En tur til Paradis

Eller det er ihvertfald så tæt på som jeg synes man næsten kan komme det i Danmark. En skøn veninde, fantastiske omgivelser og masser af heste og oveni en dejlig baby. Så kan man da ikke forlange meget mere? Jeg gør ihvertfald ikke, og jeg nyder det altid så enormt meget, at komme op til Sandie. Faktisk slog jeg mig sådan en sommer gerne mere permanent ned der i en campingvogn/tinyhouseting på hendes jord. Det gad jeg altså godt.

Men det til en side, så var der nok, der skulle kigges på og der blev spist kage og drukket kaffe til den store guldmedalje og det var bare skønt. Selv baby besluttede sig for at samarbejde mere end normalt og sov så der blev tid til at sludre. Senere blev det til snacks og vin også. Vi skulle jo have en vinderdrink, for sidst Sandies heste vandt (begge to), var jeg “selvfølgelig” ikke på banen.

Så gik turen ud for at se hesteditto’er – altså babyer. Og for Sandie og jeg, er det stort set lige så godt. Og dejlige var de alle, men der var især en, jeg havde set særlig frem til at se og det var min hjerteveninde Lumineuse’s føl. Og også at se hende, for hende har jeg altid været vild med, som jeg vist også har nævnt her før.

Det var et skønt føl, men jeg fik dårligt tid til at studere det sådan meget nærmere, for Lumi lagde hårdt beslag på mig og var tydeligt tilfreds med, at se mig og blive kælet for. Jeg kunne dårligt slippe fra hende, og det var mig og ikke hende der afbrød vores kæleseance. Ellers havde jeg nærmest stået der endnu. Men så skønt, og et smukt stort hoppeføl har hun fået efter Al Shemali (GB), og så er hun nu i fol ved Binary File (USA), hvilket bliver megaspændende også. Føllet er blevet døbt, men før det er helt sikkert, lader vi det være en hemmelighed.

Sandie havde lidt arbejde indimellem, og det var fint, så tullede jeg bare rundt og kiggede (og fotograferede) lidt hist og pist og blandt andet fik jeg også hilst på en anden favorit nemlig Einsteins Folly (IRE), som jeg ganske som Lumineuse var vild med inden Sandie fik ham. Vi deler fuldstændig smag i heste. At sige at Einstein var i hopla forslår ikke helt, men smuk det er han som det ses.

Tiden går alt for stærkt i godt selskab, og vi kunne sagtens have brugt mere tid, men der var også turen hjem og den blev lang. Med det offentlige, er det noget nær helvede. Ikke så meget p.g.a. tiden det tog, men fordi det i tider, hvor man kan utrolige ting, ikke kan noget så lavpraktisk som at sørge for, at der er luft, endsige bare vinduer i toge og busser, der kan åbnes. Det betød, at jeg til sidst var ganske dårlig af varmen, som var ulidelig som alle vist er bevidst om. Jeg forsår ikke, hvorfor det ikke er muligt at tænke sig om. Men hjem kom jeg og det var dejligt alene af den grund.

Jeg håber, Sandie har tid og lyst til at få besøg snart igen, for jeg elsker at komme derop og se hende og de skønne omgivelser. Foreløbig siger jeg tusind tak for i går. Du kan holde musen over fotos for tekst.

Klik nedenfor for at se flere fotos:
Læs resten

Føl først!


Shangri La’s hingsteføl efter Pistachio født 10. juni

Som sagt var vi på farten det meste af dagen igår. Ihvertfald hele eftermiddagen, og vi startede på Bechmann Stud. hos Hanne og Jens, hvor vi havde en meget gammel aftale om, at skulle op og se føl. Det hele blev i sin tid til en start forsinket af sidste i rækken, som ses her – nemlig Shangri La’s lille hingsteføl efter Pistachio, som lod vente på sig. Og inden vi “madammer” så fik os arrangeret, så gik tiden, men nu blev det så endelig tid til at se babyer. Og hvilke babyer var det ikke. Den ene skønnere end den anden. De er smukke hver for sig, så jeg tror, de får individuel præsentation.

Working Girl og datter

Shangri La med søn

Phoenix Phantom med datter

Miss Moet med datter

img_2717opt.jpg

Bechmann Stud: Endnu et hoppeføl

Torsdag aften nedkom Miss Moet (Richard of York-Gaelic’s Fantasy) med et hoppeføl efter Academy Award. Det er en yndlig lille pige, og Miss Moet er noget så venlig, omend hun også helst vil være imellem mig og føllet, ganske som Working Girl ville det. Derfor også billeder fra nogen lidt sjove vinkler, for jeg går ikke ind til hoppen el. åbner døren uden Hanne er der, og det var hun ikke. Desuden lå føllet og sov de gange, jeg var inde og se til dem, og jeg skal på ingen måde stresse hverken hoppe el. føl. Så jeg nøjedes med at fotografere forsigtigt, hvor jeg kunne og så snakke med mor og hendes nabo Working Girl og et par barselsgulerødder havde jeg selvfølgelig også med.

Det bliver noget lettere og sjovere, når de kommer udenfor. Iøvrigt er Working Girl’s føl ikke blevet mindre imponerende på de 14 dage, der er gået siden jeg så hende sidst. Når man så ser hende ved siden af den lille ny, så er det endnu tydligere, hvor kraftfuld og massiv hun er. Den lille ny er så også tidligere end termin, men stadigvæk. Som sagt glæder jeg mig til at kunne tage billeder udenfor i græsset, under en blå himmel. Men foreløbig er hun her, som målet for min søndagskøretur, som blev foretaget alene, da min veninde var andetsteds optaget.