Strid storm og forsigtig optimisme


Der var dælme drøn på vinden i dag, da Emil og jeg var ude og gå vores formiddagstur – i dag til Bellevue. Ros skal han have den lille hund. Han holder sig til langt op ad dagen. I dag var den 10 inden vi kom afsted. Det synes jeg er flot. Mindre flot var det, at undertegnede lykkedes med at smide mine briller væk på turen. Ikke spor dyre heldigvis. Men alligevel. Jeg bruger briller i øjeblikket, fordi jeg har lidt problemer med mine øjne og bruger øjendråber som ikke samarbejder med at gå med kontaktlinser.

Efter noget der ligner en uges rutchebanetur med hensyn til min kære far og hans helbred, ser det heldigvis ud til, at der kan være grund til forsigtig optimisme. Ihvertfald har hjertekirugerene besluttet, at det gerne vile operere far! Med operere menes så en rigtig by-pass, som det hele tiden har været snak. Det er den eneste løsning. Det eneste vi nu venter på, er lidt vædske der står i lungerne, der skal ud derfra. Til det er far så i dialyse, da hans nyrer ikke helt gør jobbet godt nok. Far har i forvejen dårlige nyrer, så det har været en af de store bekymringer, men nu er bekymringen omkring hjertet større, så derfor er vi nødt til at vælge mellem pest eller kolera så at sige. Så onsdag skal vi igen trække på alle gode tanker og vibes til far.

Efterfølgende skal han så komme sig, og det kommer til at tage tid. Man siger for en almindelig person i arbejdsduelig alder tager skal de være sygemeldt i 2 måneder bagefter. Så kan I selv regne ud, hvordan det regnestykke ser ud.

Efter besøget hos far (han var glad for at se mig), kørte jeg så en tur i Waterfront Shopping. Der er 3 timers fri parkering. Jeg måtte jo have et par briller til erstatning for dem, som jeg lige havde smidt væk. Det fik jeg så i Matas, og det var der jeg havde set far købe nogen for ikke så længe siden. De kostede 99,- kr. og er faktisk rigtig pæne.

Jeg skulle alligevel ud med Emil, så vi tog en tur ned i stalden og hilste på. Jeg er jo lige ved at få abstinenser uden heste. Beat og Emil hilste næsten på hinanden. De rakte langt for at snuse til hinanden, og var bare nysgerrige begge to. Beat fik sine Polo, men skulle samtidig holde øje med Emil – det var ikke let. Så var vi inde og få en sludder i stalden og så kørte vi hjem, for at få lidt mad og fejre de gode nyheder.

Nu er jeg træt og vil have et varmt bad og ind på sofaen tror jeg. Igen tusind tak for alle jeres hilsener, tanker, opringninger og sms’er. Uden havde jeg bestemt ikke klaret mig igennem denne uge, som har været i helvede faktisk. Og helt bestemt tror jeg de gode vibes, har virket, så send endelig flere.