Ude af sammenhæng og telefonproblemer

I sidste uge, var jeg en tur omkring Herlev hospital, og mens jeg sad og ventede, var der kun 2 andre, der også sad og ventede. Den ene af de to damer virkede bekendt på mig, men hvorfra havde jeg ingen ide om. Vi springer frem til i går, med lynets hast. Der møder jeg nede på gaden her en dame, jeg har mødt først på Galopbane, og så faldt i snak med og fandt ud af, at hun bor i ejendommen ved siden af min.

Hende mødte jeg i går, og det første, hun siger til mig er “var du ikke på Herlev i sidste uge?” og det måtte jeg sige ja til, og kunne så godt se, at det da var den ene af de damer, jeg havde set på Herlev. Hun var så ikke patienten, men følge for den anden dame. Hun havde tænkt nøjagtigt som jeg, at hun også synes, jeg så bekendt ud, men kunne heller ikke forbinde det. Det viser noget, jeg ofte har tænkt på, at selv mennesker, man kender godt, kan virke helt ukendte i den forkerte sammenhæng. Men nu fik vi opklaret mysteriet, og grinte begge af det.

Dagen i dag har været travl – for travl. Grunden til det, er at dels var jeg i stalden, og så er der som regel ikke mere at give af. Men fordi min telefon og forsøg på reperation har været helt umuligt, måtte jeg afsted igen om den i dag. Jeg skulle have det gamle batteri i for det nye duede da ikke til noget, og fik bare telefonen til at gå helt i sort. Med det gamle batteri, kunne jeg dog lidt, omend den stadig er umulig. Jeg skal “bare” have en anden telefon, for den er tilsyneladende slidt op. Heldigt nok er der en staldven, der havde en ret ny telefon, jeg kunne købe, så det gør jeg så, for jeg synes ikke, der står helt ny telefon på pengepungen lige nu.

Altså var jeg så afsted til byen igen i dag, og til sidst kunne jeg dårligt stå, så træt var jeg, så jeg røg hjem og gik lige i seng og sov til ca. 18. Så var det lidt mad og nu ligger jeg her og ser TV, og så har jeg selvfølgelig også fået et bad, for heller ikke det orkede jeg, da jeg landede.

I går var jeg igen til rend i helbreds medfør, og nu skal jeg så genoverveje alt det medicin jeg tager, for det lader til at noget nu giver mig særdeles uvelkomne bivirkninger. Desværre vil det så giver mig endnu flere smerter, så jeg er ikke glad, for jeg har svært ved at se, hvad jeg skal sætte istedet. Suk, det skal ikke være nemt. Nu vil jeg slappe af og prøve at sove længe i morgen og så ser jeg forhåbentlig ikke helt så sort på det hele, som jeg gør lige nu. Rigtig god weekend til jer derude.

Hovedrent

Nej jeg skal ikke gøre hovedrent, men jeg kunne måske trænge til at få gjort det i mit hoved eller mit system. Noget er galt, for jeg har stadig den mest infalske hovedpine. Og jeg mistænker de nye, for smerterne så gode, Ibumitin Retard for det. Det er ikke let at være patient. Enten skal jeg have så ondt, så jeg ikke kan gå næsten, eller også skal jeg lide alverdens kvaler med de s…. piller. Enten får jeg ondt i maven eller hovedet af dem, hvis ikke, jeg får kvalme og bliver svimmel. Hvad skal man snart vælge. Det er sgu ikke let.

Jeg skal på trods prøve at tage mig sammen og gøre lidt rent nu, og så smider jeg mig på sofaen og ser min film færdig. Jeg begyndte på den inden jeg drak morgenkaffen og tog et bad. Mine øjne skal også byttes de løber i vand, som var det betalt for det. Måske jeg bare skulle konstatere, at jeg er “en bytter” 🙁

Heldigvis kommer en dejlig veninde til middag senere, og om nogen skal hun nok få mig i godt humør. Vejret er ikke at skrive om, så skal jeg ikke bare lade være med det!

En ekspertvurdering

Værende mere end træt af at være dårlig, ringede jeg her for lidt siden til min læges søde sekretær. Egentlig ikke fordi jeg forventede så meget hjælp, men bare for at få ført til protekols, at jeg har været dårlig stort set uafbrudt siden, jeg fik første H1N1 vaccine for en måned siden. Jeg nåede lige akkurat at begynde at få det rimeligt, så skulle jeg på den igen.

Nu har jeg så oveni feber og det hele sejler bare. Rigtig træls. Nu synes hun så til gengæld, at det er mere end rigeligt, og uanset om jeg har det bedre på mandag, så skal vi have en sludder om det. Og ja tak, det vil jeg gerne, for det her orker jeg da ikke igen næste år. Som det føles nu, er der dog intet der tyder på, at jeg umddelbart er lige ved at få det bedre. Jeg nusser rundt her og prøver at lave lidt online – ikke mindst at få skrevet de sidste Julehilsener, jeg mangler og så scanner jeg fotos ind. Nu vil jeg gå i bad og smide mig på sofaen, når jeg har gjort klar til lidt aftensmad.