Siden sidst incl. links

Så skal I have et lille pip fra mig igen. Nu hvor jeg sidder her, fuldstændig begravet i ting og sager. Bøger, fotoalbums, billeder, nips og ikke mindst planter. Det ligner næsten et bombenedslag. Ikke underligt, når meget af stuens indhold har taget ophold herinde i soveværelset, som i forvejen er godt fyldt op.

Det begynder langsomt, men sikkert at tage form nu. Stuen er malet færdig i loftet og væggene skal have en gang mere. Forleden fik jeg rydet op i mit kælderrum, og det ligger helt fast, der bliver en tur mere til Ulandsforeningen Svalerne, som bliver mit velgørenhedsbidrag for lang tid fremover, for det ender med at blive for en del penge, der bliver afleveret derude. Der bliver tænkt i nye baner udi indretning her, men et er sikkert, det bliver anderledes, end det var før. Farven på væggene er bare én ændring. Så jeg har lidt travlt her, med at rydde ud og rydde op og så nu også køre til Svalerne, udover jeg nok tage et smut i IKEA.

Egentlig havde jeg tænkt, at jeg ville et smut til Åringsauktion, men med alt det, der skal gøres her, får auktionen altså pænt vente til næste år. Det sker der intet ved, og hestene – dem får jeg jo at se på banen, næste år aligevel. Ihvertfald nogen af dem.

Hvad har jeg så bedrevet siden sidst? Jamen der har jo været stille her, og jeg har sådan set ikke taget så mange fotos, andet end af mad, men dem har jeg så også taget en del af (det kommer der noget om senere – lidt af det). Jeg har også smidt lidt på Instagram, men uvist af hvilken grund vil den ikke logge på Facebook, når jeg skal oploade derfra, men via nettet vil den godt. Det minder mig om, jeg lige skal have kigget på det også.

I dag var undtagelsen, hvor jeg fik taget lidt fotos. Der var jo ikke meget ved at sidder her og hænge, så jeg tog et smut i stalden, men inden jeg nåede så langt, kom jeg ud for det værste, der kan ske i hestesammenhæng. Cyklende kommer jeg i mine egne tanker, og synes pludselig jeg hører hestehove trave på asfalt. På Klampenborgvej betyder det kun en ting – løs hest. Oh shit!!! Og ganske rigtigt kom den lige imod mig. Jeg nåede at smide cyklen og forsøge at fange, men kunne desværre ikke. Lidt efter kom min træner og en af pigerne fra stalden og spurgte, hvad vej den løb og heldigvis blev den fanget kort efter, uden uheld iøvrigt. Det jeg ville sige med den her historie er mere i forhold til bilisterne. Når man beder dem om at sagtne farten gør langt de fleste det, men der er altså dem, som absolut ikke har tid til at vente eller tage hensyn og lige tænke, at der altså er en grund til det. Næææh, så skal man da bare overhale udenom heller, andre biler og jeg ved ikke hvad!!! Hvad sker der lige for folk!??? Nå, men Gudskelov skete der ikke noget, men det underlige var, at Politiet også kom kørende og intet gjorde for at hjælpe – “flot”!!!

Klik nedenfor for at læse resten
Læs resten