Påskefrokost


Vi havde begge glædet os meget til at ses, og det var nøjagtigt lige så dejligt som tænkt. Selvfølgelig skulle der intet mangle, når Birgitte endelig kom (lørdag). Så jeg havde smurt store stykker smørrebrød til os. Dansk smørrebrød er nu dejligt. Der var de meget omtalte kutterrejer, roastbeef med remoulade og løg, Irmas hjemmelavede frikadeller med rødbede og honningmarineret skinke med italiensk salat. Det smagte himmelsk. Til fik vi iskold hvidvin og vand og vi nød det i fulde drag.

Vejret var jo ganske som alle dage her indtil nu helt fantastisk, så vi blev enige om, at vi skulle ud i det. Mere om det senere..

Æg – Et af de rigtige

Søde Birgitte ankom præcis med toget, og jeg havde smurt os noget frokost selvfølgelig. Men før vi kastede os over den, så fik jeg flere gaver. Et af de rigtige Påskeæg med en anemone på. Det var uhørt sødt af Birgitte og jeg er helt vildt glad for det smukke æg. Endnu mere sjovt er det jo, at vi sidste år netop var på Royal Copenhagen. Derudover havde hun smukke Påskeliljer med fra haven. Flere af dem dobbelte.

Jyllandstur dag 2 – Beder Kirke

width=

width=

 width=

 width=

width=

 width=

width=

Vi startede morgenen med dejlig morgenbrød fra bageren, som Birgitte hentede, mens jeg gjorde mig klar og satte vand over til kaffe. Da det var overstået satte vi kursen mod Beder, hvor Birgitte har boet meget af sit liv. De to øverste fotos viser Ajstrup Strandvej, da vi tog afsted. Målet var Beder Kirkegaard, hvor hun desværre har flere familiemedlemmer liggende, og hun ville gerne vise mig, og jeg ville selvfølgelig gerne se.

Nu vi var der gik vi en tur rundt på Kirkegaarden, og bag en gravsten lå den søde kat, som Birgitte får en sludder med. Der var dejlig varmt der i solen, og så kom vi der og forstyrrede :D Som det ses, var vejret helt og aldeles fantastisk. Det kunne faktisk ikke være bedre. Da vi havde kigget nok og vist vores respekt til dem vi kom for at besøge kørte vi videre ud i den Jydske sensommer, og målet var Moesgaard Musem – der hvor Grauballemanden bor. Det var spændende, og det kommer der mere om næste gang.

Jyllandstur dag 1

width=
Udsigten fra indkørslen til gården

 width=

 width=

 width=
Birgitte og hendes hoppe Unbeatable, som er fuldblod og galophest


Udsigten igen – det var en fantastisk dejlig aften

Jeg var i god tid, da jeg skulle afsted, så jeg havde tid til at stå af på Nørreport, og købe bolsjer til dem derovre i det Jydske hos Sømods Bolcher. Jeg elsker dem selv og de faldt også i god jord derovre.

Vel inde i toget, var der en, der havde taget min plads. En dame af udenlandsk oprindelse, pakket godt ind (læs: Hyllet i de så forkætrede tørklæder), og hun forstod ikke så meget som et eneste ord dansk, eller noget som helst andet end sit eget sprog, der på dette tidspunkt var uklart, hvad var. Jeg kaldte på togstewardessen, der fik forklaret hende, at hun skulle flytte sig. Så langt så godt. Denne dame kom til at spille en kedelig rolle på resten af turen, og her har jeg lyst til at skrive mangt og meget om integration eller i dette tilfælde EKSTREM mangel på samme, og når det så er så galt, svigt fra børn og familie. Men det lod til at pli og situationsfornemmelse og indlevelse også var en mangelvare. Historien som I nok skal få, når jeg iøvrigt har fået skrevet om turen, beskriver meget godt, hvorfor man kan blive noget så træt – pissehamrende irriteret, og i det mindste synes, at lære dansk må være et krav som minimum….

Nå, men ihvertfald så flytter jeg på et tidspunkt plads, kun for at måtte flytte tilbage igen, da mit nye sæde også er reserveret, og det gik da også. Og det er ikke fordi, jeg ikke ville sidde ved siden af damen. Forklaring på et andet tidspunkt.

DSB har åbenbart (?) ingen regler for, hvor mange, man må stoppe ind i toget udover siddepladser? Det er jeg nu ret overbevist om, at de har. At de så stopper alt for mange ind, så der står folk op og ned at gange og inde i kupeer, er voldsomt generende, for os, der har været forudseende nok til at bestille og betale for en plads – endda i stillezone . Tag jer sammen DSB. Det skal så siges at hjemturen gik langt mere gnidningsløst. Men næste gang tror jeg, at jeg vil spare sammen og unde mig selv, en fredelig tur på 1. klasse, så kan det være, man kan få lov at få lidt fred, for det kniber godt nok noget med folks diciplin og den slags.

På Skanderborg St. stod søde Birgitte og ventede mig, og vi begav os hjemover mod hendes og kærestens hjem – en rigtig bondegaard.

Aftalen var, at vi spiste middag der, og så derefter drog ud til deres sommerhus ved Ajstrup Strand. Det første vi dog gjorde var at lukke hestene ind. Et job, som jeg var tilskuer til. Ved den lejlighed fangede jeg Birgitte og hendes dejlige fuldblodshoppe Unbeatable.

Da vi havde sørget for hestene gik vi ind og satte maden i ovnen. Den havde Birgittes kæreste købt hos den lokale slagter. Kotteletter med bagt kartoffelmos, coleslaw og salat samt ovnkartofler. Det smagte aldeles dejligt, og et dejligt glas vin fuldendte det jo.

Aftenen sluttede der, da vi efter maden susede ud i sommerhuset, som ligger ved Ajstrup Strand. Da vi kom derud pakkede vi os ud, og fik os arrangeret på hvert sit værelse, og så sad vi og sludrede og drak vin, og så en film som jeg havde købt til Birgitte – Being Julia (2004), som er med Anette Benning og Jeremy Irons – dejlig film, og brilliant spillet. Den var således også Oscarnomineret. Bagefter var det tid at se dyner, for der ventede masser af oplevelser dagen efter.

 width=
Udsigten den anden vej – marker, marker og flere marker

width=
Koteletten med det dejlige kartoffelmos ovenpå, samt coleslaw og ovnkartofler – uhm som det smagte

 width=
Næsten ude ved sommerhuset, måtte jeg ud for at tage dette foto. Der var bare så fantastisk smukt

Weekendminiferie

Så blev det weekend, og som planlagt drager jeg vestpå! :) Min søde veninde Birgitte venter mig i det jydske og jeg glæder mig til at se hende, og familien – og selvfølgelig hestene ;-) Det er deres skyld, vi kender hinanden, og et aldrig udtømt emne. Og ud og ride skal vi også, men først skal vi i sommerhus, og på museum og rigtig hygge os og måske mere, det må vise sig ,hvad vi lyster og har tiden til.

Halsen? Tjah, den driller lidt, men ikke noget, der ikke er til at overkomme, og feberen var væk til morgen og forhåbentlig bliver det ikke værre. Nu vil jeg suse afsted, så jeg kan nå forbi en bestemt butik, inden jeg kommer derover, og lidt forsyninger til turen skal jeg også have med.

Garbo og lejlighed passes af en veninde sålænge, så det er dejligt. Rigtig god weekend til jer derude!

Tak Therese!!!

img_8494opt.jpg

img_8504opt.jpg

img_8491opt.jpg

img_8496opt.jpg

Lørdag morgen var der efter aftale med Birgitte et projekt, der stod først for. At indlede jagten på Påskeæggene. Det er jo også det, man gør i Påsken, så man kan sige, at jeg har genopdaget en leg, jeg aldrig har leget før. Det har jeg så gjort i forhold til de her æg. Jeg kan jo blive noget så uhyggeligt stædig, når der er noget, jeg vil have. Så jeg tog den op, da Therese sagde, at ude hos hende, var der stadig nogen tilbage. Der kørte jeg så ud lørdag morgen og bingo, der var flere æg. Jeg ryddede butikken og således fik jeg også mine æg, omend kun et mønster tilbage af de blå æg. Ligeledes delte jeg med Birgitte, så hun fik også nogen af dem, men de blå beholdt jeg. Det mente hun jeg skulle, nu hvor jeg havde kæmpet sådan for dem :D Og det kan der så måske være lidt om.

Besøg af Birgitte

img_8433opt.jpg
Garbo og Birgitte var svært gode venner, og Birgitte kunne sagtens se Garbo’s charmer, og kunne heller ikke stå for dem. Hun ville så galt have hende med hjem, men der går grænsen. Hun har lige mistet sin egen kat, der blev kørt over :(

img_8429opt.jpg
Lakridsæg, som både Birgitte og jeg er svært forfaldne til – til sidst tog vi dem og satte dem ud i skabet for ikke at æde dem alle

img_8432opt.jpg
Lu har fået nye kiks – med hvid chokolade, de var på bud og skulle prøves – jeg kan godt anbefale

img_8498opt.jpg
De søde Påskeæg Birgitte havde med til mig – de er også fra Netto. Jeg fik også en fin Påskeblomst af hende

Fredag middag kom Birgitte med toget. Det var jo let at hente hende på stationen. Det blæste godt og var koldt, så vi var glade for, at der ikke var så langt. Det var skønt at se hende, efter 1½ år, hvor der er sket meget for os begge. Vi er ikke gamle, gamle venner, men vi er rigtig, rigtig gode venner og det føles faktisk som om, vi er gamle venner. Vi har det ihvertfald fantastisk dejligt sammen.

Jeg havde lavet den gode kartoffelsalat, og til den fik vi et stykke kyllingebryst, og noget salat også. Det faldt i god jord, og som så mange andre, ville Birgitte gerne have opskriften på kartoffelsalaten, fordi det netop var den bedste, hun havde smagt. Jeg kan jo så ikke sige, jeg var overrasket, for jeg har jo snart prøvet det nogen gange. Og jeg elsker den jo også selv. Vi drak en flaske hvidvin til.

Så fik vi en kop kaffe og noget slik og kiks med chokolade til. Der var nok at vælge på, men det endte med, at vi smed det ud i skabet, så vi ikke foråd os i det, for vi skulle også ud og spise om aftenen.

Jeg havde bestilt bord på en italiensk restaurant på Østerbro – Vagabondos til os klokken 19. Det var som sidst jeg var der dejlig mad. Oksemørbrad fik vi, og en halv flaske rødvin. Det bekom os vel. Dejlig mad til yderst rimelige priser, det kan vi lide :D

Da vi kom hjem sad vi bare i sofaen og og snakkede, og så så vi X-Factor. For mit vedkommende for allerførste gang. Jeg synes godt nok ikke, at Heidi skulle have været sendt hjem, så meget står fast. Men sådan er det jo. Svært for de var alle fantastiske på hver deres måde.

Efter en hyggelig dag og aften gik vi ikke for sent til ro, for dagen efter vidste vi, ville blive lang…