Uden de store forhåbninger

(scroll down for English version)

Er der nyt spørger du måske? Tjah, på en måde er der, men ikke sådan, at jeg har fundet nogen, men jeg har modtaget lidt oplysninger omkring min biologiske morfar. Jeg ved ikke nok endnu til, at jeg har lyst til at dele det endnu, og jeg “synker” stadig selv oplysningen. Men på et tidspunkt, skal jeg nok dele med jer. Men at sige, at jeg har en broget baggrund, er vist en underdrivelse. Men det gør det faktisk kun spændende.

Min tyske hjælper og jeg kæmper stadig for at få mine biologiske bedsteforældres dødsattest, det har indtil nu taget over 2 år, uden resultat – hvorfor ved jeg ikke, men så svært burde det ikke være, men jeg er klar over, at mange papirer og ting, blev ødelagt under krigen og efter også.

Al den søgen i 26 år, giver heldigvis nogle søde venner online også, og en af dem, sendte mig for noget siden kontaktoplysninger til en herre, der muligvis kan hjælpe i min søgen. Jeg har lige skrevet til ham i dag. Bedre sent end aldrig, men al den sygdom har jo ligesom gjort sit, og jeg forventer uanset ikke, at finde ham i live, eller i det hele taget, at han finde. Dog jeg har lært, man skal aldrig give op, for man ved aldrig. Men det virker godt nok som om, at det er meningen, at jeg ikke skal vide noget om fortiden. To be continued…..

Press to read in English:
Læs resten

Update om min søgen/on my search!


Min biologiske mor Hildegard Charlotte Weide

Det er ved at være længe siden, jeg har skrevet noget om min søge efter min rødder. Det er der en meget simpel forklaring på. Der er ikke sket noget! Jeg har gjort lidt. Har blandt andet haft en sød dames hjælp i forhold til at prøve at finde ud af mere om mine bedsteforældre i Tyskland, og har også været i forbindelse med lidt mennesker i forhold til min biologiske far – altssammen uden held.

De sagde for 1½ år siden, at de var ved at omlægge arkiverne (med hensyn til mine bedsteforældre) så der var ventetid. Den tid er jo så for længst gået, og det virker som om vi bliver holdt hen. Hende der hjælper mig, har samme erfaring i forhold til andres søgen, og jeg er så sur! Det er bare ikke i orden. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre! Vi har skrevet, ringet, skrevet og ringet og forfra igen og intet sker. Hvor klager man sin nød??

Så er der hele spørgsmålet om min biologiske far. Stadig intet nyt der, udover jeg nu prøver at poste en poster i nogle grupper på facebook, og så må vi se. Nu har jeg lige fået at vide, at der ikke er nogen let vej andet end at tage og indskrænke det og så prøve at ringe rundt. Vi taler mange, mange tusinder, hvis ikke mere. Nu må vi se, det virker helt uoverskueligt og jeg kan ikke se, hvor jeg skal få dels tiden og dels kræfterne til det fra. Men jeg må prøve så godt jeg kan, og så må vi se. Nu har jeg postet de indlæg ihvertfald.

Der er meget mere at sige om emnet og også hele adoptionsdebatten som bliver ved at flyde i mere eller mindre kønne strømme rundt omkring. Det er snart svært at vide, hvad man skal synes om det. Der er lige så mange meninger, som der er adopterede og adoptivfamilier og biologiske forældre. Det der gør det svært er jo, at hver eneste barn og de berørte har en særlig historie og derfor er det som med meget følsomme emner svært at lave generelle regler, hvilket man jo dog er nødt til i systemer.

Look below for the English version:
——————————————————————————————————
Læs resten

Dårligt nyt

Jeg fik en dårlig nyhed i går pr. mail. Den var sådan set forventet. Som jeg skrev for noget siden, så havde jeg søgt hjælp i forhold til, at prøve (igen, igen) at finde min biologiske far.

De har på mine vegne kontaktet NPRC (National Personnel Records Center), og de konkluderer, at de ikke kan finde min far. Ham jeg troede, det eventuelt kunne være, havde jeg sådan set udelukket idet han afmønstrede militæret allerede i 1946. Og den anden der ifølge fødselsdagen passer ved opslag andre steder, har de ikke nogen millitær fil på. Igen er problemet, at der er mange, mange tusind ved navn Robert Jones, og de har er ikke registreret på fødselsdag, men på personnumre, som er helt anderledes end danske personnumre.

Oveni, har de også der (ganske som de tyske myndigheder, havde i forbindelse med min adoptionssag), haft oversvømmelse i arkiverne, så mange er gået tabt. Jeg begynder at tro, at det simpelthen ikke er meningen, at jeg skal finde min far, eller iøvrigt have flere oplysninger, med de problemer, der bliver mig lagt i vejen. Suk! Nå, men nu har jeg sendt et råb om hjælp, til TV-programmet Unsolved Mystries. Jeg har intet at tabe og alt og vinde. De har før haft den slags sager, men om de tager min, må vise sig.

Også mine morforældres sag, gik helt i stå, men lige så meget, fordi, jeg aldrig hørte fra de Polske myndigheder. Hvordan jeg skal løse den, skal jeg også have kigget på. Men jeg må indrømme, jeg er ved at være kørt bet i det nu.

UPDATE:

Faktisk var der kommet en mail lige, da jeg havde sendt dette indlæg afsted, fra Unsolved Mystries, som lyder således (så mere dårligt nyt):

“Thank you for contacting UNSOLVED MYSTERIES. We appreciate your story
submission, however, at this time we are not producing new episodes of
our program. We will keep your story in our “future segment” file
and if we resume production, we will review it at that time”

Spændende besked på FB

Jeg har lige set en spændende besked på væggen af gruppen, der tilhører bloggen her deborah.dk på Facebook :

DEBORAH I believe I might have some information you seek. I found you first on “my American/German Ancestry” your questions regarding Robert Jones, born 24th. April 1928. pls contact me here for more information.

Er denne besked den afgørende, der endelig gør, at jeg kan få oplysninger om min biologiske far, jeg intet ved om, udover navn og fødselsdato/år??? Puha, jeg prøver at bevare roen og ikke sætte for høje forventninger. Jeg ville lyve stort, hvis jeg sagde, det er let! I hører nærmere.

The missing link – GI-Kinder

Helt bogstaveligt, er dette “The missing link” i søgningen på samme – GI-Kinder. Jeg vidste, at jeg ledte efter lige dette site, for jeg har haft linket førhen. Ved skift af computere flere gange etc. havde jeg ikke lige kunnet findet det igen. Brevet, der kom retur satte endnu en eftersøgning igang efter netop det link, for jeg vidste, at det omhandlede lige MIT problem. Det er så ikke kun mit. Der er hundrede af tusind GI-babyer i Tyskland. Det vidste jeg godt nok ikke, at det var så mange. Men med mængden af Amerikanske baser og personel der, må det jo blive til en del.

Norbert Alexiou fik først at vide, at han far ikke var hans far, da han var 16, og var selvfølgelig dybt rystet. Han lovede (det skal man aldrig) sin mor, at holde på hemmeligheden da hun stadig var optaget af familiens reaktion (hun var gift, da hun skulle have Norbert med en anden). Da han blev 30 blev behovet for at finde sin idenditet dog for stor, og han opsøger sine rødder.

Der er lavet en dokumentarfilm om hans søgen, og du kan se traileren lige her. Jeg har endnu ikke helt fundet ud af, hvordan man får fat på den, men har skrevet og spurgt. Endnu vigtigere er det, at han også har lavet en velgørende organistaion, der hedder GI-Kinder Charity, der hjælper folk med at finde deres amerikanske fædre, der har været udsationeret i Tyskland.

Jeg har nu skrevet til dem, som et allersidste håb. Det eneste andet, jeg kunne prøve var to forskellige TV-programmer. Men dels er chancen for at blive valgt – eller rettere ikke i høj grad tilstede, og dels har jeg faktisk intet ønske om, at optræde på TV. Det kunne blive en nødvendighed, og det kan da også være, jeg er nødt til at skrive til de to muligheder, men nu prøver jeg det her først.’

Da dette site indeholder masser af søgetips, og man iøvrigt kan skrive efter hjælp, er det et meget værdifuldt site, hvis man står i samme situation som undertegnede. Så kig endelig sitet grundigt. Jeg fandt også et andet link derinde, jeg ikke er stødt på før : GI-Search. Det er gratis med en profil, og jeg har selvfølgelig lavet en og søgt, uden at finde noget!
To be continued – as always, stay tuned!

Retur

Det er næsten den værst mulige udgang. Jeg skrev forleden, at jeg ikke kunne forstå, jeg intet havde hørt. Af samme grund, var jeg godt klar over, at det nok ikke var godt nyt uanset. Jeg kom i tanke om, at damen på posthuset sagde, at jeg kunne “track & trace” mit brev via nummer på kvitteringen (anbefalet). Det gjorde jeg så og så følgende ovenfor, og var så klar over, at det var kommet retur. Og ganske rigtigt, da jeg tjekkede postkassen lå sedlen der. Nogle gange står der på brevet, hvorfor det kommer retur, men jeg sætter ikke næsten op efter noget. Men vedkommende kan have nægtet modtagelse, ellers forstår jeg ikke, for manden er jo i telefonbogen.

Om jeg er skuffet? Jo, lidt er jeg da, men jeg havde vitterligt med vilje ikke sat næsen for højt op efter noget, fordi jeg er blevet så skuffet ofte. Så vi er tilbage ved år nul. Nu har jeg en mulighed mere jeg vil prøve, og fungerer det heller ikke, så tror jeg altså jeg opgiver. Det er for belastende at blive ved at rode i, ligesom chancen for at finde ikke bliver større som årene går.

Dette har nu ikke kunnet ødelægge en superfin weekend, som I nok skal få mere om snarest. Lige nu skal jeg bare i seng lige om lidt. Den har bragt: Bakken, bistik, grillmad, masser af mennesker, galop, champagne, udsigt, og solskin og endnu engang, tro det eller lad være regn nu her – God søndag aften til jer.

Måske jeg skulle…. og andre torsdagstanker

Det var i fredags mit brev nåede frem så vidt vides. Måske mandag, hvis vi giver det 3 hverdage. Jeg har intet hørt. Jeg gav selvfølgelig alle muligheder for kontakt, og udbad mig besked uanset, hvad svaret var. Suk, bare jeg hører, gør det ikke noget, at jeg skal vente lidt endnu, men jeg kunne være bange for, at det måske betyder, at jeg ikke hører.

Nu har jeg været indendørs og syg i næsten en uge. Jeg er ikke helt frisk, men heller ikke meget, meget dårlig, og jeg føler, jeg bliver nødt til at prøve at teste formen, så at sige ved en lille udflugt senere. Hvortil skal jeg selvfølgelig nok fortælle, når jeg vender hjem igen. Desværre har stedet, jeg ville besøge ikke åben før meget senere, så….. indtil da, må jeg underholde mig her. Og det er heldigvis heller ikke noget problem – keder mig som sagt aldrig.

Mail vedr. biologisk far

Jeg har fået mail fra min efterforsker idag. I husker måske, at jeg skulle svare skemaer og sende en masse papirer og sådan.

Det fik jeg endelig gjort, og fik en mail fra hende idag. Ganske som jeg frygtede, så ser hun ikke mange muligheder heller. Hun nævner 2 muligheder, og den ene er bestemt en mulighed, mens den anden ikke er. Det skal hun selvfølgelig ikke have det vilde for, så det gør jeg nok. Jeg skal lade jer vide, om der kommer noget som helst ud af det.

Eftersøgningsnyt – biologisk far

Nu har jeg via de tidligere eftersøgnningsmennesker i US fået kontakt til en efterforsker i Tyskland, og nu skal vi så prøve via hende og se, hvordan og hvorledes, og om vi kan knække koden. Jeg har lige fået en sød mail fra hende. Dette indbefatter også en pris på en rapport. Den kan så skulle falde i hele sin størrelse 2,866,- kr. eller noget af det, afhængig af, hvor mange informationer, hun finder frem. Foreløbig skal jeg svare på alle hendes spørgsmål og sende flere papirer afsted, hvis jeg kan komme på nogen relevante udfra hendes spørgeskema.

Alt dette bliver gjort enten fredag eller lørdag, for imorgen får jeg ikke tid. Først kalder de firbenede venner og om aftenen skal jeg ud til middag. Det er ikke, at jeg ikke vil betale de her penge, men jeg har allerede før betalt et tilsvarende beløb til et fupfirma i USA og også et rimeligt beløb til den amerikanske efterforsker nu her. Og jeg flyder jo ikke ligefrem i dem.

Dog skal det siges, at før hun afkræver mig nogen penge vurderer hun på, hvor realistisk det er, hun overhovedet finder noget. Suk, here we go again. Til gengæld har jeg så også besluttet, at bringer dette intet for dagen, så slutter det. For nu orker jeg ikke bruge mere energi følelsesmæssigt på det, for slet ikke at tale om penge. De penge som er RIGTIG mange penge for mig, kunne jeg altså SAGTENS bruge på noget andet. Hvis jeg var i job, eller iøvrigt i en situation, hvor jeg kunne skaffe mig ekstra kapital i en periode, var sagen jo en ganske anden. Det er jeg jo så desværre ikke. Men vi får se, hvad hun melder tilbage….

To be continued…..

Det var det ikke

Som jeg fortalte for lidt siden, var der information på vej vedrørende min biologiske far eller formentlig ikke. Og det viste sig at ingen af de to, født på dagen hvor min far var født, kunne være ham. Så nu er vi tilbage ved udgangspunktet. Så nu skal vi enten prøve en efterforsker i Tyskland og evt. finde ham den vej rundt, eller også skal jeg give op. Lige nu ved jeg ikke rigtigt. Men et sted har jeg jo ikke noget at tabe ved at gå videre udover de penge, jeg allerede har sendt. Men mentalt slider det. Jeg overvejer lige weekenden over.