Weekendlinks

Som I ved, har jeg ikke haft det så godt. Sjovt nok vågnede jeg her til morgen og det er bedre, omend stadig ikke helt godt, men jeg har ikke ondt som sådan, men får det hurtigt. Så skriver dette i etaper, så det ikke bliver for meget. Det bliver det hurtigt.

Det er søndag, en dag, hvor jeg plejer at slappe af, men lige p.t., er der for meget der skal ordnes, så jeg prøver at nusse rundt og få ting sorteret og på plads, hygge mig lidt her, se lidt TV, og senere skal jeg se løb fra Stockholm. Racerponyen skal prøve at gøre god figur deroppe. Han gør nu altid en god figur, men I ved, hvad jeg mener. Mens jeg har været væk har jeg været faldet over lidt, jeg tænkte I også kunne have glæde af, og det kommer her.

Det er græskartid. Selv elsker jeg græskar og der er super mange dejlige måder at bruge dem på. Ikke mindst er det også Halloween-tid og til sjove udskæringer. Her får du nogle sjove ideer til, hvordan du kan udskære dit græskar.

Et er sjove udskæringer, de skal også spises. Her er lidt opskrifter med græskar. Curry med Græskar og Selleri, den superlækre Grønsags-couscous. Seneste har jeg også fundet spændende opskrift i min nye kogebog på muffins også med græskar.

Nu vi er ved det med amerikanske traditioner, så er det også Thanksgiving, og vil du have en hel stak af sunde og lækre veganske opskrifter enten til Thanksgiving eller du vil have nogen, du kan bruge til Jul eventuelt, så er 75+ Whole Foods, Healthy Vegan Thanksgiving Recipes et godt bud. Skal du bruge hjælp til at oversætte så smid mig en hilsen og jeg hjælper gerne. Desværre er det sådan, at selvom der kommer flere danske veganske blogs, så er England og USA altså foran på den led, og jeg læser og finder inspiration på rigtig mange af de udenby’s sites.

Det er efterår rusk og regn og kulden nærmer sig, og hvad bedre end comfortfood. Her er en stak med afsæt i Sydstatsmaden i USA.

Jeg ser ikke ofte nyheder på TV. Det er faktisk sjældent efterhånden, men jeg læser aviser online. Det var sådan, jeg blev opmærksom på en ny film med både Sylvester Stallone og Arnold Schwarzenegger, og de kan overraskende godt lide filmen, som går i biograferne i øjeblikket. Som vanligt venter jeg tålmodigt på, at den kommer i TV eller ser på DVD.

Sidst, men ikke mindst, lidt inspiration til en rejse – ihvertfald for mig. Jeg har aldrig været på Santorini, Grækenland, men efter at have set denne strålende stribe af fotos, er jeg ikke i tvivl om, at det skal jeg. Udover de fantastiske fotos fra Santorini, så indeholder linket en opskrift på Santorinian Tomato Fritters (Tomatokeftethes). Bloggen er vegetarisk, men hvad der er vegetarisk, kan også laves vegansk, så jeg beholder bloggen for inspiration i min reader, og ikke mindst er de smukke fotos jo værd at kigge.

Jeg håber, du måske også, har kunnet bruge noget af inspirationen her i disse links. Som altid, er din kommentar meget velkommen nedenfor. God søndag.

Eksploderende arme??

Chris Dickerson i klassisk bodybuilder positur
Chris Dickerson i klassisk bodybuilderpositur 

Jeg så titlen på den her udsendelse (dokumentar) igår , og den hed vitterligt “Manden hvis arme eksploderede”! Nu synes jeg nok det lød bare “lidt” overdrevet, men nysgerrig blev jeg jo, og måtte se, hvad det handlede om. Overdrevet var det jo, for sådan var det ikke helt, men grotesk det var det, læs selv.
Hovedpersonen i den her dokumentar (hvor du også kan læse hele historien), er en fyr, der hedder Gregg Valentino! Han startede livet med, at blive tildelt den tvivlsomme ære, at være 167 cm høj – el. lav rettere. Det er meget lille af en mand at være. Jeg er til illustration 162 cm – og jeg er lille af en pige at være. Nå men hvorom alting er, så får han (indrømmer han selv) mindreværdskomplekser (uha de kan være farlige – kaldet Napoleonsyndromet) af sin højde, og begynder at dyrke bodybuilding. Det kunne så være okay i afmålte doser, men problemet er, at han nærmest bliver afhængig – og VIL være den største på en eller anden måde. Da han er så lille af statur, er der grænser, men han finder så på det med armene og pumper sine arme op til groteske dimensioner. Det skal så lige siges, at dette under ingen omstændigheder kan lade sig gøre, uden anabolske steroider! Og dem PUMPER han i sig i fuldstændig uhørte mængder. Det er ikke noget, jeg finder på det her, det siger han skam selv. Ikke nok med, at han spiser dem som piller, han sprøjter dem også direkte ind i musklerne! Dette misbrug har selvfølgelig store konsekvenser. Han får en infektion, da han selvfølgelig ikke er lige omhyggelig med rengøring, og så går det galt. Denne her infektion bliver helt forfærdelig, og han er lige ved at dø og må opereres. Ikke nok med det, så er han blevet skilt p.g.a. sin kriminelle livsstil (han sælger også stofferne i stor stil), og får senere en kæreste, der er narkoman og som dør af det i år 2000 – jo, så det går godt! Du kan se et klip, fra filmen her.

gv.jpg
Gregg Valentino

Nu handler usendelsen ikke kun om ham, men også om Bodybuilding som sådan. Og om hvordan den fik fart til at starte med – det var een mand skyld i, og han hedder Arnold Schwarzenegger! Tro nu endelig ikke, at Arnold var en engel! Hans konkurrent (han har faktisk besejret Arnold på scenen) Steve Michalik, stoppede med steroiderne, efter et slemt hjerteanfald (han havde flere og blev også opereret ganske som Arnold også er blevet det) og en enorm leversvulst Da han stoppede var hans testosteronniveau som hos en pige på 12 år og hans testikler på størrelse med valnødder!!! Han har nu træningscenter uden steroider!

Udsendelsen er så også hos en englænder Mike Hart, som eksperimentere med alle mulige slags steroider og endda brugte sin egen søn i disse forsøg, og han mener, at det kun er ved ekstreme misbrug at man bliver syg af det. Også han har haft hjerteanfald, og måtte opereres – men det mener han ikke skyldes steroiderne, selvom det ér bevist, at de giver den slags bivirkninger.

Desværre er skrækhistorierne ikke nok til at afholde de unge mænd fra at ville ligne deres idoler – også med sterioider! I England har 20% af unge mænd prøvet dem! Og så er der også kvindelige bodybuildere! But don’t get me started ;-)