Champignon-bønnepaté


IMG_9591opt2_Champignonpate

Jeg var meget spændt på denne opskrift, og hvordan smagen ville være. Man har altid en eller anden forventning, og i dette tilfælde, blev de i den grad indfriet. Cremet lækker og smagfuld. Dan skriver:

Champignon-Bønnepaté

Dette er en af de simple opskrifter, der giver den her wowfaktor når du spiser den. Tager minutter at lave og smager bare skønt. Perfekt til alle lejligheder, om det er en buffet, at sidde ude i solen, eller som en forret til et middagselskab

Jeg kan kun erklære mig enig, og jeg har fået lov at bringe opskriften her:

For the recipe in English please press here.

Ingredienser:

1 tsk. kokosolie

1 tsk. vegansk smør

140 g hakkede champignon

1 fed presset hvidløg

1 ds (400g) blandede bønner, drænet

½ tsk timian

½ tsk allehånde (valgfrit, men giver en god smag)

½ tsk sort peber

4 spsk vegansk fløde (Alpro brugt her og også af undertegnede)

1 tsk. tamari eller soyasauce

½ tsk havsalt

Fremgangsmåde:

Varm kokosolien og det veganske smør i og tilsæt skivede champignon, hvidløg, timian, allehånde, peber, soyasauce og salt og svits til det er rimeligt tørt.

Put i en foodprocessor (eller anden beholder velegnet til din stavblender, som jeg gjorde) og tilsæt bønnerne og fløden og blend til det er glat.

Put i en lille skål og sæt på køl i 15-20 minutter før servering.

Serveres med toast og en skive citron. (som det ses serverede jeg med små hjerter af ristet rugbrød og radisser).

IMG_9594opt2_Champignonpate

Morgenmads-, Brunch eller Frokosttortilla

IMG_5958opt2_Morgentortilla

IMG_5957opt2_Morgentortilla

Jeg er som jeg vist har nævnt, blevet ret vild med frisk korriander – i modsætning til førhen. Faktisk så vild, så jeg får “cravings” efter det – noget jeg ville have forsvoret, men ikke desto mindre. Nu spiser jeg jo faktisk ofte curry’s og der er den jo oplagt, bådei en raita og i selve retten, men også i det mexikanske køkken er den meget brugt, og det er en boldgade, jeg også godt kan lide.

Jeg prøver at tænke anderledes om min mad, og hvad der kan spises hvornår. Jeg har aldrig været specielt glad for morgenmad. I mange år spiste jeg slet ikke morgenmad. For snart nogen år siden nu fik jeg så “knækket” den dårlige uvane, for selvfølgelig er det godt for kroppen af få et godt morgenmåltid. Meget ofte bliver det så til brunch, og i modsætning til tidligere tyder ny forskning på, at det ikke usundt at spise færre måltider, sålænge man selvfølgelig er bevidst om, ikke at grovæde.

Det blev det også forleden, sådan en slags brunch. Nu har jeg aldrig været enormt vild med morgenmadsprodukter og grød slet ikke. Hvilket nok også var grunden til, at jeg sålænge ikke gad spise morgenmad. Frugt kan være fin morgenmad, og er noget jeg ofte også gør, men jeg har været slem til at falde i ostefælden. Indrømmet skal være – jeg elsker ost, men det er også noget, der sætter sig på sidebenene, så derfor en dårlig løsning i større mængder.

Nu havde jeg så lyst til noget anderledes til min brunch forleden og greb min økologiske tortilla’er, for når mexikanerne kan, så kan jeg også – og andre folkeslag på de bredder. De spiser, bønner, æg, tortilla m.m. til morgenmad, så selvfølgelig kan vi også gøre det. Om ikke andet til brunch eller frokost. Jeg havde også røde kidneybønner, så det hele havde allerede starten på sangen om den her tortilla.

Først ristede jeg nogen løg kryderet med salt og peber på panden til det var gyldne og bløde – de sidste minutter vendes bønnerne i. og lavede jeg en slags salsa af Mango, avokado, tomat og peber, overhældt med lidt balsamicoeddike. På panden smed jeg nu ved ikke for høj varme min tortilla og varmede den på den ene side, og vendte den. Da jeg havde vendt den dryssede jeg med lidt rød cheddar (kan udelades, men jeg havde noget, jeg skulle have brugt), og når den er varmet på 2. side, og osten er smeltet tages den af varmen og lægges på en tallerken. Start med bønner og løg, og drys så med salsaen, og ikke mindst til sidst, drysses med frisk hakket koriander. Det er så simpelt, men jeg lover, det smager så englene synger og farverne i sig selv, gør da en sundere er jeg sikker på. Men kan selvfølgelig komme langt mindre på tortilla’en og rulle den. Det prøvede jeg igår, og det er også dejligt. Denne version blev spist med kniv og gaffel.

Idag blev det også til brunch, da var det bare chacouka’en med brasekartofler til istedet for.

IMG_5959opt2_Morgentortilla

Græsk sortøjebønnesalat

Jeg har før været inde på yndlingsbønnerne Sortøjebønner, som endda har deres helt egen side her på bloggen Dels fordi de er mine yndlingsbønner, men også fordi bønnerne fortjener reklame Det er ultrasunde vitaminer, proteiner og kulhydrater i en mundfuld og ynderst velsmagenende Vi kan sagtens tåle at undvære kødet mindst en dag om ugen, og der er helt vildt mange lækre vegetariske opskrifter derude, som fortjener en chance

Denneher fandt jeg ovre hos Simply RecipesGreek Black-Eyed Peas Salad, og den var for fristende. Og selvom det egentlig er tid for varme gryderetter og supper, så synes jeg, at hvis det endelig skal være en salat, med lidt substans, så er en med bønner, en rigtig god ide. Og en god hjælp, når man tænker kalorier og kilotab. Så jeg kastede mig ud i det. Originalen er til 8-10 personer, og jeg halverede portionen!

Jeg har nu sunket den sidste bid af aftenens portion (der er til imorgen også ihvertfald og måske mere), og jeg kan kun anbefale den på det varmeste Den smager supergodt. Den er egentlig postet om sommeren, og det er vel også en typisk sommeret i grunden. Men har man lyst til en superlækker og meget mættende salat, her om vinteren, så synes jeg I skal prøve den Har I problemer med opskriften på engelsk, så har jeg oversat den Og smider man mig en mail, ligger den lige til at sende.

PS.: Regner du points, er en portion 2,5 points ved at dele portionen i 4/8 portioner. Du skal være opmærksom på, at jeg regner de gamle points og ikke de nye.

Note: Du skal iøvrigt være opmærksom på, at for at salaten skal tage sig bedst muligt ud, skal du finthakke din spinat eller andet grønt (du kan bruge, persille, andet salat – find din favorit) og dine grøntsager og oliven meget fint.

Jeg gjorde den fejl ikke at fintsnitte godt nok, og det ødelagde “looket”, ligesom mine oliven kun blev skåret i halve Det er ikke nok. Alle ingredienser skal have nogenlunde samme størrelse som bønnerne el. mindre Men smagen, den fejler selvfølgelig ikke noget uagtet, men derfor må man godt tænke over udseende også. Jeg opdagede, da jeg skulle fotografere, hvor jeg selvfølgelig havde blandet alt, og det var for sent.

Sortøjebønner og porrer

Opskriften fandt jeg ovre på 101 Cookbooks, som er en skattekiste af dejlige vegetariske opskrifter. Og eftersom jeg elsker sortøjebønner, så skulle den her opskrift prøves. Det er den så blevet og den smagte som forventet rigtig godt. Egentlig havde jeg planer om at spise en bagt kartoffel til, men det kunne jeg slet ikke have spist alligevel og retten står sig også bedst alene faktisk. Skal du introduceres til bønnerne, er den god og kan du lide dem i forvejen, er den også et must. Her er hvad jeg gjorde til en person:

Sortøjebønner og porrer (1 person)

1 porre
1½ dl kogte sortøjebønner*
1 ts. olivenolie
2 tsk. smør
En knivspids esdragon
Et nip frisk eller tørret merian**

Skyl og rens porren godt og vær sikker på, der ingen jord er tilbage. Porren skæres i kvarter på langs og derefter i ca. 1 cm skiver. Du kan også bare skære porren i skiver direkte, som jeg gjorde. Put olivenolien og en tsk. smør i panden og rist porren forsigtigt til den er blød og let gylden. Tilsæt de kogte drænede bønner, og tilsæt krydderier og smag til med salt og peber. Ved servering vendes den sidste teske smør i. Uhm!!


*Stilles i blød dagen før, og drænes og skylles og hældes i kaserolle og dækkes så der er ca. 5 cm vand over bønnerne. Koges ca. 30 minutter. Måske en smule mindre, men ved 30 minutter har de nok. Sæt en stor portion i blod og kog, og frys ned, så har du altid. Du kan også bare fryse de udblødte, så de er lige til at koge.

**Du kan også bruge frisk esdragon. Hvis du bruger frisk, så vær forsigtig, for det smager meget igennem. Du kan også tilsætte flere krydderurter hvis du synes, eller skifte dem, med nogen andre.

Fra bøffer til stuvning

Jeg havde en god opskrift på bønnebøffer fra Weightwatchers. Jeg kunne godt huske, jeg på en blog på et tidspunkt havde set noget om, at de her sorte bønner ikke egnede sig til at mose. Men det kom jeg selvfølgelig først i tanke om for sent, da jeg måtte konstatere, at de fine bøffer, jeg med nød og næppe fik samlet under ingen omstændigheder ville hænge sammen. Hvad gør en klog, gå til spilde skulle de ikke. Om de her sorte bønner er “rigtige” ved jeg ikke, og de smager også fint, men moses kan de ikke.

Jeg smed dem på panden sammen med et halvt løg og lidt karry. Når jeg siger dem var det så det halve løg, 1 spsk persille og 1 tsk. maizena, der var blandet i, og stegte det til løget havde nok, og så kom jeg lidt minimælk og et par spsk. fløde 9& på, og havde således en lækker bønnestuvning istedet. Til spiste jeg en dejlig salat og det smagte faktisk rigtig godt. Bønnerne er så hårde, at det ikke går an og mose dem med en gaffel. Jeg måtte have stavblenderen i brug for at få dem moset. Og det til trods, var der stykker i, men da det blev til stuvning var det sådan set kun lækkert nok med lidt “struktur”.

Så bønnebøfferne skal jeg lave en anden dag, men ikke med de sorte bønner. Det var faktisk nok gået væsentlig bedre, havde jeg brugt de indkøbte sortøjebønner!