Kommentarproblemer – er de væk eller?

Kære Bloglæsere

Jeg fik for kort tid siden en hilsen om, at der var problemer med at kommenterer her på bloggen. Det skal der bestemt ikke være. Jeg holder meget af jeres indput. Så lad mig venligst vide, hvordan det fungerer nu, og om der eventuelt er noget, I kunne tænke jer mere af på bloggen.

Som nævnt forleden, bliver der lidt stille her, da jeg har nogle projekter her, jeg skal have færdig. Glæder mig til det er overstået og jeg kan vise resultatet frem. Imens er der masser af opskrifter og andre sjove ting, at gå på opdagelse i og som sagt, er jeres hilsener altid velkomne.

Mange hilsener

Deborah

En kølig morgen og en pause!


På begge fotos: Manuel Martinez på Simbad (FR) og Jacob Johansen på Don’t Loose, på vej til start 4. august, Klampenborg

Det var voldsomt svært at vågne i morges. Telefonens kimen kom meget, meget langt væk fra. Men op kom jeg, og fandt cyklen og tog en af mine nu tørre cykeltasker med ned fyldt med en pose gulerødder til de firbenede. Hos naboen hentede jeg en hel pose med nedfaldsæbler også, så jeg var meget populær i dag. Det var køligt til morgen og den jakke jeg ikke tog med, kunne jeg godt have brugt. Der er kølighed i luften nu.

Der var nok at lave, heste ind, og heste ud, tur på banen, strigle heste, vaske heste og i det hele taget assistere, hvor der var behov. Nåh ja og så var jeg iøvrigt den første der kom næsten, så jeg fik æren af at give foder til morgen. Noget jeg som bekendt sætter stor pris på.

Det blev også til en lille gåtur med Søs & Lariyda og ikke mindst The Kicker, som I snart har hørt om en del gange. Selvfølgelig begyndte det at regne lidt før, jeg skulle hjem, men det var ikke voldsomt. Intet er bedre end at komme hjem og få et bad ovenpå sådan en tur i stalden. Og så lidt frokost bagefter.

Efter staldture er jeg mast, og som resultat falder jeg tit i søvn siddende ret op og ned i stolen. Således også i dag. Ingen stor skade sket, bortset fra alt det, jeg ikke får lavet her, men sådan er det.

De næste dage bliver travle, i morgen slappe af og lave lidt her. Om aftenen skal jeg ud og spise fødselsdagsmiddag med min far. Torsdag et smut i stalden, og et smut over og hilse på “den nye” læge. Og fredag slappe helt af. Lørdag er der Saturday Night Racing igen og søndag skal jeg bare holde søndag og se løb fra Sverige, hvor Simbad på fotos (og flere andre danske heste) skal starte. Pyh!

Og så skal jeg iøvrigt stadig gøre alt hvad jeg kan for at få tømt den stue indimellem alt det. Så jeg er nok ikke her meget nu, for jeg er nødt til at være hård for at “komme i land” med det, udover jeg har en skulder der er helt smadret. Så derfor pause.

Pausemusik m.m.

Jeg så Oprah i dag. Udsendelsen gav mig ideen til min pausemusik. Hun var på en tour i Australien, hvor hun bl.a. fik besøg af netop Jon Bon Jovi, som jeg altid har været vild med, eller retter gruppen Bon Jovi. I udsendelsen kommer det frem, at han for kort tid siden, er blevet udnævnt til en af de mest sexede mænd overhovedet. Og jeg må sige, at efter at have set hans optræden og fotoet ovenfor, så jeg ganske enig i “Sexier than ever”. Fantastisk ser han ud. Men så igen – han er den gode årgang – nemlig samme som jeg: 1962. Han fylder år ca. ½ år før mig.

Meget af ovensiddende udsendelse fandt jeg på youtube, men det eneste, der ikke er med, er Jon. Nogle der også kom på besøg, var Terri Irwin – enken efter Steve (vores allesammens krokodillejæger) og hendes to fantastiske unger. De unger er bare så bedårende, og ligner deres far så meget.

Det var hjerteskærende at se, hvor påvirket Terri stadig er af tabet af sin skønne mand. Jeg bliver stadig trist, når jeg ser ham på TV, og føler tomhed over, han skulle herfra. Og hvor svært må det ikke være for hende. Som hun sagde – det var ligesom at været i en orkan, at være gift med ham, og der blev så uhyggeligt stille, da han forsvandt helt bortset fra, hun var rædselslagen og rådvild omkring, hvad hun dog skulle stille op. Hun fører sin mands drøm videre. Hvor må det være svært. Helt bortset fra det, var Steve så også den gode årgang. Han var fra 22. februar 1962.

Når det er sagt, så skal jeg forlade jer for en kort stund, og det gør jeg så med Jon Bon Jovi og en dejlig sang. Pas på jer sålænge.

Sommerpause – nyd det gode vejr :-)

Meget mod mine principper iøvrigt skal lige siges, vil jeg holde en sommerpause. Dels fordi jeg trænger lidt til det, men også fordi det giver mig en mulighed, for at indhente noget af det forsømte. Så jeg vil fokusere lidt på min anden blog her i højsæssonen og som sagt få indhentet nogen ting, dels på den private front, men også derove og “i kulisserne” på begge blogs. Så savner du mig al for vildt, så kan du kigge lidt derovre :-)

Pas på jer selv, og husk og nyd livet og det gode vejr!

Glædelig Jul

Herfra holdes for en gangs skyld en lille pause. Det har dels med Julen at gøre, men også det faktum, at jeg helbredsmæssigt ikke har det godt p.t., og jeg er nødt til at holde fokus på at holde fast i mig selv og prøve at være positiv på trods. Det falder lidt tungt lige nu. Det ligger ikke sådan ellers lige for, at være negativ, men hvis jeg ikke passer på, så falder jeg i nu. Så derfor.

Hermed vil jeg ønske alle læsere, medbloggere og alle som kommer forbi en rigtig glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår. Vi ses lige pludselig i Nytårsudgaven.

Mange Julehilsener

Deborah