365


Beat Baby (som faktisk kan være lidt af en baby) og Iben, der snart nedkommer med en rigtig baby

Det er den nye trend, og jeg tager alligevel et ton fotos, så jeg kan da lige så godt få dem brugt :-) I’m in! Dette taget i dag, da jeg var i stalden.

Ikke nødvendigvis populært


De to små grå på folden for en måned siden – og hvem er så hvem. Det er Miss Chelsea’s datter til venstre (rød grime) og Miss Bacardi (hun har lige fået navn) til højre

Dagen er brugt godt. Var i stalden fra morgenen af. Og hyggede med det. Vi var en meget lille udvalgt skare i dag, da en af de trofaste er på ferie. Men det gik endda. Dagens første overraskelese var, at i Neppe’s boks stod ikke Neppe, men en anden hest. Det skal siges, at da jeg kom var det bælgmørkt, så jeg kunne ikke se, hvad det var andet end, at det var “noget” med en hvid blis. Jeg regnede hurtigt ud, at Neppe ikke var der, for er han der, står han som regel med hovedet ude, og så kalder han på mig, når jeg kommer. Senere fandt jeg så ud af, at det var Beat Baby, som var kommet med fra Hjortebo, da han for en kort bemærkning kræver lidt ekstra TLC, og således har Neppe fået en lidt længere Juleferie. Godt for ham, og lidt skidt for mig, for jeg havde jo glædet mig til at se ham igen. Men det går nok. Han har det jo godt ovre i det Jydske.

Ellers gik dagen med lidt walkervandringer, og så fandt vi på, at en af babyerne skulle have rykket man. Det klarede jeg så selv, og hun (Miss Bacardi) blev rigtig flot. Så synes Hanne at også Royal Lane skulle have sin rykket. Det måtte vi opgive. Trods alle forhåndværende midler og fælles indsats, forblev hun ualmindelig rødhåret, og nægtede at lege den leg. Men en succesrate på 50% er vel også okay ;-) Det er ikke altid man er superpopulær, når man kommer og vil rykke den der man. Det behøver såmænd intet at have at gøre med alder. Flere af de voksne skyer det også som pesten.

Vi var tidligt færdige og jeg kørte forbi Dominostalden for at hilse på og sige Godt Nytår, og så havde jeg læst, at de havde besøg af en af favoritpigerne, og hende ville jeg gerne hilse på også. Det fik jeg også gjort, og to ekstra oveni som bonus, så jeg klager ikke. En dejlig dag med det bedste selskab igen.

En dags arbejde


Nicolaj Stott på en af flere heste, jeg havde i hænderne i går – Majestic Eleven (Academy Award – Royal Eleven)

Hvis jeg skulle tvivle på, om jeg nu også når noget, så kan jeg da bare tænke på mine dage i stalden. Dér når jeg noget. Til gengæld er jeg så også fuldstændig færdig, når jeg kommer hjem og at skrive dette indlæg her ud på aftenen, får jeg bestemt ikke gjort færdig. Det er svært når man nærmest sidder et op og ned og falder i søvn.

Nu er det næste morgen, og jeg sidder ved computeren træt, men dog “ved bevidsthed” :-) – jeg var træt i går, da jeg kom hjem. Meget træt. Men tilbage til indlægget. Hvad laver jeg egentlig sådan en dag i stalden? Ja folk der kender til/gør det selv, ved det jo. Det der er interessant, er at fortælle jer andre lidt om det. I går kom jeg til at tænke på, hvad jeg laver, og det er egentlig ikke så lidt, når jeg tænker over det. Og mange forskellige ting. Så jeg satte mig for, at jeg ville skitsere for jer, hvad sådan en dag egentlig går med. Så godt som jeg nu kan huske det:

*Ankomst og giver yndlingshesten og nabo en godbid

*Smider overtøj og griber “Wellnesskittet” = Strigletasken med alle remedier

*En af mine faste Simbad skulle ud til morgen, så ham startede jeg med at strigle og ordne, så han var klar til sin tur. Jeg kender jo alle hestene, men man har da favoritter (det har alle pigerne stort set, og jeg er ingen undtagelse, selvom vi alle holder af alle hestene), og ham her er bestemt en af dem, og en jeg ordner hver gang jeg er i stalden, som regel både før og efter, han har været ude.

*Er “Støttepædagog” for Loquita, som godt kan være lidt “spændende” at sadle. Dermed ment, at hun har en meget dårlig vane med at bide ud efter dem, som sadler hende. Det gør arbejdet noget træls og langsommeligt, for man springer lidt “for livet” samtidig med, at man skal holde sadel og andet gear på plads. Og tro mig, sådan et sæt hestetænder, kan gøre stor skade og hende her, hun bider altså til. Altså stod jeg lige og sludrede lidt med hende mens hun blev sadlet. Så sparede vi noget tid og springen rundt :-) Det er let at være mig, for jeg er hyggetanten, så jeg er som regel populær – også hos Loquita.

*Vi får sendt første hold ryttere afsted, og jeg kan begynde en helt anden opgave, der egentlig ikke har noget med heste at gøre. Men jeg har tiden og det tager mig som regel ikke længe. Oprydning og opvask, og selvfølgelig sætte vand over til kaffe og servere en kop for træneren og en staldbuddy blev det skam også til.

* Så ankom en dejlig hesteveninde, som havde været på ferie. Vi fik en sludder over hest, og jeg hjalp hende afsted og op på hesten (nu har vi fået en fin skammel, så intet problem at skåne skulderen der nu ter sig sålænge jeg holder mig fra at smide folk på hesten. Det kan den altså ikke lide).

*Den anden yndling Simbad – var jo kommet tilbage i mellemtiden, ham fik jeg også ordnet af flere omgange. Først blev han vasket og skrabet og fik dækken på. Senere ordnede jeg fødder på ham, hvilket består i dels at tørre koder, smøre dem og dernæst kommer turen til hovene, der bliver renset og smurt. Og så blev han selvfølgelig også børstet fri for grimme svedkager. Så alt i alt, havde jeg ham i hænderne 3 gange i går.

*Vores søde hestemassør/akupunktør ankom, og hende skulle jeg også hjælpe. Først tog hun dog, nogen hvor andre meldte deres hjælp, og således kunne jeg gå igang med noget andet.

*Vi var lige et smut på banen og se de to grå damer. Den ene grå Miss Valuev skulle arbejde og den lille grå – Imaginenowar (helsøster) skulle bare cantre (galoppere i behersket tempo). Det gik fint, og alle kom velbevaret igennem det de nu skulle. Så kørte vi lige ned og fik en melding på hvordan og hvorledes og så kørte vi hjem igen.

*Så var det yndlingshesten Neppe’s tur til en omgang. Han har været så uheldig at være en tur på hospitalet, og i den anledning var han godt klistret til. Helt bogstaveligt. Det skulle snart vise sig, at den omsorgsfulde mig kunne spare mig opvask, bønner og kys, for af kom skidtet altså ikke helt. Dog så han væsentlige pænere ud, og senere fik han også en børste og fik ordnet fusser. Skønt at have ham og nusse om igen, han er det dejligste.

*Lige efter vi kom hjem ankom en hestejer med masser af brød og kager. Hans hest The Kicker, havde nemlig fundet noget så fint i søndags i Stockholm, så det skulle jo fejres lidt. Jeg gjorde mig færdig og deltog i festligheder og snak en kort stund, for der var jo heste, der skulle ordnes. Vi (hestemassøse og undertegnede) kastede os ud den første, som blev Road To Glory (ham havde jeg taget både ud og ind af walker tidligere så det var så 3 gang, jeg havde ham i hænder den dag). At sige han er let at have med at gøre i den sammenhæng, ville være løgn. Udfordrende, er nok passende, uden at sige for meget. Men vi er jo i skarp træning os to, men i går var han godt nok “på” i højere grad end sidst, og noget SÅ kedeligt som at blive gået igennem og tjekket, havde han slet ikke lyst endsige tålmodighed til. Dermed blev vores så testet grundigt – altså tålmodigheden. Det gik og så kunne vi gå videre til Majestic Eleven (som jeg også tidligere på dagen havde taget ind fra walkeren).

Lige så bøvlet Roadie var, lige så sød er Majestic. Der er dårligt brug for mig. Han står, hvor han bliver stillet og finder sig med ophøjet ro i det hele. Var de bare alle så medgørlige, så var det nemt. Vi jokede noget med, at den grønne pude, som Marlene bruger at stå på, når hun skal nå op på ryggen af hestene, kan gå under ham på lodret. Han er enmormt stor. 1,71 cm i stang, hvilket er meget for en galophest. Nå, men det var jo en let omgang, og så gik turen videre til Miss Valuev, som heller ikke altid er lige let. Oveni er hun også en stor hest. Men nu kender jeg efterhånden hendes tendenser til dette og hint, og ligesådan gør Marlene. Vi er nu ret sikre på, vi har fundet “nøglen” til at få hende til at slappe af, og det hjalp også i går. Så alt i alt en succes der også.

*Så var klokken ellers efterhånden ved at være mange. Vi var færdige med at masserer og holde og den slags, og så var der lige et par småting, jeg skulle. Dels skulle jeg smøre noget tjære i Neptune’s forhov, og smøre hans baghove. Det fik jeg gjort. Så havde jeg sat mig for, at jeg ville strigle Kostar, som jeg indtil nu slet ikke har haft noget med at gøre, fordi han har haft noget smitsomt udslæt. Det er heldigvis væk nu, så nu ville jeg prøve at få en fornemmelse af ham. Det lidt jeg har set til ham, har han virket enormt flink og rar. Og det holdt også stik. Han var rigtig sød og han blev børstet lidt og fik smurt hove. Ikke den helt store tur. Det var mere for lige at vi skulle se hinanden så at sige. Og det var helt fint.

*I mellemtiden var en hesteejer dukket op – Beat Baby’s. Han skulle rides, så jeg hjalp med at holde og gøre ved, mens han sadlede og til slut smed Oliver Wilson op, der har job med at ride ham om eftermiddagen eller om morgenen afhængig af, hvordan det nu lige passer ind. Jeg kastede mig så på cyklen i det “dejlige” vejr (det pissede ned for at sige det mildt), og kørte ned til banen for at se ham. Det er sjældent jeg når det. Dels fordi det meget ofte er tidligt på morgenen. Nu er det ved at være så mørkt, så det ikke lader sig gøre, og de skal også nå det inden det bliver mørkt i den anden ende. Altså blev det her ved 12.30-tiden ca. Så det var sjovt at se ham gå for en gangs skyld. Så kunne en meget våd, og lige så træt mig cykle hjem. Heldigvis er der ikke ret langt.

Vel hjemme stod den på varmt bad og tørt tøj og en kop varm te. Dejligt, men hvor var jeg træt, og det forfølger mig nogle dage. Men det er det værd – for mig ihvertfald. Jeg har sikkert glemt noget i ovenstående beskrivelse, men alt skrevet har jeg ihvertfald gjort i går :-)

Stutteribesøg


Alexander Elsass med York Stutteri’s ene avlshingst Mingun

I går var en særlig dag. Jeg skulle på besøg på York Stutteri for at fotografere og se Mingun, deres nyeste avlshingst. Selvfølgelig har jeg set ham på fotos, men det er jo langt fra at være det samme. Jeg kan ikke forestille mig noget bedre end at komme på stutteribesøg. Jeg har selvfølgelig været på York før, men det har været i forbindelse med åringsauktion. Den var jeg ikke til i år og det er jo noget ganske andet og særligt, at få en helt privat fremvisning.

Som altid i lille Danmark var vejret oppe og vende, og egentlig ville vi jo gerne have haft weekendens vejr til det, men ser man på vejret i dag, havde vi vist intet at klage på. Netop som jeg sagde, så skulle vi vist være glade, sålænge det ikke regnede.

Masser af dejlige heste, frisk luft og godt selskab tillige. Hvad mere kan man forlange. Nu skal jeg lige have kigget fotos igennem, men så kommer der lidt mere om det senere. Jeg håber på, at det kan blive på horseracing.dk som desværre ikke er oppe endnu, men det kommer.

Tusind tak til Alexander for en hyggelig og informativ rundvisning og fremvisning af hingstene – ja der er mere end en. Også Binary File holdt fotosession. To be continued….

Dagen sluttede på bedste måde – med en god nyhed. Der havde ellers været optræk til tårer og knuste hjerter. Yndlingshesten var i dårlig forfatning forleden og blev sendt til undersøgelse. Vi frygtede værst mulige resultat. Selvsagt er man meget ked af det. Staklen stod med et dårligt ben. Heldigvis skulle han blive lige så god som ny igen, og lykken vil ingen ende tage. Alle der kender ham ved, han er en meget dejlig og speciel hest. Indsæt selv gadedrengehop og vejrmølle smiley’s :)

Da ovenstående nyhed forelå, var det langt lettere at glæde sig over endnu en dejlig ting i går. Nemlig Beat Baby (IRE), som sejrede med Oliver Wilson på ryggen i det svenske. Så alt i alt må man sige, dagen ikke kunne have været bedre.

Efter en lang dag

Er det bedste altså et varmt bad og noget aftensmad. Jeg var en tur i stalden til morgen Jeg fik ordnet en del i dag og som altid, er der nok at lave. Den nye chefney blev grundigt luftet, udover børstning af heste, ture på banen, og pudsning af to trenser udover mine egen grime og den nye chefney.

Senere var jeg dernede igen,og igen blev chefney’en luftet og vi var ved at nå tidspunktet for, at de firbenede skulle have deres aftensmad. Det fik de også. Det har været en lang, lang dag, og jeg orker intet. Det gør ondt over det hele, helt bortset fra, at jeg sidder her og falder i søvn.

Dagens oplevelser inkluderede, Beat, der bed hul i sit helt nye dækken, Loquita, der synes, hun skulle lave numre, da jeg skulle tage dækken af hende, Willy der fik årets første bøgegren og Neptune, der fik et flot nyt dækken, som vi beder til, at han ikke bider i stykker (han har ødelagt et par stykker her i ugen). Hestene nød at komme ud i det gode vejr i eftermiddag, og det var skønt at sidde ude og ordne grime og trenser for første gang. Det har været en god dag, omend meget lang. Nu vil jeg gå i seng, og så er der endnu en dag i morgen. Sov godt!

Beat Baby (IRE)


Beat Baby (IRE)

Som jeg lovede for lidt siden, da jeg fortalte om de nye drenge i stalden, så kommer der er her foto af Beat Baby (IRE). Han er også rigtig sød og meget let at omgås. Knap så let at ride, men vi har jo kompetente Iben til det, så det skal nok gå fint. Det bliver spændende også at følge ham fremover.

For det ikke skal være løgn, så har vi fået en ny hest mere. Dennegang en hoppe Cawakimi (FR), 4-y-o, Dalakhani — Choralist (Danehill). Hun er ikke særligt stor, men rigtig elegant. I farve er hun grå, så det begynder at blive svært at holde styr i alle de grå spetakler :-) Og da der også rundt andre steder er spottet flotte grå, så tror jeg, det bliver et stort år, for de grå. Om ikke andet så i antal, men det må bestemt også gerne være i sejre. Alene hos os er der nu fire af slagsen. Jeg bringer fotos af den nye lille grå snarest.


Beat Baby (IRE) på folden i går

Simbad med flere


Svinget ved Enghavelyst

Dagen i dag startede lidt dumt, idet min clockradio ikke vækkede mig. Det er nok min skyld, og jeg må vist lige have læst brugsforviringen. Det har virket de andre gange, og jeg plejer også at sætte telefonen til at vække, hvilket jeg selvfølgelig ikke havde gjort. Nå, men heldigvis ingen stor skade sket, andet end jeg kom senere, end jeg havde planlagt. Set i bakspejlet var det fint nok, at jeg sov en time mere.

Som det ses, var det en fantastisk solopgang. Jeg beklager forgrunden ikke er så hulens dekorativ, men det var altså, hvorfra, jeg lige fik taget den smukke himmel.

Senere fik jeg taget et par fotos, af den ene af de nye heste i stalden – Simbad. Han er nøjagtig så sød som han ser ud. Jeg skulle i princippet have taget fotos, efter, jeg havde haft ham “til frisøren”, for han blev rigtig flot. Men bare rolig. Når vejret bliver mere menneskeligt, skal jeg nok tage mange flere også nede på banen. Det har væet helt ufattelig koldt i dag. Jeg havde Guderne må vide, hvor mange lag tøj på, og jeg holdt varmen, men kun fordi jeg lavede noget. Den anden nye dreng Beat Baby havde jeg også til frisørren, og også han blev fin. Ham skal jeg også nok fotografere snart.

Både Larchmont og Loquita er kommet ind fra landet igen og Air Strike, så nu kan der lige akkurat presses en hest mere ind i stalden, og det bliver der i morgen. Så er der fuldt hus. Dagen i morgen er besat med et projekt, som jeg mårettet skal fokuserer på i morgen. Og når det er gjort, så skal der slappes af.


Iben på Simbad

Kan I huske ham her?


Iben på Neptune Joly (FR) og Juan Pinto på General Ledger (IRE)

I morges var det første syn, der mødte mig et stort mørkt hoved, der stak hovedet ud i regnen og var nysgerrig efter at hilse på. Han kender mig godt, og jeg kender ham. General Ledger (IRE) - (Alderbrook (GB) -Las Cancellas (IRE)) hedder han. Måske husker du, at han trådte vejen for Percussionist(IRE) i det amerikanske, og faktisk var 2. i det amerikanske Grand National året før Percussionist (IRE) gik hen og vandt. Så han er også en dygtig dreng.

Efter hele den tur, har han holdt en lang pause og nu er han tilbage og skal prøve nye udfordringer. Med hans kendte ansigt fulgte to nye bekendtskaber – Simbad (FR) – (Danehill (USA) – Napoli (GB)) og Beat Baby (IRE)-.(Johannesburg (USA) – Najiya (Nashwan (USA))
Begge et par rigtige charmetrolde virker det til, som det skal blive spændende at lære at kende. Simbad (ejet af Iben’s forældre på Stutteri Hjortebo) har været i træning i Sverige hos Fransico Castro, hvor han også blev kastreret og Beat Baby blev indkøbt samtidig med Percussionist (IRE). Efter velfortjent ferie skal de nu igang igen.

Kameraet skal komme med snarest, så jeg kan vise jer de to nye beboere. På søndag følger den sidste af Buskopske heste Neptune Joly som jeg jo personligt glæder mig rigtig meget til at se.

Ellers gik dagen med nussen om hestene og fart på “well-ness klinikken”. Hele tre heste nåede jeg igen i dag, og de blev fine allesammen. Indimellem var der de vanlige ture til walkeren, der jo i høj grad gør sin gavn, sålænge terrænet stadig driller. forhåbentlig er vi snart ovre den del. Men glat er det stadig. Jeg var personligt ved at sætte mig på min ellers velpolstrede bagdel i morges, men er svært glad for, det blev ved truslen. Bortset fra det, så nød jeg, at være den første i stalden, og give morgenmad til vrinskende sultne heste. Det er den bedste start på dagen. Og således fik jeg den bedste start på weekenden, som jeg også ser frem til, og så ønsker jeg jer en god en også.


Her går han arbejde med en anden skøn hest – Til venstre Lene på Finish First og Iben på ham der nu er kommet tilbage – General Ledger