Update om min søgen/on my search!



Min biologiske mor Hildegard Charlotte Weide

Det er ved at være længe siden, jeg har skrevet noget om min søge efter min rødder. Det er der en meget simpel forklaring på. Der er ikke sket noget! Jeg har gjort lidt. Har blandt andet haft en sød dames hjælp i forhold til at prøve at finde ud af mere om mine bedsteforældre i Tyskland, og har også været i forbindelse med lidt mennesker i forhold til min biologiske far – altssammen uden held.

De sagde for 1½ år siden, at de var ved at omlægge arkiverne (med hensyn til mine bedsteforældre) så der var ventetid. Den tid er jo så for længst gået, og det virker som om vi bliver holdt hen. Hende der hjælper mig, har samme erfaring i forhold til andres søgen, og jeg er så sur! Det er bare ikke i orden. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre! Vi har skrevet, ringet, skrevet og ringet og forfra igen og intet sker. Hvor klager man sin nød??

Så er der hele spørgsmålet om min biologiske far. Stadig intet nyt der, udover jeg nu prøver at poste en poster i nogle grupper på facebook, og så må vi se. Nu har jeg lige fået at vide, at der ikke er nogen let vej andet end at tage og indskrænke det og så prøve at ringe rundt. Vi taler mange, mange tusinder, hvis ikke mere. Nu må vi se, det virker helt uoverskueligt og jeg kan ikke se, hvor jeg skal få dels tiden og dels kræfterne til det fra. Men jeg må prøve så godt jeg kan, og så må vi se. Nu har jeg postet de indlæg ihvertfald.

Der er meget mere at sige om emnet og også hele adoptionsdebatten som bliver ved at flyde i mere eller mindre kønne strømme rundt omkring. Det er snart svært at vide, hvad man skal synes om det. Der er lige så mange meninger, som der er adopterede og adoptivfamilier og biologiske forældre. Det der gør det svært er jo, at hver eneste barn og de berørte har en særlig historie og derfor er det som med meget følsomme emner svært at lave generelle regler, hvilket man jo dog er nødt til i systemer.

Look below for the English version:
——————————————————————————————————
Læs resten

Dårligt nyt

Jeg fik en dårlig nyhed i går pr. mail. Den var sådan set forventet. Som jeg skrev for noget siden, så havde jeg søgt hjælp i forhold til, at prøve (igen, igen) at finde min biologiske far.

De har på mine vegne kontaktet NPRC (National Personnel Records Center), og de konkluderer, at de ikke kan finde min far. Ham jeg troede, det eventuelt kunne være, havde jeg sådan set udelukket idet han afmønstrede militæret allerede i 1946. Og den anden der ifølge fødselsdagen passer ved opslag andre steder, har de ikke nogen millitær fil på. Igen er problemet, at der er mange, mange tusind ved navn Robert Jones, og de har er ikke registreret på fødselsdag, men på personnumre, som er helt anderledes end danske personnumre.

Oveni, har de også der (ganske som de tyske myndigheder, havde i forbindelse med min adoptionssag), haft oversvømmelse i arkiverne, så mange er gået tabt. Jeg begynder at tro, at det simpelthen ikke er meningen, at jeg skal finde min far, eller iøvrigt have flere oplysninger, med de problemer, der bliver mig lagt i vejen. Suk! Nå, men nu har jeg sendt et råb om hjælp, til TV-programmet Unsolved Mystries. Jeg har intet at tabe og alt og vinde. De har før haft den slags sager, men om de tager min, må vise sig.

Også mine morforældres sag, gik helt i stå, men lige så meget, fordi, jeg aldrig hørte fra de Polske myndigheder. Hvordan jeg skal løse den, skal jeg også have kigget på. Men jeg må indrømme, jeg er ved at være kørt bet i det nu.

UPDATE:

Faktisk var der kommet en mail lige, da jeg havde sendt dette indlæg afsted, fra Unsolved Mystries, som lyder således (så mere dårligt nyt):

“Thank you for contacting UNSOLVED MYSTERIES. We appreciate your story
submission, however, at this time we are not producing new episodes of
our program. We will keep your story in our “future segment” file
and if we resume production, we will review it at that time”