Jeg ved ikke, hvad det er, der sker for folk. Det virker som om, de er bange for, at blive anklaget for mishandling, hvis de siger det mindste til deres børn. For slet ikke at tage rollen som forældre, bedsteforældre – bare som DE VOKSNE, der altså ved bedst. Idag fik jeg demonstreret i yderste konsekvens, hvad det kan adstedkomme, når man tager hovedet under armen og enten bare er DUM, eller også er man helt uansvarlig på anden vis.

Eksemplet var, at jeg kommer gående op mod et lyskryds. Det er så lige ved at skifte til grøn for bilerne, og ved fodgængerfeltet står den her ældre dame med et barn jeg skyder til at være ca. 2 år gammelt. Hun har åbenlyst intet styr på det her barn, men de fleste børn på 2 år er ikke det mest styrbare, og trafiksikre er de da SLET IKKE. Det burde man ikke have den store ledvogtereksamen for at vide. Den her dame vidste det ikke, eller også forlod hun sig på, at barnet havde åndsevne nok til, at kunne overskue konsekvensen af, at vade ud i lyskrydset, selvom det var RØDT!! Man behøver ikke have den store eksamen i børnepsykologi heller for at regne ud, at det kan et barn i den alder ikke. Det værste var, at hun INTET gjorde andet end at appellere til barnets hørelse og gode vilje. Det virkede selvfølgelig ikke. Det var først, da jeg RÅBTE til hende, at hun for h….. da skulle tage fat i ungen, at der skete noget, og hun gjorde det. Men at der ikke skete noget, var mest min skyld og så det faktum, at bilen ikke havde ret meget fart på. Det til trods måtte han op og stå på bremsen. Hvad FANDEN sker der lige for folk og deres sunde fornuft!!! Jeg var så jeg rystede over det hele længe efter. Det var bare SÅ tæt på! ARGH!!!

Ingen relaterede poster/No similar posts