En til havefolket


En ydmyg haveopt2_YdmygHave

.

Passion skinner igennem og slår aldrig fejl. Det er den, der gør, at tingene bliver vedkommende interessante og nærværende og levende, så man føler man selv er der. Gør at man sluger hvert ord og glæder sig til næste skriv.

At evne det i en alder af 19 år, er usædvanligt og især når vi taler om have. Men Mathias Emil har den – passionen og ikke mindst fantastisk viden og indsigt i planterne. Er du haveinteresseret, så er der ingen vej udenom hans blog.

Han er desværre ikke på Facebook (hermed en slet skjult opfordring), men gør sig på Google+, som jeg altså er stået af på. Men bloggen kan alle være med på, og som sagt, har du intersse for blomster/have, så er den et must. Klik på screenshot ovenfor, så kommer du til bloggen.

Her er som Mathias selv beskriver sig selv:

En haveamatør på 19 år.
I snart en halv snes år har haven været min store interesse. Det startede i de små, med radiser i mors staudebed. I dag har jeg mine egne bede og lever og ånder for, hver dag, at lære nyt og blive bedre – jeg suger hele tiden til mig og føler at for hvert spadestik jeg tager, bliver jeg klogere.
Følg mig her på bloggen og læg gerne en kommentar. Så kan vi være fælles om den pragtfulde fornøjelse det er, at have jord under neglene og så småt begynde at blive grønne i fingerspidserne!

Et hestearbejde og ugens tips

IMG_0345opt2_SeptemberMaidenloebOliver Wilson på Inception og Anders Bager på Mr Dream X i opløbet i 2400 gr September Maidenløb den 19. august 2012 – Skandinavisk Grand Prix-dag

Der er nok at tage fat på, selvom jeg er “stavnsbundet” til lejligheden her det meste af tiden. Jeg havde ellers svoret, jeg ville prøve at komme lidt ud i dag og gøre et eller andet konstruktivt, men vejret og mit hoved i forening sørgede for, at dagens dont bliver her på “dyret”. Det gør så heller ikke så meget. Den sol og sommer jeg bestemt ikke aner udenfor, den får jeg så, når jeg sidder og ordner fotos. Lige nu sidder jeg i fotos til halsen helt bogstaveligt, fra sommeren 2012 en dag, hvor jeg tog 629 fotos – måske flere, for jeg kan altså ikke huske om jeg allerede har slette nogen af de mest håbløse. Nogen af disse er ordnet, men størstedelen er ikke. Og det er som vist nævnt før, bare et af mange og helt bogstaveligt – et hestearbejde! Det virker “lidt” uoverskueligt, men jeg må jo gøre som i andre forhold, et skridt – et kilo og – et foto ad gangen.

Det er de sjoveste ting, man falder over, når man vandre rundt på nettet – også nogen ikke så sjove, men underholdt bliver man altid. Jeg vil dele noget af det, jeg falder over sådan engang imellem, når jeg lige synes, og så håber jeg, at i også har glæde af det. Her til morgen faldt jeg via en kommentar her over indlægget på Dette og Hint bloggen, om MUS. Vi kender jo alle helt almindelige mus – mind mig ikke om dengang, jeg havde mit køkken og spisekammer i mit landhus vitterligen invaderet, men der er flere af slagsen, hvilket Eric på en sjov måde har lavet en lille quiz om.

Som altid lyser smukke Marilyn op hos Sanne om mandagen – det var så igår, men stadig – jeg så først i dag. Jeg har altid elsket Marilyn, og som jeg skrev til Sanne, den eneste fejl med hendes Marilyn Mandag, er at det ikke er min! Men jeg kan jo ikke det hele, så det er fint nok, og jeg nyder hver uge hos Sanne.

Flere slags af Kongeligt stof røg forbi min “radar” i dag. Først en af meget forhistorisk art – sagen om Kongen, der er endt under en parkeringsplads. Det er ihvertfald langt mere interessant end en anden kongelig nyhed, jeg stødte på, om den norske Kronprinsesse og hendes mand. Too much information – de må gøre, hvad de vil, men jeg behøver ikke høre om det, eller vide det.

Jeg prøver at leve sundt, og det går okay. Indimellem falder jeg i, men jeg er tilbage på sporet igen dagen efter så. Det holder hårdt. Det bliver ikke lettere med alderen at smide kilo, det er sikkert. Alle jer skønne kvinder som stadig er unge, lad det ikke komme på. Havde jeg været mindre syg og mindre imobil og opmærksom på, hvor svært det er at få af igen…..enough said, jeg kæmper videre! Når man elsker mad, madlavning og kan læse og se udsendelser om mad i timevis, så er det ikke let, men på min vandring rundt fandt jeg blandt andet denne skønne smoothie, jeg har tænkt, jeg skal prøve. Jeg har jo min saftpresser også.

Nu vi er ved det med maden, så findes der en smart “dims”, der hedder en Römertopf. Ikke underligt, er det bare lige sagen på diverse madblogs og årstiden er jo også til den slags mad. Hvad med en Bornholmerhane med Rodfrugter?

Dagens foto, er fra ens stak jeg har kigget på idag og uploadet. Det var fordi, jeg havde nogen bestemte fotos, jeg skulle finde, og dette sæt var det sidste, jeg skulle kigge i. Sættet som sådan er ikke færdig, for der ligger ialt 629 fotos, så det er en pæn sjat. Men nu kom jeg da sagen lidt nærmere. Men jeg bliver dårlig, når jeg tænker på alle de fotos, der ligger og skal ordnes. Til gengæld er det dejlige minder og skønt, når man har glemt pletskud og falder over dem igen.

Slutteligt lidt flotte fotos via et link, en veninde delte på Facebook – nogle flotte ruiner. Jeg tænker, vi ofte går glip af den slags i Danmark, fordi det er så civiliceret og bliver revet ned, inden det når at forfalde. Det har også bagsider, at man ikke kan få den her slags fotos eller noget derhen ad. Forfald har sin egen skønhed i mine øjne ihvertfald.

Nu har jeg siddet her alt for længe – igen! Men har dog fået bedrevet noget i dag, så okay pyt. Nu vil jeg ind og hvile hovedet – sådan da, så meget man nu kan, når det hyler.

En fotofreak’s ultimative drøm….

Motsvari Private Game Reserveopt2

Intet nyt under solen, at jeg elsker dyr og fotografering! For mig ville den ultimative drøm være at komme på fotosafari mellem rigtig vilde dyr som i løver, elefanter, gnuer, zebra, og ikke mindst den fantastisk smukke leopard. Om det nogensinde lykkes mig ved jeg ikke, men sålænge, kan jeg følge bloggen ovenfor. Bare tryk på foto for at komme til bloggen. Viste indlæg er fra Juleaften, men nyeste er fra igår.

Den fandt jeg idag “helt tilfældigt” via Facebook (hvad ellers, havde jeg nær sagt), og der kan man leve drømmen, som man måske ikke selv har mulighed for. Faktisk har jeg jo en veninde, der bor i Sydafrika, så motivationen for at tage der, er selvfølgelig også stor – der mangler bare lige Lottogevinsten. Bare flybilletten koster, hvad jeg brugte på en hel uge’s hotelophold og fly til Berlin! Hm! Kan ikke lige se, hvordan det skal hænge sammen, men man ved aldrig. Der er jo før faldet appelsiner i turban’en, og måske gør der igen. Har du som fotograf også den drøm?

Også sagt om Adoptionens Pris

Jeg har været rundt omkring og læst og kommenteret på indlæg hist og pist på de blogs, jeg normalt følger, udover mit eget indlæg om den. De er også nævnt her, og så har jeg fundet lidt andre også.

Som jeg skrev et sted, så er der kun en god ting at sige om den dokumentar, og det er at den skabte debatten som er pinedød nødvendig for, at vi kan flytte os; Flytte os langt væk fra noget så kynisk og følelseskoldt som et system, der svigter på alle planer og alle steder! Ingen nævnt ingen glemt!!!

29. november 2012 – Kong Mor – Det handler ikke om kærlighed

27. november 2012 Fra Hoved til Pen – Jeg har mere… hvis du orker

27. november 2012 – Susanne og familie – Så du TV i går?

27. november 2012 – Vandt til vin – Jeg turde ikke se det

27. november 2012 – Tanja Hother -Adoptionens Pris 1

27. november – O’manne Light – Jamen jeg så det selv i fjernsynet

27. november 2012 – Frk. Vilstrup – Adoptionens Pris

26. november 2012 – Midt i det hele – Adoptionens Pris

26. november 2012 – Læge Vibeke Manniche -Adoptionens pris –
stor ros til Katrine W. Kjær

26. november 2012 – Anne Cathrine Bro – Adoptionens pris,
hjerteskærende dokumentar

22. november 2012 – Change is a possibility – Adoptionens Pris

Fredagstur og inspirationer

Det er fredag – igen! Er jeg den eneste tiden flyver for – nej næppe! Det er en smuk og meget kold en af slagsen skal jeg hilse og sige. Jeg har haft min nye dynefrakke på idag, og det var ikke det mindste for varmt, og blæste gjorde også! Uf, rigtig efterår nu. Det eneste formidlende i dag var de smukke farver, som man skal skynde sig at fange nu, for med blæsten er der snart ingen tilbage. Jeg kunne allerede se forskel på, hvor mange der var faldet af her, siden jeg var der sidst.

Meningen var egentlig først Dyrehaven. Men nu havde jeg bilen og følte mig rimelig okay på det tidspunkt, så jeg kørte en tur. I kender min forkærlighed for kirkegårde, og jeg havde ikke rigtig udforsket i Lyngby, så jeg kørte derud. Først havnede jeg på Parkkirkegården som er ny. Det var ikke den, jeg ville se. Og så kørte jeg videre og fandt også den anden Assistens, som må være den, der ligger ved kirken – ellers ved jeg ikke. Hverken nettet eller skilte gjorde mig en dyt klogere. Har du tænkt, at du skulle besøge Lyngby Kirke, så kan du ikke det i øjeblikket, da den er lukket for renovering. Kan du opklare det her kirkegårdsroderi for mig, for hverken nettet eller skilte ved kirken gjorde?

Jeg fik da taget nogle fotos, men jeg var lidt skuffet. Dels er der ikke ret mange grave og dels ligger de på en skråning. Jeg havde set frem til noget fladt og masser af træer med farver på.

En kende skuffet kørte jeg nordpå mod Virum og Brede og nåede lige før Frilandsmuseet, hvor jeg næsten huggede bremserne i, da jeg så ovennævnte. Det “skreg” motiv til mig ihvertfald. Og da jeg så kom om på den anden side, kunne jeg se hele træet – wow! Der var ikke andet for, end jeg måtte smide bilen og gå tilbage, så jeg kunne få det første motiv (helt hen på hjørnet, hvor man jo ikke lige smider øsen), og så tilbage og have hele træet. Det og så det, på den anden side af gaden (det får i ved anden lejlighed), var næsten turen værd, omend jeg her var begyndt at blive rigtig sløj igen. Så det med at have det bedre, den holdt altså ikke vandt desværre.

På vejen hjem stoppede jeg lige og købte lidt mælk, og og så hjem og spise lidt af suppen fra i går. Efter indtagelse af piller, går det bedre, men frisk er jeg ikke, men jeg tænker, jeg holder mig på benene til at spise frokost med min veninde i morgen og så bare være der i morgen. Og kan jeg ikke holde til andet end frokost “so be it” så må jeg jo køre hjem. Nu har jeg bilen, det gør livet lettere – både som sløj og ikke.

Ellers tænkte jeg, jeg lige ville ønske god weekend med nogle af mine yndlingsting, jeg sådan er faldet over her i ugen. Det er meste på facebook, jeg er “faldet over”. Det vil jeg sige til jer, der ikke er er. Der er bestemt nogle ting, jeg ikke bryder mig om ved Facebook, men det er sådan helt tekniske ting, og det faktum, at de laver om konstant og hele tiden. For min skyld kunne de have beholdt det, som da de startede. Det havde nok faktisk været bedre efter min mening. Men måden at kunne dele ting på, og få inspiration, støtte og opmuntring, har man brug for sidste, er genial. Det tror jeg mange vil give mig ret i. Anyway, så vil jeg dele lidt forskelligt med jer, som også findes tilgængeligt for jer, selvom I ikke er derinde. Det er bare ikke så ofte, jeg også får skrevet blogindlæg om det, for kræfterne er ikke til det hele – og så har jeg ligesom rigeligt fra min verden iøvrigt, jeg mangler at skrive om.

Der er ikke nogen særlig rækkefølge i det her, men jeg tager det, som jeg lige kommer i tanke om det til. forleden så jeg “Rod i familien“. Måske jeg er ved at blive et sentimentalt gammel fjollehoved, men jeg bliver altså så rørt. Det er dejligt at se, når det hele løser sig, og folk finder sammen. Jeg har set de to første, og jeg skal helt sikkert se de næste. Skal du eller har du set nogle?

Jeg elsker en god film. Ikke at jeg er dødgod til at få dem set så ofte, men ikke desto mindre, er jeg en filmfreak. Således kan jeg jo også kun være glad for en uddybende og god anmeldelse af filmen The Decendants (2011). Den er godt nok på engelsk, så jer der ikke kan det, kan se politikkens af samme her. Ad det, fik jeg dette link af en god ven, som skulle være nyttigt i den forbindelse.

Jeg har haft nævnt den her blog ovre på Facebook flere gange. Nu vil jeg altså også nævne den her, så jeg er så sikker, jeg nu kan på, ingen går glip af den. Leaving Woman, hedder den, og her kan du se, hvad den handler om:

“Hvad sker der, hvis man sælger sin lejlighed, afhænder sine ting og køber en flybillet til Costa Rica? Med det ene løfte til sig selv, at man ikke må planlægge noget, men kun opfinde tingene i nuet. Jeg ved det ikke, men det er det, jeg er ved at finde ud af …

Helt fantastisk inspirerende, spændende og medrivende – det synes jeg ihvertfald – fortæl mig endelig, hvad du synes om den.

Jeg har nævnt andre favoritter, der altid kan give mig et smil på læben og stadig gør. En anden der altid er god for et grin og en sjov bemærkning er Karen-Marie Lillelund. Hun er efter mit hoved på mange måder. Jeg elsker hendes humor, lyse udsyn og ikke mindst, så har jeg også mødt hende ude i den rigtige verden, hvor hun er mindst lige så sød og sympatisk. Tak for det siger jeg! Karen-Marie er iøvrigt også på Twitter, hvis det har din interesse og facebook også.

Maling, tapeter og farver, står i hovedet på mig for tiden. Hvorfor det, spørger du? Joh, jeg skal have malet her. Opgaven virker fuldstændig uoverskuelig, men det skal gøres. Og jeg synes, jeg er “for nærrig” til at betale mig fra det, selvom det er, hvad jeg egentlig skulle, men der er så mange ting, jeg gerne vil, så jeg må prioritere. Hvis jeg tager en ting ad gangen stille og roligt og eventuelt får hjælp til tapet, hvis jeg vælger at tapesere en væg pr. soveværelse/stue, så burde det være muligt. Jeg elsker stilen som Isabella viser her i stue og soveværelse. Ikke lige nødvendigvis de farver, men principperne. Nu mangler jeg så bare, at beslutte mig for nogen farver etc. Jeg har en idé om, hvad jeg vil have, men skal jeg have tapet, er det næste step. Ikke let, og ikke billigt – heller ikke selvom jeg gør selv. Så er der nogen, der brænder for maling og lidt god mad (som jeg selvfølgelig giver) og hygge så råb endelig op, for en hånd kan jeg ihvertfald sagtens bruge, når jeg er så langt, det er helt sikkert. Desværre skrives der ikke på denne skønne blog længere, hvilket er en stor skam, for den var rigtig god.

Og så fandt jeg endnu en madblog faktisk her i dag – How Sweet Is: “for people, who like, totally love food!” Nogle helt geniale fotos, der gør, at er man ikke sulten, så skal man nok blive og geniale opskrifter, det jeg har nået at se. Så er man til fotografering kan man blive inspireret og ligeledes hvis man bare kan lide mad – igen dog på engelsk. Som en kompensation, får du lige den her lækre opskrift på en vintersuppe med gode grønne sager i. Nej har ikke prøvet den, men min erfaring udi den slags siger mig, den kun kan være god. Tager jeg fejl, så ved du hvor, du kan finde mig! Og ja, jeg skal selv prøve den også.

Så har jeg fundet en ny blog Kunstnerkram. Hun er først startet i marts i år, så derfor er den også ny for mange andre tænker jeg, her er hvad Hannah, selv skriver om bloggen: “KunstnerKram laver mavevenlig mad uden mel, sukker og mælkeprodukter. Det gør jeg for at skåne min sarte mave”. Jeg tager billeder i stor stil og elsker det”, og så har hun den skønneste hund også – min yndlings! Så kan du selv gætte, hvilken det er.

Jeg kan sikkert finde på mere, og gør også på et tidspunkt, men nu vil jeg ud og lave mad – det bliver vegetarisk lasagne i dag tror jeg, hvis ikke, jeg laver pizza i stedet. Ihvertfald skal jeg ud og have lavet noget mad, for sulten er jeg nu. Foreløbig vil jeg ønske god weekend og så håber jeg, at jeg kan nyde dagen imorgen med min søde veninde.

Kærlighed & Kikærter

Jeg har efterhånden blogget noget tid nu, og det er ikke så ofte, jeg støder på en blog, hvor jeg vitterligen bliver imponeret og slet ikke en dansk blog, skrevet af en mand.

Det sker – indrømmet, men ikke ofte. Den her blev jeg imponeret af. Både filosofien bag (fordi jeg ikke selv formår det), og så den lækre og utroligt flotte præsenterede mad. Jeg skal helt sikkert prøve nogen opskrifter fra Thomas’ veganske univers, omend jeg ikke bliver veganer, så elsker jeg grøn mad, og lidt ny inspiration skader jo aldrig.

Flotte fotos af lækker mad, får jeg personligt aldrig nok af, og det er der helt sikkert hos Thomas. Prøv at se, hvad du synes – måske du også bliver inspireret. Du finder selvfølgelig også linket under mine madbloglinks.

270412 Rundtur


Kirsebærtræ på Enghavelyst, som bare er helt, helt utroligt flot

Jeg kan dårligt kalde det en blogrundtur længere. Jeg ved ikke, om du har bemærket det, men frafaldet af blogs er alarmerende! Det er næsten ingen af dem tilbage, som var der, da jeg startede. Jeg kan især se det fordi jeg får besked om døde links her på bloggen. Der er mange, men deriblandt også links til blogs, der ikke eksisterer længere. Rigtig mange, og rigtig trist synes jeg. Der er flere af dem, jeg savner. Nogen holder så “bare” en pause, mens andre er helt forsvundet. Hvis du har lukket din blog, men stadig læser med her, så fortæl mig, hvorfor du lukkede din blog.

Så runden kommer ikke i så høj grad til at handle om bloggen snarere end om den mange andre ting, jeg også falder over rundt omkring. Selvfølgeilg sker der også spændende ting på nogle af de blogs, der er tilbage, men der er altså nogen, der påstår at kalde sig aktive bloggere, og det er over et halvt år siden de skrev noget sidst – den holder (ifølge mig) altså ikke vand, omend det selvfølgelig er blogejerens valg. Men jeg står af så, hvis jeg skal vente så længe på indlæg, det må jeg medgive. Nå, men skulle du tænke, om det kunne ske her? Det tror jeg ikke, der er nogen fare for. Indtil nu, har jeg ikke set skyggen af lyst til at holde min mund. Så skal der da ske noget uventet, og det kan der selvfølgelig, som da far blev syg. Men da brugte jeg jo så bloggen til lidt informationer den vej. Det var egentlig fint synes jeg.

Man læser meget på kort tid. Ikke alt er lige interessant, men det mest interessante vil jeg så dele med jer med passende mellemrum. Ikke at jeg gider lægge mig fast på et bestemt interval, men når jeg har samlet nok til et passende indlæg. Det er det så tid til nu. Hver gang vil indlæggene hedde Rundtur med datoen foran, så skulle det være på plads.

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at fotograferer og fotos i det hele taget. Også gamle fotos synes jeg er særdeles spændende. Jeg har fået nogle gamle fotoalbums, fra min mor, og motiverne i dem er facinerende for nu at sige det mildt. Desværre nådede mor og jeg ikke at sætte os ned, og gå dem igennem så vi kunne skrive, hvem der var hvad. Så mange af de her skønne fotos, aner jeg ikke, hvad forestiller. Jeg tænker, jeg vil give dem til det lokalhistoriske musem, hvor mor er født. Måske de kan redde ud, hvem der er hvad. Mor havde ingen søskende, så derfor er disse fotos dårligt interassante for andre, end nogen i hendes familie evt. Måske mors fætter, jeg besøgte sidste år, kan kaste lys på nogen af dem. Det havde vi faktisk også aftalt, vi skulle have kigget på. Hvorom alting er, så faldt jeg over dette indlæg igår, som netop handler om, at Hanne Stegemüller tilbyder sin hjælp, hvis du har et gammelt foto, du gerne vil have repareret/restaureret. Prøv at kig, jeg synes, resultatet er fantastisk.

Som med så meget andet, går der også mode i mad. En af de sidste nye trender hedder Stenaldermad. Men er det nu også så sundt igen? Det skal man vist tage med “det berømte gran salt” – nåh nej :-)

Læs mere nedenfor:
Læs resten

Foodgawker.com


Click on the screenshot to go to the site

If you like food and recipes and not least food and cake blogs, you want to have a look at Foodgawker. It’s similar to Tastespotting, if you know that. SO many lovely photos and recepies.

Julestemningen, jeg mangler


Klik på ovensiddende for at komme til Sjarmerende Jul

I dag ledte jeg (igen) efter en blog, jeg ellers har fulgt. I min skiften computer i sin tid, er den blevet væk for mig, og jeg har ledt og ledt. NU fandt jeg den, og det var hende, der gjorde opmærksom på ovensiddende, som hun godt nok ikke forstår, men synes er rigtig flot. Og jeg giver hende ret, der er mange dejlige ting og ideer. Måske du også kan bruge nogen, nu når du ikke får nogen store Julestemning herfra.

Jeg vil også varmt anbefale min savnede blog. Ikke mindst, skal du, hvis du er hundeven, kigge på fotos af og læse om hunden George. Det var i høj grad også ham, jeg manglede. En border Collie. Håber du må hygge dig begge steder.

Blogs & things

Når det er aviser, hedder det agurketid. Og da et tilsvarende fænomen hersker i blogland, samtidig med, at flere og flere stopper med at blogge, er det snart svært at tage på blogrundfart medmindre, jeg vil læse madblogs i en udendelig strøm. Dem er der så til gengæld så mange af, at man næsten kvæles i dem. Ikke dårligt ment, men hold da op!

Så var det lige, jeg tænkte, at der nok var andre end undertegnede, der måske kunne bruge lidt nye links til readeren og i det hele taget, nye indput. Nu kan jeg jo ikke garantere, at det er nyt for dig, men så har jeg da prøvet, at forsøde dine dage henslængt i mørke, regnfulde sensommerdage foran computeren. For et er sikkert – du sidder ikke ude i solen i din liggestol!!! Skæbnen vil at i udgivende stund, er det faktisk blå himmel og solskin, men de mørke dage kommer da igen – så…Enjoy!


Hvis ikke du lige ved, hvad du ellers skal i det her Gudjammerlige vejr, så kan du da shoppe (hvis ikke du har sprunget feriebudgettet af ren depression allerede). Der er store besparelser på lækre dufte både til ham og hende, udover andre skønhedsprodukter


En af mine egne favoritblogs. Minna gør det også i fotofrafering, og hun gør det godt


Når man som jeg er nødt til at passe på finanserne, er der ikke råd til de store udskejelser udi glittede magasiner. Så er det godt, man kan få styret sine lyster på nettet også der. Her et eksempel


Personligt gad jeg godt gå shop-amok i Laura Ashley’s ting, meeen… ikke sådan lige noget, der står på budgettet. At kigge og lade sig inspirere kan man dog gøre her, helt gratis, i hendes nlinecatalog


Vidste du, at nu har Isabella en blog? Ork jo, opskrifter og meget mere, dejlig blog


Det er sikkert ikke noget, DU tænker så meget over, medmindre du selv er chokoladefarvet. Men det er altså rart at se andre, der ligner en selv. Prøv at forestille dig, at stort set alle ugeblade og reklamer, viste nogen, der ikke ligner dig? – Nej det har du aldrig tænkt over, men her er altså et online magasin med masser af “Chokolade” guf – både for ham og hende


A pros pos det med magasiner – issuu er stedet for online magasiner. Nogle bedre end andre, men mange, mange gode i mange forskellige kategorier. Vist et screenshot for de hundeglade kig derind. Du kan selvfølgelig melde dig ind (har jeg gjort), og være i kontakt med venner, derinde og abonnerer på de magasiner, du synes bedst om. Og tro mig, du finder helt sikkert noget, du kan lide. Men det er ikke et krav for at læse med


Nu ved jeg godt, at jeg skrev, at jeg ikke synes, det hele skulle være madblogs. Ikke fordi jeg har noget som helst imod dem, tværtimod :-) – Jeg følger et hav af dem selv. Men denne er noget helt for sig selv, både maden, og ikke mindst fotos og madens præsentation – jeg (og sikkert mange) kan lære meget her