Hingste, hopper og hedebølge

Jeg tror godt, vi kan blive enige om, at man næsten ikke tænker på andet end kolde bade og ditto drikkelse i disse dage. Jeg er ikke bleg for at kalde det hedebølge. Jeg havde lagt an til denne tur en uges penge, og jeg var glad for, at det var muligt, at jeg kunne starte dagen tidligt, således at jeg allerede var på York ved 8-tiden i morges. For op ad dagen bliver det jo ikke mindre varmt.

Min ankomst var ventet, og jeg fik anvisninger og en ide om, hvem der var hvor, og jeg kunne begynde dagens fotoshoot. Det kommer der meget mere om senere, men for nu, vil jeg bare give jer en lille forsmag på med et af dagens skud, som er Binary File (Nureyev – Binary), der får sit fredagsbad, og det nød han meget. Dem der synes, der er en lighed med noget andet, har helt ret, han er nemlig far til ingen andre end Kicker, og de er som snydt ud af næsen på hinanden. Når jeg skriver hingste, er det fordi Binary har to andre kollegaer udi avlshingsteforretningen.

At sige, jeg er godt brugt nu, er ikke løgn, og jeg vil hen og slappe helt af for resten af dagen. Og når jeg engang får overskud, så kommer der mere om dagen. Der skal lyde en stor tak til især Alexander og Karina, for at jeg måtte komme, og for fantastisk god behandling, og synet af alle de skønne heste. Jeg blev langt fra mæt af det, så de ser mig nok igen, hvis jeg kan snige mig til det. Også tak til resten af forsamlingen for en dejlig formiddag og for hjælp og gode snakke.

Efterfølgende kørte jeg min far til lægen og så hjem. Mens han var til lægen fik jeg en ide, og det var, at jeg synes, jeg skulle smage en Lydolph-is, for sådan en, har jeg aldrig fået. Hold nu op, den var god. Det var ikke isen, der hedder en Lydolpher,men “bare” en vaffel med 3 kugler. Jeg gav min far halvdelen og måtte smide noget ud – ingen kunne mere. Men den var rigtig god! Kuglerne var jordbær (superlækker med jordbærstykker i), lakrids og pistache. Nu står den på kolde bade og drikke til en kogende fotograf.

Føl først!


Shangri La’s hingsteføl efter Pistachio født 10. juni

Som sagt var vi på farten det meste af dagen igår. Ihvertfald hele eftermiddagen, og vi startede på Bechmann Stud. hos Hanne og Jens, hvor vi havde en meget gammel aftale om, at skulle op og se føl. Det hele blev i sin tid til en start forsinket af sidste i rækken, som ses her – nemlig Shangri La’s lille hingsteføl efter Pistachio, som lod vente på sig. Og inden vi “madammer” så fik os arrangeret, så gik tiden, men nu blev det så endelig tid til at se babyer. Og hvilke babyer var det ikke. Den ene skønnere end den anden. De er smukke hver for sig, så jeg tror, de får individuel præsentation.

Working Girl og datter

Shangri La med søn

Phoenix Phantom med datter

Miss Moet med datter

img_2717opt.jpg

Bechmann Stud: Endnu et hoppeføl

Torsdag aften nedkom Miss Moet (Richard of York-Gaelic’s Fantasy) med et hoppeføl efter Academy Award. Det er en yndlig lille pige, og Miss Moet er noget så venlig, omend hun også helst vil være imellem mig og føllet, ganske som Working Girl ville det. Derfor også billeder fra nogen lidt sjove vinkler, for jeg går ikke ind til hoppen el. åbner døren uden Hanne er der, og det var hun ikke. Desuden lå føllet og sov de gange, jeg var inde og se til dem, og jeg skal på ingen måde stresse hverken hoppe el. føl. Så jeg nøjedes med at fotografere forsigtigt, hvor jeg kunne og så snakke med mor og hendes nabo Working Girl og et par barselsgulerødder havde jeg selvfølgelig også med.

Det bliver noget lettere og sjovere, når de kommer udenfor. Iøvrigt er Working Girl’s føl ikke blevet mindre imponerende på de 14 dage, der er gået siden jeg så hende sidst. Når man så ser hende ved siden af den lille ny, så er det endnu tydligere, hvor kraftfuld og massiv hun er. Den lille ny er så også tidligere end termin, men stadigvæk. Som sagt glæder jeg mig til at kunne tage billeder udenfor i græsset, under en blå himmel. Men foreløbig er hun her, som målet for min søndagskøretur, som blev foretaget alene, da min veninde var andetsteds optaget.