Mandagstema – Historie


Helsingør Stationsbygning

Mandagstemaet er Historie. Det kan være mange ting, men her tænker jeg i år, og bygninger og byer. Vi skaber historie over tid, og det manifesteres i vores byer og bygninger. Nogle steder mere end andre.

Da jeg nyeligt var i Helsingør og hørte rigtig meget om byen og dens historie, har jeg svært ved at forestille mig en by, der emmer mere af historiens vingesus, og som har så mange flotte bygninger til bevis på det. Og jeg elsker den slags, og synes det er voldsomt interesant, ligesom alle der kender mig ved, at jeg elsker den gamle arkitektur og slet ikke er til det moderne. Det er ihvertfald sjælendt. således mit bidrag til ugens tema.

Endnu en perle


Helgesvej 17, som også er tegnet af Arne Jacobsen

Efter turen til Arne Jacobsens eget hus, gik jeg rundt hjørnet, og endte på en vej, jeg kender så udemærket, fra den anden ende. Helgesvej munder nemlig udi Krathusvej, hvor jeg meget ofte kommer, når jeg skal i stalden eller på banen. Begge veje mødes, ved et kæmpe egetræ, der bare er så flot. Næsten nede ved Krathusvej ligger Helgesvej 17, som også er tegnet af Arne Jacobsen. Huset er berømt derhen at det har sådan ca. et par sekunder ca. i filmen “Flammen og Citronen“. Du husker måske, jeg stødte på crewet “on location”?. Det er ikke så underligt, jeg synes, der lå flotte huse, for hele området myldre med dem, også Krathusvej.

Arne Jacobsens Hus

Som jeg allerede har nævnt, var jeg på en længere fotosafari forleden. Huset her, blev et af stoppene på vejen, selvom det egentlig ikke var planen. Jeg ville den vej ned, fordi jeg havde lagt mærke til, at der lå nogen smukke huse den vej. Det er en helt almindelig fredelig vej, og jeg kunne ved min død ikke forstå, hvorfor der var så meget trafik og en sand folkevandring den vej.

Først tænkte jeg, det var en privat fest, men så så jeg skiltet fra Realea, og så gik der “en prås op for mig”! Jeg havde jo engang, været til åbent hus i Willumsens Villa, og det var også dem, der holdt det arrangement. Og nu jeg var der, skulle jeg dælme ind og kigge.

Nu har jeg meldt mig til deres nyhedsbrev, så jeg ikke går glip af noget en anden gang. Tænk engang, jeg var så heldig at komme forbi lige der. Nedenfor ses nogen af de fotos, jeg fik taget af huset, men let var det ikke med alle de mennesker. Sådan kan man være så heldig, at der dumper milde gaver ned i ens turban, og det synes jeg virkelig det her var. Det vilde i det var, at det først var da jeg kom hjem og kiggede på nettet, at det gik op for mig, at det var Arne Jacobsens hus! Schyyyh! Sig det ikke til nogen!! 🙂


Huset set forfra med den utroligt enkle have, som passer til huset i sin meget stilrene klippede stil


Det lille drivhus/væksthus, ligger til højre når man står foran huset – det var jeg helt vild med


Vue taget, kigget op foran drivhuset

I den ene stue, hvad jeg tager for at være daglistuen var disse fantastiske vindueskarme – kobberbelagte


I den anden stue så de sådan her ud


Tænk et kælderrum, kan være så smukt. Der var dejligt med skabe i hele huset


Udsigten fra altanen, som der var udgang til fra 1. salen, udover haven


De smukke kugler, er formklippet vedbend. De var helt vildt flotte. Alle fotos ligger her.

Scala

Jeg var forbi Scalabygningen på Vesterbrogade forleden, og var ret rystet over, den bare står tom. De fleste, der kender mig ved, at der ikke er meget moderene arkitektur, der falder i nåde hos mig. Men Scalabygningen er faktisk en af de moderne byggerier, jeg synes er utroligt vellykkede, og falder godt i tråd med de smukke gamle bygninger, den støder op til. Faktisk er bygningen ved siden af også tom.

Nu er der så snak om rædsler af højhuse, tårne og hvad har vi, der slet ikke ville passe der. Jeg håber, de bevarer bygningen, og finder nye lejere til den, men det er sikkert for meget at håbe på. SÅ gammel er den jo altså heller ikke, så for mig at se, helt horribelt at rive den ned.

Hvad synes du?

Links:

16. januar 2010 – DR.dk – Scala-bygningerne rømmes

Berlingske 2004 – Scala gennem tiderne

Scala (København) på Wikipedia

Berømt eller berygtet


Det tidligere Jægersborg Hotel, hvor IT-Factory holdt til på 1. sal

Tjah her taler jeg altså om Gentofte Kommune og dens borgere. Jeg er opvokset her, og er som alle ved lykkelig for at være tilbage, hvor jeg kommer fra. Men jeg kom til at tænke på, det med at være enten berømt eller berygtet og p.t. er vi vist desværre berygtet, for det er her Stein Baggers IT-factory lå, og han bor her såmænd også eller gjorde, før han kom ind og ruske tremmer. Jeg havde bilen forleden og kørte op forbi bygningen, hvor IT-Factory holdt til i håb om, at få et foto med skilte intakt, men det er pillet ned. Når jeg nu var på de kanter, blev det til et par fotos af 2 tilstødende smukke ejendomme også. Det er da forhåbentlig noget, vi er berømte for. Vores mange smukke ejendomme.

Grunden til jeg kom til at tænke i de her baner, er et indlæg ovre hos Leif om en Gentofteborger, der åbenbart også går efter at blive berygtet. Et andet lige så kedeligt eksempel som Stein Bagger er Bjørn Stiedl, der er dømt i landets største selskabstømmersag nogensinde, og som også har gjort sig yderst uheldigt bemærket udenbys. Hm! En anden Gentofteopvokset er Jørn Jønke Nielsen – Præsident i Hells Angels!


Shæffergården (øverst) og bygningen ved siden af, er som ovensiddende del af anlægget Jægersborg Slot

Links

Artikel på Ekstrabladet om Bjørn Stiedl’s nye liv

Bjørn Stiedl for medhold i højesteretten

Om IT-Factory-sagen på JP

Et favorithus

Igår på min vej ned af Ordrup Jagtvej, passerede jeg et af mine favorithuse der. Det er nummer 102, og det viser sig så ved lidt kig på det gode net, at det indtil for nyeligt var til salg – Derudaf kan ledes, at det er bygget i 1919, er 231 kvm bolig og 106 kvm kælder, har 8 værelser og kostede på sluttidspunket 4. februar 2008, 12.500.000,- kr.

På den anden side


De små DSB rækkehuse fra forsiden

Dagens title dækker over to ting. Dels at jeg som illustration her til morgen har brugt foto af de små DSB rækkehuse set fra den anden side, taget umiddelbart efter dem, jeg tog fra havesiden. Dels det faktum,at jeg “på den anden side” af at skulle ud i det fine vejr, også kan vælge at blive herinde. Jeg har stakkevis af papirer og udklip, jeg gerne vil have på plads, så det vælger jeg, at bruge dagen på. At jeg så også har ondt i alle gelederne, er en helt 3 dimension af sagen og at jeg også gerne vil læse lidt i The Ultimate Weight Solution. Jeg skal jo have inspiration og spark bagi til at fortsætte den gode stil.

En lille gåtur – Hingstekatalog

Da jeg kom hjem idag, skulle jeg på en lille gåtur. Ikke langt fra mig ligger Travbanen. Så vil du nok spørge, hvad jeg skulle der. Jamen ulogisk nok, så ligger Dansk Galop på Travbanen i det, de kalder Hestesportens hus! Vi er nu mange, der gerne ville have, at Dansk Galop holdt til på netop Galopbanen, som det var tilfældet engang. Men foreløbig bor de altså på Travbanen.

Jeg havde lovet en af hesteveninderne at hente os et Hingstekatalog 2009. Det er helt enkelt, det navnet antyder. Et katalog over de hingste, der er i avlen 2009. Det er godt man ingen hopper har, for der er nogen dejlige drenge imellem der og jeg ville nødigt skulle vælge. Når man nu ingen hopper har, kan man bare sidde og nyde de fine hingste og dejlige billeder i kataloget. Det er heller ikke så ringe. Kataloget kan så også ses på nettet lige her.