Weekendhilsen

Så ramte vi weekend – igen var jeg lige ved at sige! Tiden går alt for stærkt,og jeg halter bagefter, så godt jeg kan.

I ugen der er gået, er min far kommet på et genoptræningscenter, og så må vi se, hvordan og hvorledes. Selv er jeg ved, at være over grænsen for, hvad jeg kan magte, men det kommer der en løsning på snarest.

I morges kunne jeg dårligt gå. Heldigvis er det sjældent, jeg har de der voldsomme smerter i hoften, men i dag var det helt, helt galt. Så galt, at jeg måtte have de stærke, stærke piller i sving, og så kan jeg så blive smådårlig af dem også. Så det er sådan lidt pest eller kolera, at tage dem. Men i dag gjorde jeg så. Det betød så også, at jeg sov det meste af eftermiddagen.

Foto er af to smukke murstenshuse, Emil og jeg kom forbi i dag, og en forhave, der rent faktisk er det, en forhave bør være – en have og ikke en parkeringsplads eller en gold fliseørken. Det vinder desværre fremmarch, ligesom folk helt har glemt en tradition for smukke murstenshuse i Danmark. De skal med fandens vold og magt enten vandskures eller pudses til ukendelighed og meget, meget ofte er det gyseligt. Disse to uspolerede perler mødte jeg dog i dag, men tro mig, de skal nok blive ødelagt henad tid.

Efter jeg havde gået aftenturen med Emil, fik mens det endnu var godt vejr ryddet op på mine altaner, vandet blomsterne der, og plantet lidt om og fejet. Det var skønt at få gjort og så lavede jeg en gang, “hvad køleskabet bragte” med nudler til. Nu sidder jeg så her, godt og vel brugt op, men jeg ville ikke undlade at ønske jer en god weekend.