af samme – iøvrigt skønne vej og i et stille og meget grønt område, lå et hus, der mere lignede et sommerhus (bjælkehus) – det ville jeg hellere have end det “fine” arkitektegnede. Det var små rum, underlig rumfordeling og nej, jeg ville ikke bo der om, jeg så fik det tilbudt/havde mulighed. Til gengæld kunne jeg godt finde på en lejlighed i Skodsborgparken og foto illustrer, hvorfor. Der er sørme dejligt deroppe, det må man sige.

Det var en dejlig tur og jeg fik motion af gåturen frem og tilbage, taget fotos, og ikke mindst frisk fik jeg havluft i lungerne. Regnen hang tung over mit hoved, mens jeg gik derop, men den holdt sig i skyerne. Det var så lige indtil jeg skulle hjemover. Det var heldigvis ikke så slemt, mens jeg gik til stationen, men senere da jeg lige var nået indenfor, regnede det så ret så meget.

Vel hjemme, har jeg fået sat den vask over, jeg glemte i går, og hængt den op, og nu vil jeg så slappe helt af. For en gangs skyld bringer weekenden ikke galop, hvilket forhåbentlig betyder, at jeg kan komme lidt i bund herhjemme. Rigtig god weekend til jer.

Red min ruin

Man kan putte mig i en lejighed, hvilket jeg er yderst tilfreds med, men min kærlighed til gamle (forfaldne) huse fornægter sig ikke. Havde jeg magt som agt og ikke mindst penge og helbred, gad jeg godt et restaureringsprojekt. Ovenfor en kirke der laves om – helt vildt flot, selvom det langt fra er let.

Nedenfor et andet spændende projekt og et fantastisk hus, som jeg også har set i dag. Vil du også se “Red min ruin” så er det på TV3 Puls.

Dragør by & havn

Det var som nævnt, utrolig let at komme til Dragør. Jeg tog S-toget til Nørreport og så bus 350S fra Gothersgade, og den kørte lige “til døren” så at sige. Jeg startede på Kirkegården, og så gik jeg videre på opdagelse.

Der er det ved det, at når man har sådan et “mimrekort” som mit, så er man på “spærretid”. Det betyder, at mellem klokken 7-9 om morgenen og mellem 15-17 på hverdage, må man ikke køre på det. Altså skulle jeg være klar til at køre hjemover igen så jeg kunne været hjemme inden spærretiden. Så uagtet jeg måske godt kunne have gået rundt der længere, så skulle jeg udnytte tiden så jeg trillede videre.

Tiden går fantastisk hurtigt lige pludselig og der skulle jo også beregnes transportid, og spillerum for DSB’s mangler. Det var godt, jeg var i god tid, for det gik hverken værre eller bedre, end at de selvfølgelig havde en signalfejl på Østerport, så togene kun gik hvert 20. minut mod Klampenborg, hvor de vanligt går hvert 10. Det gik dog alligevel, men sandelig kun fordi jeg var i god tid. Det betød, at Nørreport som jeg i forvejen hader af et godt hjerte, var ikke bare fuld af mennesker, men proppet til randen. Puha, jeg var varm, træt og kvæstet ovenpå alt det, da jeg kom hjem.

Som nævnt skulle formen jo testes lidt og jeg har det med at glemme, at engang imellem, så er selv det mest “normale” for meget, og det er aldrig helt til at vide, hvornår. Men forleden var det rigeligt, så jeg har været underdrejet i større eller mindre grad siden.

Dragør var bestemt et dejligt bekendtskab og der er basis for besøg igen, ligesom jeg fandt en kirke på vejen, der også skal besøges en dag. Der er som hovedregel kælet for detaljerne med gadespejle, pæne vinduer med smalle sprosser etc. på disse fine gamle huse. Men en ting faldt mig i den grad for brystet og det var plasticnedløbsrør/tagrender.

Nedløbsrør tænker du, hvad har det med sagen at gøre? Det skal jeg sige jer, det ser gyseligt ud på sådant et gammelt hus. Kigger du mine fotos, kan du se nogle eksempler på det. Jamen hvad skal de så laves af? Før de blev lavet af plastic, så var de af kobber eller støbejern. Men kan også få dem i galvaniseret zink, som alt andet lige ville være kønnere end plastik. Hvis man påtager sig sådan et gammelt hus, så skal man også påtænke noget så trivielt som dette, for det skæmmer ganske mange huse derude.

For nu hedder det sofa, hvile og en dag i morgen, hvor jeg intet skal.

Himmelsk #90

Som jeg sagde for ikke ret længe siden. Der er Hovedbanegårde, og så er der Berlins! Prøv lige at se engang. Foto er taget fra sightseeingbussen på dag 2 og hvis ikke den udsigt, er himmelsk, så ved jeg snart ikke. Jeg drømmer stadig om den himmelske tur og jeg glæder mig til at vise jer mere. Der er nok at tage af – bare jeg kunne sige det samme om mine kræfter.

I dag har jeg koncentreret mig om dette indlæg, for i morgen er er DFDS Seaways Dansk Derby 2012. Rigtig god weekend til jer alle.

Ordløs onsdag – Gammelt møder nyt

Mandagstema – Historie


Helsingør Stationsbygning

Mandagstemaet er Historie. Det kan være mange ting, men her tænker jeg i år, og bygninger og byer. Vi skaber historie over tid, og det manifesteres i vores byer og bygninger. Nogle steder mere end andre.

Da jeg nyeligt var i Helsingør og hørte rigtig meget om byen og dens historie, har jeg svært ved at forestille mig en by, der emmer mere af historiens vingesus, og som har så mange flotte bygninger til bevis på det. Og jeg elsker den slags, og synes det er voldsomt interesant, ligesom alle der kender mig ved, at jeg elsker den gamle arkitektur og slet ikke er til det moderne. Det er ihvertfald sjælendt. således mit bidrag til ugens tema.

Endnu en perle


Helgesvej 17, som også er tegnet af Arne Jacobsen

Efter turen til Arne Jacobsens eget hus, gik jeg rundt hjørnet, og endte på en vej, jeg kender så udemærket, fra den anden ende. Helgesvej munder nemlig udi Krathusvej, hvor jeg meget ofte kommer, når jeg skal i stalden eller på banen. Begge veje mødes, ved et kæmpe egetræ, der bare er så flot. Næsten nede ved Krathusvej ligger Helgesvej 17, som også er tegnet af Arne Jacobsen. Huset er berømt derhen at det har sådan ca. et par sekunder ca. i filmen “Flammen og Citronen“. Du husker måske, jeg stødte på crewet “on location”?. Det er ikke så underligt, jeg synes, der lå flotte huse, for hele området myldre med dem, også Krathusvej.

Arne Jacobsens Hus

Som jeg allerede har nævnt, var jeg på en længere fotosafari forleden. Huset her, blev et af stoppene på vejen, selvom det egentlig ikke var planen. Jeg ville den vej ned, fordi jeg havde lagt mærke til, at der lå nogen smukke huse den vej. Det er en helt almindelig fredelig vej, og jeg kunne ved min død ikke forstå, hvorfor der var så meget trafik og en sand folkevandring den vej.

Først tænkte jeg, det var en privat fest, men så så jeg skiltet fra Realea, og så gik der “en prås op for mig”! Jeg havde jo engang, været til åbent hus i Willumsens Villa, og det var også dem, der holdt det arrangement. Og nu jeg var der, skulle jeg dælme ind og kigge.

Nu har jeg meldt mig til deres nyhedsbrev, så jeg ikke går glip af noget en anden gang. Tænk engang, jeg var så heldig at komme forbi lige der. Nedenfor ses nogen af de fotos, jeg fik taget af huset, men let var det ikke med alle de mennesker. Sådan kan man være så heldig, at der dumper milde gaver ned i ens turban, og det synes jeg virkelig det her var. Det vilde i det var, at det først var da jeg kom hjem og kiggede på nettet, at det gik op for mig, at det var Arne Jacobsens hus! Schyyyh! Sig det ikke til nogen!! :)


Huset set forfra med den utroligt enkle have, som passer til huset i sin meget stilrene klippede stil


Det lille drivhus/væksthus, ligger til højre når man står foran huset – det var jeg helt vild med


Vue taget, kigget op foran drivhuset

I den ene stue, hvad jeg tager for at være daglistuen var disse fantastiske vindueskarme – kobberbelagte


I den anden stue så de sådan her ud


Tænk et kælderrum, kan være så smukt. Der var dejligt med skabe i hele huset


Udsigten fra altanen, som der var udgang til fra 1. salen, udover haven


De smukke kugler, er formklippet vedbend. De var helt vildt flotte. Alle fotos ligger her.