Punjabi Baingan Bharta – Aubergine med løg og tomat

Den her ret Baingan Bharta fik jeg, da jeg var i Aarhus, og vi var ude og spise indisk. Det smagte bare godt, og jeg var klar over, at jeg skulle prøve at lave selv. Jeg ELSKER auberginer, så selvklart, er jeg vild med en ret, der baserer sig på dem. Dog tror jeg ikke, de på den indiske restaurant havde brugt frisk tomat, men fra dåse, og det giver en anden smag. Nu lavede jeg igen i går, og nu synes jeg altså det var på tide, I fik den.

De opskrifter jeg har set, har også været med frisk tomat, og det er jo også oplagt på denne årstid. Det smager skønt, og det er egentlig ment som en tilbehørsret, men jeg spiser den gladeligt alene, men selvsagt, så går der mere til. Denne portion er til 4 personer som tilbehør, men jeg spiser altså en portion af 2 auberginer som hovedret med ris til. Men den er selvfølgelig ikke mindre god som tilbehør. Og det skal også prøves. Hvis du kan lide indisk og auberginer, skal du helt sikkert prøve denne.

Jeg har skrevet opskriften som den var på siden med få kommentarer fra mig selv. Jeg brugte rapsolie, da jeg ikke kan lide smagen af solsikkeolie. Du kan bruge andre olier, dog ikke olivenolie, da det aldrig bruges i Indien.

If you want the recpie in English you’ll find it here.

Ingredienser:

3 medium auberginer (ca. 500 g)
2 spsk vegetabilsk olie/Solsikkeolie
1 spsk spidskommenfrø
2 medium løg, fint hakket
1 spsk hvidløg eller hvidløg hakket meget fint
1 tsk hakket ingefær fra glas eller 1,5 cm ingefær revet
2 grønne chili (valgfrit, men giver et fint kick. Brug evt. et nip cayenne eller tørret chili, hvis ikke lige du har frisk, det går fint)
2 store almindelige tomater eller en meget stor bøftomat (se fotos – fås hos grønthandleren), fint hakket
1/2 tsk korriander pulver
1/2 tsk gurkemeje pulver
1/2 tsk garam masala
2 spsk fint hakket frisk korriander

Tilberedning:

Til Baingan Ka Bharta skal auberginen bages eller ristes. Dette kan gøres på forskellig vis:

Rist på et gaskomfur ved at placere auberginen direkte på blusset og hav flammen på lav. Bliv ved at dreje til alt skindet på auberginen er brændt og kødet er meget blødt. Et godt tegn er, at auberinen falder sammen. Grill i ovnen eller bag den i ovnen ved 200 C i ca. 20-30 minutter (sidste er det letteste). Når auberginen er ristet/bagt, lad den køle helt og pil skindet af og smid det væk. Når kødet er helt koldt, hak groft og sæt tilside til senere.

Varm olien op på medium varme. Når varm tilsæt spidskommenfrø og rist dem til de holder op med at sprutte.

Tilsæt løgene og steg til de er bløde og gennemsigtige

Tilsæt hvidløg og ingefær og steg i 1 minut.

Tilsæt tomat og alle de tørre krydderier, incl. garam masla. Rør godt og steg i 3-5 minutter. Rør ofte for at forhindre krydderierne i at brænde på. Tilsæt en sjat vand, hvis behov.

Tilsæt auberginen og bland godt. Tilsæt den hakkede korriander og rør. Varm i endnu et minut og sluk for varmen.

Serveres varm med Chapatis eller ris og din favorit Daal ret.

Indonesisk Aubergine med Peanutbuttersauce

Denne opskrift, så jeg for noget siden på Facebook, hvor jeg følger Olives for dinner. Der er tonsvis af fantastiske veganske blogs – især udenlandske. En af dem, er så denne, som jeg synes, er særlig god. Opskriften er en af mange fra en forfatterinde, der hedder Robin Robertson, og som har skrevet mængder af veganske kogebøger.

Eftersom jeg jo er ny veganer, så er jeg nødt til at læne mig op af dem, som kom før mig og hvad der bliver skrevet hist og pist. Robin’s kogebøger, er noget af det, jeg har læst mig til bare virker. Denne hedder som det ses “Nut Butter Universe”, og opskriften er derfra. Jeg har fået lov til at bringe den på dansk, så I også kan prøve den. Jeg har ikke kogebogen – endnu, men denne opskrift har ihvertfald givet lyst til OGSÅ denne veganske kogebog. Retten er den perfekte gæsteret, hvis du vil imponere med noget, som ser rigtig flot ud og som bare smager himmelsk.

Jeg var lidt skræmt af, hvor fin den så ud. Lad mig så lige sige, det behøver du ikke. Den er meget, meget lettere end det ser ud til og det smager sindssygt godt. Som du ser spiste jeg med lidt basmatiris til, noget opskriften ikke byder, men det kan du gøre som du lyster.

Indonesisk Aubergine med Peanutbuttersauce

I den klassiske indonesiske ret, kaldet Petjel Terong, er auberginen som regel friturestegt. Dette er en sundere version, auberginen bages i ovnen med en lille mængde olivenolie. Den cremede kokosmælk og peanutbutteren er himmelsk. Som en tilbehørsret rækker den til 4, men til 3 som hovedret.
Note: Her må jeg protestere – jeg ville mene som tilbehør 3 og som hovedret 2, og da især hvis man ikke spiser ris til.

Hvis du undre dig over, hvordan jeg har fået de fine portionsanrettede risbunker, så er de formet i en smørtyv :-)

Nut Butter Universe Coveropt2

Ingredienser

1 stor aubergine
1 spsk olivenolie
Salt and ground black pepper
1 ds kokosmælk
2 spsk peanutbutter
1 fed presset hvidløg
1 spsk rørsukker
1 spsk citronsaft
1 spsk soyasauce
1 knivspids cayennepeber eller efter smag
1 spsk frisk hakket persille

Fremgangsmåde:

Varm ovnen op til 200 grader. Halvér auberginen midt på og skær den hver i 1 cm’s skiver. Læg skiverne på en let olieret bageplade eller ovnfast fad og pensl med olivenolie og krydr med salt og peber. Bag og vend en gang, indtil skiverne er brune og bløde på begge sider, ca. 15 minutter.

Mens auberginen bager, laves saucen. Hæld kokosmælk, peanutbutter, hvidløg, sukker, citronsaft, soyasacue og cayennepeber i en kasserolle. Bring i kog og skru ned for varmen og lad simre indtil den er tyknet, rør ofte. Ca. 5 minutter.

Arrangér aubergineskiverne på en tallerken og hæld sovsen over. Pynt med persille.

From Nut Butter Universe by Robin Robertson. ©2013 Robin Robertson. Used by permission from Vegan Heritage Press.

If you want the recipe in English it’s here.

Vegansk Pissaladière

Eftersom jeg er temmelig underdrejet i øjeblikket, så sker der jo ikke det vilde. Det betyder igen, at der bliver set en del fjernsyn. Som I ved, elsker jeg at se madprogrammer og selvom jeg nu er i den veganske lejr, elsker jeg stadig madprogrammer. Og selvom meget er med kød, så kan man få gode ideer alligevel. Den her ret så jeg på Hairy Biker’s Cookoff (vises på DR for tiden) forleden.

Det er en traditionel fransk ting, som jeg så lige fik en ide til, hvordan jeg kunne lave vegansk. Den traditionelle er med ansjoser, som jo ikke ligefrem er vegetarisk/vegansk. Altså spekulerede jeg på, hvordan lige det element, kunne lave vegetarisk og kom op med aubergine.

Det fungerede strålende, og ikke nok med det, laver man stavene af kun midten af auberginen og ikke tager skrællen med, så har den faktisk samme konsistens som sådan nogen ansjoser, hvorfor de også blev valgt i første omgang. Så set i bakspejlet er det smart at skrælle skiverne først. Det tænkte jeg ikke lige på før bagefter, men det var så også første gang, jeg lavede den. Jeg havde ikke sorte oliven, men grønne og de skal altså bruges. Så dem brugte jeg. Det er jeg sikker på, ingen hyler om – det er den slags, man godt kan slappe af på.

Det er ideen som tæller. Jeg siger jer smagen af de der slow-kogte løg er ubetalelig og butterdej – hvornår er det ikke godt? Jeg spiste en salat til, og det smagte skønt. Og så vil jeg sige, at de 2 stykker jeg spiste her i dag til frokost koldt, sandelig heller ikke smagte dårligt. Det bliver ikke sidste gang, jeg laver den. Den vil selvfølgelig også gøre sig strålende som del af en buffet. Uhm!

Ingredienser

750g løg, i tynde skiver (oplagt til mandolinen)
3 spsk oliven olie
1 tsk timien eller 1 bladene fra en stor kvist
2 bøftomater
3-4 plader vegansk butterdej
2-3 skiver aubergine, skåret i strimler, saltet og stegt bløde på panden
ca. 20 small Niçoise sorte oliven
Friskværnet peber

Tilberedning

Forvarm ovnen til 200 C

Skær auberginen i tynde strimler og læg dem i en stor skål og drys dem med salt. Lad dem “svede” i mindst ½ time. Skyl dem og dup med et stykke køkkenrulle og steg dem for rimelig lav varme på en pande med en smule olivenolie. Lad dem gerne tage længere om det fremfor de bliver for brankede. De skal være bløde og lækre.

Varm mere olie på en pande eller en gryde med låg. Put løgene i og sørg for de bliver godt dækket af timian og olivenolie, og dæk dem med et låg og skru ned for varmen til lav/medium. Rør af og til, og lad dem simre i mindst ½ time, eller indtil løgene er bløde og lys gyldenbrune. I mellemtiden skæres et kryds i bunden af tomaterne og de puttes i en skål med kogende vand. Tæl til 20. Hæld vandet fra og pil skindet af (skulle være meget let) og skær hver tomat i kvarter. Fjern kerner og frø og hak kødet.
Put tomaterne ned til løgene, og skru op for varmen til medium/høj og kog kraftigt, mens du rør ofte i ca. 5 minutter eller indtil væden er fordampet og tomaterne er forsvundet til næsten ingenting. Her er det vigtigt, at man har tålmodighed til lige det sidste nøk, da bunden ellers bliver for blød på butterdejen og svær at skære ud (ad min), så også her lærte jeg af erfaringen. Sæt tilside og køl af.

Rul butterdejen ud på et let melet bord, og lav en firkant på 28cmx36cmx eller så den passer på en retangulær bageplade og overfør dejen til bagepladen. Efterlad 1 cm kan hele vejen rundt dejen, når løg- og tomatmiksturen spredes over dejen. Arranger Auberginerne i en sirupskagemønster og lav en prik i midten med oliven.

Bag i ovnen 15-20 minutter eller indtil den er gyldenbrun. Lad køle en smule og skær i store firkanter og servér varm.

Meatfree Monday: Fuldkornspasta med aubergine

IMG_5864opt2_PastaAubergine

IMG_5865opt2_PastaAubergine

Faktisk var det video'en nedenfor, der var skyld i, at jeg lavede den ret, jeg lavede i går. Så kan du se, hvordan originalen er, for jeg lavede om på den efter, hvad jeg havde i køleskabet og tilpassede den mine points. Når jeg ikke skriver points på, er det mest fordi, jeg kører med points fra "før århundredeskiftet", men hvis jeg får gjort skal jeg skrive kalorier etc. på, så kan alle selv rode med, hvilket system de kører på.

Det hedder sig, at man bliver sulten af at se billeder af mad, og jeg har også skåret kraftigt ned på min luren den slags programmer af samme grund. Jeg tæller jo points og skal smide kilo, og så går det ikke, at jeg ikke tænker på andet end mad hele tide *S*. Men jeg elsker middelhavsmad og især da den med grønsager og eftersom jeg spiser mindre og mindre kød, så er det dejlige programmer at se.

1 aubergine
1 løg
1 fed hvidløg
2 tsk. soltørrede tomater (hakkede i olie)
1 spsk olivenolie
15 g kogt pasta (her fuldkornsmuslinger)

Auberginen lægges i en skål og drysses med salt og trækker en halv time. Sammen med løget steges blødt i olivenolien, de soltørrede tomater (hakkede i olie) tilsættes og varmes med et øjeblik og dernæst pastaen. Kort før servering drysses med lidt ost. Jeg dryssede med en smule cheddar og parmesan og vendte i og dryssede med parmesan til pynt. Man kan selvfølgelig drysse med både frisk persille og basilikum (sidste havde jeg faktisk, men havde ikke lyst til), ligesom man kan bruge feta, som Rick gør nedenfor. Og selvfølgelig kan man bruge friske tomater, som det gøres originalt, men de soltørrede smagte altså også rigtig dejligt.

Himmerigsmundfuld

Jeg har før nævnt de der gode ravioli (svampefyld), og i går fik jeg dem igen. Denngang med en sauce med aubergine, løg og sherrytomat. Det kan godt anbefales. Det er iøvrigt ravioli mange slags sauce kan passe til, så lav din egen favorit. Jeg skal prøve andre kombinationer også. Måske jeg også skulle finde på at lave selve ravioli’en selv. Det må komme.

Kyllingesalat med aubergine, soltørrede tomater og dildcreme

Aftensmaden igår, er noget af det bedste, jeg længe har smagt, så selvfølgeligelig vil jeg dele den med jer. Den er en modifkation fra kogebogen (et gratis uddrag der fulgte med Søndag på et tidspunkt) Suveræne Succeser – Greatest Hits med ekstranumre. Nu er jeg jo på diæt p.t., så der er grænser, men lige denne opskrift (og måske flere) passede ind i det, jeg må spise. Jeg elsker auberginer og ligeledes soltørrede tomater og kyliing og dild. Jeg kan sagtens spise bladselleri, men jeg er ikke vild med dem. Jeg havde så iøvrigt glemt (fortrængt måske), at de skulle i, så jeg havde ikke købt nogen. Hm, hvad gør en klog? Jeg var godt klar over, at bladselleri’en skulle give noget struktur og “crunch” i salaten. Jeg tog en halv agurk, og fjernede kernerne og skar den, så stykkerne, så det lignede bladselleristykkerne. Altså halvër agurken og fjern kernernee og skær i skiver. Opskriften kaldte på creme fraiche, men jeg brugte græsk yoghurt, hvilket fungeredee fint. Jeg vil sige så meget, det er længe siden, jeg har fået noget så godt, og faktisk skal jeg have den samme salat i aften, fordi jeg synes den var så god. Så prøv den :-)

Jeg må ifølge copyrightloven ikke gengive opskriften, så lån eller køb kogebogen eller smid mig en mail, så skal jeg sende den til dig privat, for hundegod det er den altså. Men iøvrigt er der RIGTIG mange superfede opskrifter i bogen, og jeg har også andre fra samme forfattere, og det er nogen fanrtastiske opskrifter, som jeg ihvertfald skal prøve flere af.

Mousakka med salater til

peber-og-loeg-svitser.jpg
Peber, hvidløg og løg svitser

aubergine-og-squash.jpg
Aubergine og squash

aubergine-med-salt.jpg
Aubegine med salt

koed-er-kommet-i.jpg
Kødet er kommet i

stegte-auberginer.jpg
Stegte auberginer

tomatpure.jpg

tomatsauce-tager-form.jpg
Tomatsauce tager form

lige-klar-paa-naer-sovsen.jpg
Lige før ovnen

lige-klar-close.jpg
Klar til oven tæt på

lige-foer-ovnen.jpg
Færdig Mousakka på bordet

salat.jpg
Salaten

tomatsalat.jpg
Tomatsalaten

Det var en god aften, med masser af mad – alt for meget ;-) og masser af snak. Det var rigtig hyggeligt. Håber vi kan gøre det igen snart. Sådan en tøseaften er bare det bedste – Tak for en dejlig aften Helle!

Læs resten