Fotosession i Karlebo


Som lovet igår, kommer der her lidt mere fra fotosession igår i Karlebo. Det er altid sjovt at fotografere hestene og man får altid nogen sjove fotos, når man ikke opstiller det for meget. Således også igår. Der var problemet nu mere, at få plads og komme på skudhold af de heste, jeg rent faktisk var bestilt til at fotografere. For resten ville jo slemt gerne snakke også, så meget af tiden havde vi 5 heste stående “på tæerne” af os, og ikke noget om, at det ikke kan være rigtig hyggeligt med en sludder, for selvfølgelig kan det det. Men for lidt og for meget, for når de så også skal skændes om, hvem der skal til og sådan, så bliver det lige pludselig knap så hyggeligt. Og slet ikke som menneske! :D Det er ihvertfald om ikke at være i vejen for deres skænderier og komme væk. Så det var ikke helt let, så forholdene taget i betragtning synes jeg, det gik rigtig godt. Det var tissekoldt, men nu er det snevejr, så det var godt, vi gjorde det igår.


En to-års hoppe Hongkong Dancer v/Seattle Dancer – Summer Beauty, meget stor og meget, meget snaksagelig, Hanne, Miss Tyson f. 2008 v/Pistachio – Working Girl og hoppeplag f. 2008 v/Miss Moet – Academy Award


En af hovedemnerne for dagen Danetime Music (IRE) f. 2004 v/Danetime (IRE) – Tuesday Morning (USA)


Dagens anden opgave var denne hoppeplag f. 2008 v/Academy Award – Miss Moet – bag Hannes arm anes evigt nysgerrige Miss Tyson


Længst til venstre anes Shangri La, så er det Hanne, der får en sludder med Scotland (DEN) f. 1993 v/Prince Map (FR) – Baussibay (FR) og Finish First, der kigger nysgerrigt til


Munay (IRE) f. 2002 v/Dessert King (IRE) – Quiescent (GB), mor til Bandit v/Cajun Cadet, som står hos os ejet af stald 2&2, som også ejer Shareholder – bag hende Shangri La


Lidt før jeg kørte kom Jens med nogen grene til dem og tygge i. Det var populært. Finish First, Scotland, Hongkong Dancer og Shangri La

Du kan se flere fotos ovre hos Finish First.

Et smut i stalden og ud af folden


“Brille” den ene af vores uldtotter fanget her idag

Jeg var et smut i stalden her til morgen, efter at have styrtet rundt og ordnet nogen ærinder. Det var bl.a. Apoteket der stod for, og så var det på tide at få en nyt togkort. Det er noget siden, jeg har haft et, for jeg har ikke følt behov. Men med lysere tider, bliver der forhåbentlig lidt overskud til at tage på tur ud i verden. Jeg skal ihvertfald i Zoo, og det er også meningen, at jeg skal få gjort noget ved svømningen. Nu er kortet ihvertfald i hus.

Efter de her ærinder, tog jeg ned i stalden. Johnny – hestetandlægen spøgte også idag, ligesom flere hesteejere og alle tøserne. Jeg nussede lidt rundt, og hyggede mig. Havde William ude og ind igen senere , smed noget kaffe over, og ikke mindst, havde jeg æren af “Grå” igen idag. Noget jeg var meget glad for. Han mente nok, jeg var sej nok til lidt narrestreger idag. Sidst var han meget forsigtig. Ikke at han var styg på nogen måde, men “levende”. Det var hyggeligt og han fik knub med sin gummihandske og fik ordnet fødder og fik det superlækre blå dækken på, da vi var færdige – og gulerødder, kys og kram selvfølgelig.

Inden alt det som noget af det første, havde vi en ikke særlig sjov episode. En af vores “babyer” synes, det var for kedeligt på folden og strøg ret igennem lågen. Gudskelov kom han ikke til skade, såvidt det så ud, og hans tur “ud i verden” blev heldigvis ikke lang. Det kan give en mareridt i flere uger, og tænke på, hvad der kunne være sket. Pyh! Jeg stod lige ved siden af og troede ikke mine egne øjne og var et øjeblik så overrasket, at jeg var helt handlingslammet. Kender du det, når du nægter at tro, hvad du ser? :) Men det endte heldigvis godt. Jeg har ikke set den model før, og håber ikke jeg kommer til det, men lågen – den er godt nok færdig ;-)

Hanne og jeg hjalp Johnny færdig med Royal Legend og Daychan, og begge var ekspemplariske og så kunne vi køre mod Karlebo til vores fotosession.