Ugeslut – igen og lidt weekendvalentinelinks


Foto taget samme tid sidste år

Så blev det fredag – igen! Ja undskyld! Ikke, at jeg har spor imod dem, men jeg synes det er hele tiden. Er jeg den eneste, der har det sådan? Det er også Valentinesdag, hjerternes dag, og kommercielt ses det jo især som en hyldest til par. For mig at se, må det være en hyldest til alle hjerterelationer, også venner. Så hermed glædelig Valentinesdag til alle mine venner, med tak for alle gode stunder og oplevelser.

Hvis man ingen kæreste har, hvordan fejre man det så, og skal man henslæbe dagen/aftenen i depressiv tilstand? Jeg skal ikke bestemme, hvordan andre fejre, hvis de er alene, men jeg vil ihvertfald ikke være deprimeret over ikke at have kæresten endnu, og så fejre jeg bare mig selv istedet og i morgen hygger jeg med en god veninde. I princippet skulle jeg jo så være ked af det hver dag, fordi jeg ingen har til at hygge med og det kan altså ikke betale sig. Jeg hygger indtil den perfekte kæreste til mig dukker op.

Det er også weekendlinkdag, og jeg har også en hel bunke af dem som altid. Spredt over mange emner i dag, så mon ikke, der er noget, lige du kan bruge? Jeg tror det – om ikke andet, så kan du jo kaste dig over dem, hvis ikke du har den der kæreste at kaste dig over :-) Og sidst men ikke mindst – mit helbred? Tjah, på nogen punkter går det langsomt i den rigtige retning, mens på andre ikke helt så godt, men overordnet kunne det være værre håber jeg. Det lyder kryptisk, og det er det også – når jeg ved mere, så gør I måske også. God Valentinesaften til jer.

En af mine kæpheste er uopdragne børn. Det er efter min mening at gøre børn en bjørnetjeneste ikke at opdrage dem, og lade dem gøre og bestemme alting og ligeledes mene, at de skal være beslutningtagere/medbestemmende i ALT. Det har jeg så eksperternes ord for, jeg har ret i. Nu handler det så mindre om, at jeg har ret, end om at det ville være skønt om forældre vågnede lidt op, så vi allesammen kan være her og ikke kun dem, og deres børn, som har en tendens til at fylde det hele. Når man ingen børn har, så må man ikke have en mening om den slags. Beklager det har jeg, og jeg kender heldigvis mange, der også har børn, der er enige.

Klik nedenfor, for at læse mere!
Læs resten

Børnefri – ja tak!

Ingen tvivl om, at jeg godt kan lide børn, når jeg selv får lov at vælge, hvornår og hvilke børn. Desværre er det efterhånden blevet SÅ umoderne at opdrage sine børn, at de i tiltagende grad er en plage for deres omgivelser. Det er ikke ungernes skyld, men forældrenes.

Når disse ikke kan finde ud af en simpel opgave, som at sørge for, at vi andre også kan være der, så må konsekvensen være som følger, at der bliver indført børnefri zoner, hoteller, restauranter etc. For mit vedkommende, så er det tiltag, jeg sætter stor pris på. Er der noget, jeg hader af et godt hjerte, så er det upopdragne børn, og det tror jeg altså vi er flere, der har det sådan – efterspørgslen på ovennævnte kunne godt tyde derhen.

Al respekt for at folk elsker deres børn, men at forvente at vi andre skal stå model til deres manglende gode manerer er meget ofte alt for meget forlangt. Men som vanligt vil jeg spørge jer, hvad I synes, og I kan stemme annonymt. I kan selvfølgelig også smide en kommentar og give mig råt for usødet eller hvad nu! :-)

[poll-id=27]

Opdragelsesforskrækkelse?

Jeg ved ikke, hvad det er, der sker for folk. Det virker som om, de er bange for, at blive anklaget for mishandling, hvis de siger det mindste til deres børn. For slet ikke at tage rollen som forældre, bedsteforældre – bare som DE VOKSNE, der altså ved bedst. Idag fik jeg demonstreret i yderste konsekvens, hvad det kan adstedkomme, når man tager hovedet under armen og enten bare er DUM, eller også er man helt uansvarlig på anden vis.

Eksemplet var, at jeg kommer gående op mod et lyskryds. Det er så lige ved at skifte til grøn for bilerne, og ved fodgængerfeltet står den her ældre dame med et barn jeg skyder til at være ca. 2 år gammelt. Hun har åbenlyst intet styr på det her barn, men de fleste børn på 2 år er ikke det mest styrbare, og trafiksikre er de da SLET IKKE. Det burde man ikke have den store ledvogtereksamen for at vide. Den her dame vidste det ikke, eller også forlod hun sig på, at barnet havde åndsevne nok til, at kunne overskue konsekvensen af, at vade ud i lyskrydset, selvom det var RØDT!! Man behøver ikke have den store eksamen i børnepsykologi heller for at regne ud, at det kan et barn i den alder ikke. Det værste var, at hun INTET gjorde andet end at appellere til barnets hørelse og gode vilje. Det virkede selvfølgelig ikke. Det var først, da jeg RÅBTE til hende, at hun for h….. da skulle tage fat i ungen, at der skete noget, og hun gjorde det. Men at der ikke skete noget, var mest min skyld og så det faktum, at bilen ikke havde ret meget fart på. Det til trods måtte han op og stå på bremsen. Hvad FANDEN sker der lige for folk og deres sunde fornuft!!! Jeg var så jeg rystede over det hele længe efter. Det var bare SÅ tæt på! ARGH!!!