God Weekend!



Lennart Hammer på Attention Please, Nicolaj Stott på High Flyer og Kim Andersen på What An Angel på Klampenborg den 24. maj

Solen kommer og går og indimellem er det så mørkt, at jeg tror, det er midt vinter. For en gangs skyld, synes jeg, at jeg skal HIIIIVE mig selv op i nakkehårene for at komme afsted til løb. Men ved også, at jeg nyder det, når jeg først er der. Ikke helt på toppen føles jeg, og det er ikke godt. Vi får se, nu vil jeg ihvertfald forsøge at gøre mig klar og ønske jer en god weekend.

Forvirrende løbsaften, men…


Lennart Hammer på Attention Please på Klampenborg Galopbane fredag

Jeg ved ikke, hvorfor det føltes helt forkert at være til løb i går. Jeg tror, det var fordi, det var aften. Jeg har været helt rundt på gulvet også i dag. Det føles som lørdag, men det er det jo ikke. Anyway, jeg fik da taget lidt fotos og sådan. Men mere om det senere. Lige nu skal jeg i seng og sove, for der er mere aktivitet, og fotomuligheder imorgen, og hvis jeg skal holde til det, skal jeg i seng Dette bare lige så I ved, jeg er her endnu og vise jer “billedet” fra gårsdagen.

Jeg har sagt det før, der er som regel et fotos, men falder helt for, og som kan opveje alle de ikke så gode. Dette er et sådant :-) og en klar favorit allerede. Synes du, at hesten og fotoet i det hele taget virker bekendt, er det fordi ham her er helbror til Fly Society, som han ligner helt vildt meget. Håber I får en god dag imorgen. Det er jeg sikker på, at jeg gør.

Attention Please

Og det fik han så! “Flyverens” lillebror!

Upoleret skønhed

Idag var jeg så heldig at møde de her to. D.v.s. Amjad havde jeg mødt tidligere på dagen og hilst på, men så kom han ridende hjem på ham her. Jeg har nævnt ham før, han er lillebror til Fly Society og han er Gudesmuk – det synes jeg ihvertfald og jeg er ikke den eneste ved jeg. Han har endnu intet navn, men jeg er jo kommet med mit forslag i det tidligere indlæg.

Jeg lovede, at jeg ville smide flere fotos af ham, og tro mig – så mange jeg kan komme afsted med. Hvorfor jeg er helt fortabt, skulle være tydeligt at se på fotos ;-)

En endnu smukkere kloning – Even More Flying?


Fly Society i Paddocken i Klampenborg

Jeg mødte en skønhed igår! Det hænder af og til, at man møder heste, der bare får ens hjerte til næsten at gå i stå, så voldsomt smukke er de. En der plejer at kunne stå for sådan en omgang hjertkvababbelse, er Fly Society. Smukkere hest kan man næsten ikke forestille sig. Men der findes faktisk hans lige og når jeg siger lige, så mener jeg det. At han ligner ham næsten som snydt ud af mulen er det, men han er faktisk om muligt endnu smukkere og har endnu mere udstråling end Fly Society. Når jeg skriver Even more Flying er det med henblik på det, for ikke nok med at han har udseendet mere end med sig, han bevæger sig også helt eventyrligt – så gad vide om han på alle måder bliver “Even more Flying” – vi får se, og nu har jeg givet mit bud på et navn, som han ikke har endnu ;-) Jeg skal ved lejlighed nok bringe flere og bedre fotos af denne skønhed. Udover at være smuk, var han også utroligt venlig, nysgerrig og kælen da jeg hilste på ham. Så hvordan kan man næsten forlange mere.


Lilebror, som er om muligt næsten endnu smukkere

Begge hingste er således v/Flyinfact (FR) – Pollenca (IRE). Fly Society skal iøvrigt løbe på Klampenborg idag i Holger Danske Cup, som er dagens 2. løb. Han har som vanligt Kim Andersen i sadlen.