Når man må nøjes

Jeg ville hellere så mange andre ting, end tulle rundt her og være ikke frisk. Ikke dødsyg på nogen måde, bare ikke frisk overhovedet. Som så ofte bliver det hverken bedre eller dårligere, det trækker bare i langdrag. Og det eneste jeg kan kan, er at vente på, at det går over. Det gør jeg så.

En af de ting, jeg hellere ville var at have været ud og fange nogen efterårsfarver. Det kom jeg så i tanke om, at det kunne jeg sådan set godt gøre i lille skala fra altanen. Så det gjorde jeg så. Det smagte da lidt af fugl.

Meget værre er det med de fir- og tobenede venner i stalden og de gode gåture, som jeg savner meget. Men de venter da heldigvis som ofte før tålmodigt på mig og mit skøre helbred. Tak for det!

Nu jeg alligevel er her og tuller rundt, så får jeg jo indimellem faldet over noget på nettet. Jeg er igen blevet mere opmærksom på at gemme det, så jeg kan dele det med jer. Så her kommer lidt om det:

Forleden skrev jeg om hele situationen omkring Ordrup St., som jeg intet fatter af. Nu kan vi så føje endnu en historie på listen over ting, jeg bare ikke fatter. Historien om tyvekoster, som beviseligt befinder sig i Sandholmlejren, men som Politiet ikke må hente! Det er altså kun i Danmark den slags kan foregå og lige på det punkt synes jeg bestemt ikke, det er godt at skille sig ud.

Ligeledes er hetsen mod syge og forsvarsløse mennesker også snart ude på et overdrev, hvor vi er mange, der ikke har kunnet følge med længe. Hvad ligner det?

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Reception – Børneimporten


Snakken gik livligt


2 af forfatterne fortæller om projektet, og takker for vores medvirken


Her får man en fornemmelse af det fantastiske lokale, som er en del af Rigsarkivet

I går var jeg til reception i anledning af udgivelsen af “Børneimporten” – det var noget, jeg bare ville, for jeg synes, det er super, at vores historie bliver fortalt. Som jeg skrev tidligere, har jeg også været med til at bidrage til indholdet.

Til receptionen kunne vi købe bogen til favorabel pris, og siden jeg nu selv er med i den, kunne jeg ikke modstå, så den kom med hjem. Jeg har allerede læst noget i den, og kan let blive grebet, kan jeg mærke. Men hovedets tilstand gør, at jeg skal tage i meget små bidder. Men læst skal den nok blive.

Det var super at møde en masse ligesindede, og jeg nåede da også at sludre med flere. Vi løb desværre tør for tid, for ellers tror jeg godt, vi kunne have fået meget mere tid til at gå med at udveksle erfaringer. Noget vi talte om, vi vil gøre på en facebookgruppe senere.

Tak til alle jeg hilste på og ikke mindst var det også hyggeligt at møde et bekendt ansigt fra min pure ungdom. Som vanligt, er alle velkomne med indput her og på mailen. Tak til forfatterne for bogen og alle for en hyggelig reception.

Nyt vegetarisk køkken incl. opskrift


Tofu i beignet med knust myntedamame og (her) pommefritter og lidt vegansk mayonaise

Forleden var jeg jeg på biblioteket. Det var slet ikke for at låne bøger, men bare for at printe der. Men da jeg nu var der, så er det svært at undgå bøger som sådan, og heller ikke noget, jeg tilsigter. Jeg elsker bøger. Det er mere konceptet moderne bibliotek, der generer mig, men lad nu det ligge. Jeg faldt over to, og det gjorde jeg simpelthen fordi, der var netproblemer på biblioteket. Da jeg skulle bruge mit print var jeg nødt til at blive og se, om problemet løste sig. Det gjorde det Gudskelov. Mens jeg ventede kunne jeg jo lige så godt se, hvad der var af vegetariske kogebøger, og jeg fandt to af slagsen. Den jeg vil fortælle om her er Nyt Vegetarisk Køkken af Nicola Graimes.

Det er en flot og vellavet bog med et væld af inspirerende opskrifter og ideer. Forest er et afsnit om de forskellige tilberedningsmetoder i bogen, ligesom der er en forklaring på de mest udsædvanlige ingredienser. Den er delt op i: Raw, grillet, stegt, dampet, simret og bagt. Omend jeg nu tilstræber den veganske livsstil, så lånte jeg bogen for der er jo mange vegetariske opskrifter, der også er veganske. Og der er faktisk en del af dem i bogen. Selvom du er veganer, så vil jeg anbefale dig, at låne bogen, om ikke andet bare for inspirationen og de veganske opskrifter der findes. Mange af de vegetariske kan konverteres til vegansk, og ellers kan man jo bygge på netop ideerne som er virkelig gode. Fotos er fantastisk flotte og appetitvækkende. Det bliver en bog, jeg helt sikkert skal prøve flere opskrifter fra, og potentielt endda indkøbe. Men jeg prøver at lade være, at købe flere kogebøger :-) Om du have ny inspiration til den grønne mad eller du er måske vegetar/veganer i forvejen, betyder ikke det store, uanset, er det en bog, du vil kunne få noget med fra. Det er mad med smag, struktur, farver og meget indbydende.

Den opskrift, jeg fandt på at prøve først, ses ovenfor, dog med den forskel at originalen er med sød-kartoffel-fritter, hjemmelavet. Det orkede jeg altså ikke lige den dag, men skal selvfølgelig prøve, så mine fritter er købte – men her får du hele opskriften – kald det en smagsprøve! Originalen er med æg, i beignetdejen, som jeg så udskiftede med No-egg og et nip sort salt. Det gik fint.

Jeg brugte 1 spsk No-egg og det var lige rigeligt, og min dej blev vel tyk. Derfor har jeg skrevet ½ spsk her. Prøv dig frem – det er ikke nogen katastrofe, for det smagte godt. Kan du ikke lide mynte, så prøve eventuelt med korriander, eller basilikum eller persille for den slags skyld. Er du ikke til chili, så prøv bare med bitte stykker rød peber eventuelt i bønnerne. Du kan også bruge almindelige ærter istedet for søjabønnerne og selvsagt kan du bruge almindelige kartofler istedet for sødekartofler, kan du ikke skaffe dem, eller lide. Jeg synes det smagte dejligt, og det var en god ide med bønnerne vendt i mynte og de andre ting, noget som selvsagt også kan serveres til andre ting, ligesom det var en sjov måde at bruge tofu på. Som det ses, glemte jeg at knuse min bønner, men det smagte de nu ikke dårligere af.

Tofu i Beignet med knust mynteedamame og sød-kartoffel-fritter
(4 personer)

En ny version af de klassiske, brittiske “fish & chips”. Man skal sørge for, at olien har den korrekte temperatur, når man steger tofu, ellers får det ikke den lækre sprøde gyldne overflade – det samme gælder for de søde kartofler – der er intet værre end fedtede fritter

100 g hvedemel plus ekstra til drys
½ tsk salt plus ekstra til servering
½ tsk stærk chilipulver
½ spsk No-egg eller 1 æg
1 dl lyst øl
400 g fast tofu, duppet tørt og skåret i stykke skiver
5 dl solsikkeolie til friturestegning (jeg brugte raspolie)
800g søde kartofler, skrællede, trimmede og skåret i stykke fritter
friskkværnet sort peber

Mynteedame

250 g frosne afbælgede edamame (soya) bønner
40 g vegansk smør/smør
1 spsk skrællet og fintrevet ingefær
1 håndfuld friskhakkede mynteblade
1 rød chilipeber, uden kerner, finthakket

1. Til beignetdejen sigtes melet med salt og chilipulver over en røreskål. Ægget og øllet røres gradvist i til man har en hænv dej som sættes til hvile i 20 minutter.

2. Ovnen varmes til 70 grader. Tofuen friturestegets i 180 grader varm solsikkeolie i en stor gryde (olien har nået den rette temperatur når en lille brødterning b liver lysebrun på 40 sekunder). Tofustykkerne vendes i mel på alle sider og derefter i beignetdejen. Sænkes ofrsigtigt ned i den varme olive og frituresteges gyldne og sprøde i 3-4 minutter, 3 stykker ad gangen. Afdryppes på køkkenrulle og lægges i et ovnfast fad. Sættes i ovnen og holdes varme mens resten af tofustykkerne steges på samme måde.

3. Kartoffelfritterne frituresteges derefter gyldne og sprøde, ca. 5 minutter i den samme olie i to portionener. Afdryppes på køkkenrulle og lægges i et ovnfast fad. Sættes i ovnen og holdes varme, men s resten af kartolferne steges på samme måde.

4. Imens koges edamamebønnerne 3-5 minutter, til de er møre. Vandet hældes fra. De afdryppede bønner tilsættes smør, ingefær, mynte og chili. Varmes under omrøring ved middel-lav temeratur til bønnerne er helt dækkede af smør og krydderier og derefter moses de let med bagsiden af en gaffel.

5. De søde kartolfer lægges i små stabler på fire tallerkener og kryderes med salt og peber. Toftustykkerne kommes ovenpå. Serveres skraks med edamamebønnerne.

Weekendaktivitet og lidt at læse i og om

weekend_600

Mange dage går det nøjatigt som ovenfor. Ikke at jeg ligger og sover en hel dag, men jeg har da dage, hvor jeg bare slapper af og mest er i stolen eller på sofaen. Det er bare nødvendigt, sådan er det. Skal have mine “time-out’s” indimellem, ellers “knækker filmen”. Det var det med at respektere os selv, som der også var snak om i forhold til det der Introvert.

Hvad går jeg så og laver, når jeg ikke bare slapper af. Slappe af er mange ting, og jeg kan godt slappe af ved at sidde ved computeren, men jeg skal ikke gøre det for længe. Ellers ser jeg film, dokumentarfilm især elsker, ligesom krimi-serier, engelske serier/film og i det hele taget elsker jeg bare film og TV. Og så har jeg også “læst” bøger. “Læst” fordi jeg jo nu lytter dem hovedsagelig. I stakken af bøger, jeg har bevæget mig igennem her på det seneste, er der en, jeg ikke har mulighed for at lytte, og som jeg selvfølgelig må læse. Det er Donny Osmond’s selvbiografi – Life is what you make it. Faktisk en gave fra min søster, som havde fundet den til en meget rimelig penge på en rejse til London, må det have været. Rigtig pænt af hende, at tænke på mig. Med mit hoved, går det næsten ikke at læse den, men jeg prøver. Og nu er jeg da halvvejs. Heldigvis har jeg i de andre tilfælde kunnet ty til lydbøgerne på Audible.co.uk. Jeg får credit til en bog om måneden, og det kan mere end opfylde mit behov. Derudover har jeg også det danske lydbogsbibliotek, så jeg kommer aldrig til at kede mig – heller ikke på den front.

Inden jeg kastede mig over Donny, læste jeg Whitney Houston’s mor Cissy Houston’s bog om sit liv, og om Whitney og selvfølgelig hendes død - Remembering Whitney: A Mother’s Story of Love, Loss and the Night the Music Died. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om den. Den må ihvertfald have været svær at skrive for hende, men jeg kunne nok også godt tænke mig, hun ikke havde skrevet så meget om sig selv. Til gengæld danner det jo baggrunden for, hvordan hendes liv med og omkring Whitney former sig. Er du Whitney interesseret skal du helt klart læse den.

Jeg elsker at sidde her og lave noget, og så lytte en bog samtidig. Lige nu blev Sanne skyld i det seneste download på Audible – The Secret Life of Marilyn Monroe af J. Randy Taraborrelli (han har iøvrigt skrevet mange biografier om berømtheder – bl.a. Michael Jackson og Elisabeth Taylor også). Grunden til det er hendes iøvrigt meget informative Marilyn Guide for Begyndere. Ligeledes bliver hun nu skyld i min jagt på flere Marilynbøger, for hun fik da lige gjort mig opmærksom på ihvertfald mindst en, jeg må eje. Heldigvis koster den ikke dyrt, så det går nok. Passionen for hende deler vi helt sikkert og faktisk har vi samme yndlingsfilm med hende også.

Weekenden er begyndt her, jeg har tænkt at hygge mig. Indebærer det så ingen aktivitet. Nej da, meningen er, at jeg skal slappe af i dag. Morgendagen ligger stadig åben og søndagen går med Staldrundgang på banen og selvfølgelig også i stalden. Derfor vi igår jo havde store-rykke-maner-dag. Jeg tager en dag ad gangen og ser, hvordan. Det er den eneste måde på det i øjeblikket. Lige nu er det mest humøret, der lider og det er mindst lige så slemt som alle de andre skavanker. Håber for dig, du får en god weekend.

Kevinx2

TrueStrenghtopt2

Kevin, gad vide, hvilken Kevin hun mener. Jeg er jo ved at være så gammel nu, så det yngre publikum måske ikke er enige med mig, men i mit tilfælde, kunne det være to forskellige af slagsen. Den ene store stjerne er Kevin Costner, som jeg altid har været helt og aldeles vild med, og stadig er. Udover han er en skøn skuespiller, har jeg også fornøjelsen af en fantastisk CD med ham, som jeg hører meget ofte. Den kan varmt anbefales. Han er iøvrigt kommet med endnu en CD sidste år, som lyder til at være mindst lige så god og også har fået gode anmeldelser. Den er inspireret af og indeholder 2 numre fra serien Hatfields & Mccoys (2012-), som man jo kan håbe, kommer til Danmark.

Men lige i dette tilfælde, er det ikke Kevin Costner, jeg tænker på, men en anden stor, stor favorit af min – nemlig Kevin Sorbo. Hvem hulen er det? Tjah, hvis ikke du har set Hercules The Legendary Journeys (1995-1999), så kender du ham formentlig ikke, medmindre, du har set nogen af hans andre film.

At jeg er vild med Hercules-serien siger næsten sig selv. Det er eventyr og en smuk mand i fokus – what’s not to like?
For ikke så længe siden, fandt jeg ud af, at Kevin Sorbo har skrevet en selvbiografi. Lidt tidligt at skrive den måske, men så igen ikke. Mere om det senere. Bogen hedder True Strength. Eftersom jeg jo finder Kevin interessant, så skyndte jeg mig at finde ud af, om denne fandtes på min lydbogsportal Audible.co.uk, og det gjorde den og så var der ikke langt fra tanke til handling. Den måtte jeg læse/lytte. Eftersom jeg havde Credits i overskud, var der intet med at vente på, at jeg fik en ledig.

Bogen fortæller om, hvordan Kevin’s liv starter og ikke mindst hans karriere. Hvordan han møder sin kone Sam og ikke mindst om hans store gennembrud med Hercules. Hvad der så følger, er hans, hans kones og hans mors fortællinger om, hvad der siden hændte efter Kevin rammes af flere blodpropper og næsten dør af det. At han ikke gjorde, anses for noget af et mirakel, og ikke mindst, at han ikke blev svært handicappet. Deraf bogens title, for nu skal han vise “true strenght”.

Det er en meget gribende beretning, og indtalt af Kevin og andre implicerede personligt. En meget gribende og ærlig beretning, som selvfølgelig er skrækkelig for Kevin og ikke mindst hans pårørende, men som også giver ham et nyt perspektiv på tingene. Noget man ser og hører ofte. Kan du lide Kevin skal du bestemt læse/lytte den, og også alligevel for det er en bog ikke kun om en smuk (indeni som udenpå) mand, men også lige netop historien om sand styrke. Læs et interview med Kevin omkring bogen her.

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Toast!

Toast – ja det spiser man! Det gør hovedpersonen i det her indlæg også. Han hedder Nigel Slater og er kok! jeg personligt elsker hans madprogrammer. Det er let, enkel og god mad.

Dog skal dette ikke handle om mad som sådan, men om en bog og en film. For ikke længe siden, købte jeg helt impulsivt en film, da jeg var ude og handle. Indrømmet, den kostede ikke mange penge, men titlen fængede mig – “Mesterkokken” kalder de den på dansk, men originaltitlen er Toast (2010). Når jeg siger, det ikke skal handle om mad som sådan, er det en sandhed med modifikationer, for filmen og bogen handler i høj grad om mad. Det er udfra den, bogen er skrevet med minderne om mad i skarp erindring og kærligheden til den. Det er også der, hovedpersonen finder den største kærlighed i maden.

Fra sin selvoptagede far, får han den ikke ihvertfald og den mor han fik den fra, mister han sørgeligt tidligt. Hun dør af astma. Ved moderens dødsfald får faderen en husholderske Mrs. Potter, og hvad der så siden hændte skal du næsten selv se. Det er ikke nogen stor film, og som med mange selvbiografiske film, skøjter den noget overfladisk og hurtigt henover et helt liv. Det kan ikke være anderledes. Man kan mene, hvad man vil om de forskellige karakterer, men eftersom Nigel Slater selv har været med indover og endog spiller en bi-rolle til sidst, må den være tro mod hans opfattelse af tingene langt henad vejen.

Er Nigel selvoptaget, tjah, det er han da nok, men hvordan skal han næsten blive andet. Det er meget typisk for teenagere generelt at være det, og han er hele sin barndom blevet efterladt alene og ensom. Så hvad man sår, det høster man. Der er selvklart meget, der ikke fremgår af filmen og for dem, som føler interessen, vil jeg klart anbefale at læse bogen.

Det der greb mig meget ved filmen, var tidsbilledet af 60’erne som jeg synes er interessant, for der er jeg jo selv født. Musikken elsker jeg – Dusty Springfield. Jeg synes, det er en interessant fortælling, når vi taler film, og den er smukt fotograferet, musikken yderst passende og ikke mindst er det en anderledes måde at fremstille et liv på. Til dem, der ser filmen, så bemærk til sidst i filmen hvor Nigel kommer på Savoy, og kokken der tager imod ham – det er den rigtige Nigel Slater.

Bogen kan selvklart begive sig udi flere detaljer end filmen. Den har aldrig udgivet sig for andet eller mere end at være en skildring med udgangspunkt i maden og tilsat Nigels livshistorier omkring den, og det er hvad den er. Fortalt og skildret så man får lyst til alle de dejlige retter, han remser op og efterhånden stifter bekendtskab med, takket være en lidenskab for mad, han stadig har.

Flere links:

Nigelslater.com

BBC – Food – Nigel Slater

The films official site

DVD Town’s anmeldelse af filmen (på dansk)

9. januar 2011 artikel i Daily Mail – Nigel Slater’s cooked up a load of cruel lies about our mother, say the food writer’s stepsisters after watching BBC dramatisation of his childhood

30. december 2010 artikel i Daily Mail – The adored mother whose meals I hated. The evil stepmum who cooked like a dream. And the food that shaped my bittersweet childhood, by TV chef Nigel Slater

Du er ikke alene

Det er noget siden, jeg blev færdig med Chris’ bog “Du er ikke alene”, som handler om – tjah, kort fortalt livet. Hans liv, hans forældres og ikke mindst de kriser, de kommer ud for, og hvordan de tackler dem. Bogen er også et smukt vidnesbyrd på et dejligt forhold mellem Chris og hans forældre, og ikke mindst hans far, hvis sygdomsforløb og død, også er smukt beskrevet i bogen.

Når jeg siger “smukt beskrevet” er det ikke fordi, Chris pakker sin beretning ind i højt svugne fraser og udtryk, men det er ærligt og faktisk “lige ud af landevejen”, og alle kan følge med. Der er humor, stor sorg og stor glæde og ikke mindst udvikling hos ikke mindst Chris undervejs.

For mig var der budskaber at hente for alle i denne bog. Ikke mindst, at det er ikke altid, du selv vælger, hvad der sker omkring dig, men du vælger i høj grad, hvordan du reagerer på det, og det er dit ansvar, at få det bedste ud af livet. Det styrer du, og også dine tanker.

Selvfølgelig skal man ikke gå lalleglad igennem livet, og ikke forholde sig konstruktivt til tingene, men en positiv indgang til det, betyder rigtig meget. At Chris har det, og at han har lært meget undervejs er tydeligt. Du kan helt garanteret også få noget med, fra denne (håber du er okay med at blive kaldt det Chris?) smukke mand. Læs den og fortæl mig gerne, hvad du fik med – for et er jeg sikker på: Du kan ikke undgå at få noget med, og blive rørt undervejs.

E17 – Glæder mig!

Jeg er nu blevet meldt ind på lydbogsbiblioteket, hvor jeg kan låne lydbøger af alle slags, og således forhåbentlig komme til at “læse” lige så mange dejlige bøger, som jeg kunne engang.

Jeg glæder mig, for der er så mange bøger, jeg ikke har fået læst, fordi jeg simpelthen ikke magtede det. Som jeg før har fortalt, bl.a. den seneste Harry Potter for ikke at tale om Stieg Larsson Triologien, hvor jeg iøvrigt også skal have set de to efterfølgende film. Jeg har set den første. Det bliver en god vinter – jeg kan mærke det :-) Lige nu har jeg dog en liggende fra biblioteket, jeg skal lytte af Mauve Binchy, men når den er læst, skal jeg på opdagelse!

Ikke lige planen

at blive syg – IGEN!! Men i formiddags, kunne jeg konstatere, at det ikke desto mindre, var hvad jeg var ved at blive. Jeg skal skåne det sartere puplikum for den sværm af eder og forbandelser, der løb over min mund i den andledning. Jeg har som bekendt lige været syg. Jeg håbede så, at jeg når jeg nåede lægen, at jeg i det mindste havde en infektion (som sidst), så jeg kunne få antibiotika. Nææh, så “heldig” skulle jeg selvfølgelig ikke være. Virus!!! Pis og sgu og så videre….! Suk!

Inden jeg var til lægen havde jeg udfyldt en indmeldelse til Nota. Så kan man, hvis man har lovlig grund, få lov at låne biblioteksbøger som lydbøger. Jeg har gyldig grund og jeg har før nævnt min sorg over ikke at kunne læse længere. Det lykkedes mig med stort besvær at læse en mikroskopisk bog her i sommer, men nej mig og læsning er ikke venner mere. Men jeg elsker bøger og det indput man får den vej, og det kan jeg få tilbage nu. Såfremt Nota godkender mig, men med lovligt stempel og underkrift fra den gode doktor skulle det vel være en formssag. Så jeg glæder mig til at kunne låne ganske specifikke bøger, som jeg selv vælger, fremfor at måtte vælge mellem et begrænset udvalg på den normale vis.

Den opståede sygdom, har væltet weekenden noget. Meningen var, at jeg skulle have et par gæster på søndag, men det har jeg aflyst. Imorgen står den på stald for en kort bemærkning. Jeg har lovet at hjælpe med en af “mine babyer” i morgen og så holder jeg det, og kan gå hjem og hvile bagefter. Senere skal jeg ned med en gave og lille hilsen til en kær galopven, der holdes reception for imorgen klokken 15-17. Alt godt får en ende, således også en i dette tilfælde, rigtig flot karriere. Og så skulle den have stået på aftengalop. Men som det forholder sig, bliver det ikke fra banen, men fra computeren, jeg ser det. Jeg ønsker jer en god weekend med bare nogen sol og ikke mindst TØRvejr og uden sygdom!

Niceville en bog og nu en film

The Help (2011) er en film, der kommer op nu her. Ifølge IMDB kommer den til Danmark 8. september under titlen Niceville. En film, man ihvertfald i USA, taler meget om. Den bygger på en bestsellerbog af samme navn. Musikken er også en stor del af en film, og til filmen har en stor sangerinde Mary J. Blige indspillet “I’m living proof” som bare er helt skøn. Du kan høre den, hvis du går ind på filmens hjemmeside. Dejlig, dejlig.

Historien

Filmen foregår i Missippi i 1960’erne, hvor Skeeter (Stone), er en overklassepige, der kommer hjem fra gymnasiet, besluttet på at blive forfatter. Hun sætter hele den lille by på den anden ende, da hun finder på at interviewe de afro-amerikanske kvinder, der på det nærmeste, har opforstret hende og hendes venner. Dette “falder mange for brystet”, men giver også basis for mange nye alliancer og venskaber.

En usædvanlig vinkel på en historie, men spændende. Og så vidt det beskrives, er historien fortalt med den rette ballance af humor og følelse, hvorfor det aldrig bliver for kvalmt, seriøst eller “for meget” på nogen måde.

Jeg skal ihvertfald have fat på bogen og have den “læst” på lydbog tror jeg , det bliver. De er godt nok lidt kostelige, men med det bogbudget, jeg holder i øjeblikket, kan det vist gå. Til en start vil jeg se, om jeg kan skaffe originalen på lydbog på biblioteket.

Nu er du “advaret”, og kan forberede dig på filmen som jeg selvfølgelig vil anmelde så snart, det lader sig gøre. Læser du bogen, så kom gerne og fortæl mig, hvad du synes også.

Links:

The help Official Movie Site

Kathryn Stockett – forfatteren til The Help

The Help – the book på Facebook

The Help – the movie på Facebook