Awards og brunch

IMG_4413_OliverRightquestopt2
17-årige Oliver Wilson, blev årets Jockey, Lærling og fik Voldgiftsprisen til Klampenborg Awards – her med Rightquest CarlRas i Kriterium Consolation

Igår uddelte Klampenborg Galopbane årets Awards. En længerevarende affære med fint tøj, middag og masser af priser. Hvorfor var jeg ikke med? Tjah det var der flere årsager til, ikke mindst mit helbred i øjeblikket. Jeg har da ambitioner om, at jeg på et tidspunkt skal med til den her festlighed. Faktisk var jeg i 2007 inviteret med, da min træner blev årets træner. Som med vanlig timing måtte jeg modstræbende blive hjemme. Jeg var ganske enkelt for syg! Så træls. Jeg håber, at jeg måske kan komme med næste år. Nu får vi se. På et tidspunkt lykkes det nok. Jeg er vant til at skulle væbne mig med tålmod på den konto.

Idag artede helbredet sig nogenlunde, da jeg skulle til brunch, men dagen startede lidt for hektisk efter min smag. Jeg havde selvfølgelig sat min telefon til at vække 9.30, så jeg havde god ro og orden til at komme afsted. Men hvem vågnede med et sæt klokken 10!? Det gjorde jeg. Det gav selvsagt ikke længe til at komme i tøjet og komme til at se nogenlunde civiliceret ud, men jeg var da ikke den sidste der ankom. Det var superhyggeligt. Tak til tøserne for godt selskab og værten også for dejlig mad. Gaven faldt i god jord og det glæder mig meget. Faktisk kom meget af dagen til at handle om netop heste, for vi er alle hesteinteresserede og har været eller er involveret på en eller anden vis stadig.

Nu er jeg træt, og vil ind og slappe helt af. Jeg håber, I har haft en god søndag også.

Nu vi er ved høflighed

Nu havde jeg alligevel “riven” fremme i forhold til det med almindelig høflighed, og det fik mig til at tænke over dette også. Her fornyeligt fik jeg en Proximade Award. Jeg bliver altid meget glad for, at folk tænker på mig, og skriver både min tak i selve indlægget og i en hilsen på indlægget, hvor prisen er givet. Så er der ingen tvil om, at jeg har fået den og at beskeden om, at jeg værdsætter den når frem. Da jeg fik awarden, skulle jeg give den videre. Det var heller ikke svært, for der er da flere, der kunne fortjene. De fik også. Men kun een var sød og lige skrive her, at de havde modtaget??? I alle de andre tilfælde, var jeg nødt til at gøre opmærksom på det, og spørge om de havde set, at de havde fået en pris??? Der er stadig nogen, hvor jeg ikke aner, om de har set det, for de har ikke gidet nævne det, eller endsige bare lige sige tak. Jeg synes selvfølgelig folk må selvom, om de giver videre, men i mit hoved, er det altså helt almindelig høflighed lige at sige pænt tak, når man modtager en gave, som dette jo vitterligt er. Men sådan er jeg så gammeldags…..

Så en anden gang – jeg MODTAGER meget gerne og med stor tak en Award, hvis du synes, jeg fortjener en sådan, og jeg bliver meget glad. Men efter denne oplevelse, skal du kke være sikker på, at jeg gider smide den videre.