Blogtræf og bybilleder



Man skal kigge op nogengange. Dennne smukke ejendom ligger på Nørrevold


Et af mange hyggelige stræder i København


Der blev solgt smukke smykker ved Rundetårn, og havde de ikke været så uforskammede, havde de sikkert fået en handel


Den gamle postbygning på Købemagergade


Her hos Crinoline, skulle jeg lægge bånd på mig selv for ikke at gå ind og købe brocher


Udenfor butikken “Sjaler” hang dette smukke af slagsen


Den Grønne Kælder, hvor vi spiste. Det viste sig desværre, at de fotos jeg tog af nogen af deltagerne, ikke blev gode, fordi det først var senere, jeg brugte blitzen, og det skulle jeg have gjort her også


Et par aftenindtryk fra byen på vej videre til Centralhjørnet


Centralhjørnet med al den helt utrolige Julepynt


Industriens Hus på Rådhuspladsen


Wheel of Copenhagen på Axeltorv, var oplagt at fotografere i mørke, og det blev jo helt godt også. Rigtig flot er det

Det var tid for blogtræf igår. Vi var Sister Bonde, Malene, Harning, Jens, Fru Green og Leif. Vi startede på Den Grønne kælder, hvor vi fik rigtig dejlig mad. En del af planen var hemmelig på forhånd for nogen bl.a. mig! Det havde også været okay, hvis ikke det var for det faktum, at man der må ryge. Lokalet på Centralhjørnet, er så selvsagt under de berømte 40 kvm, og altså ikke ret stort. Der er mægtigt hyggeligt, og musikken er et kapitel for sig, ligesom Julepynten selvfølgelig. Da jeg risikerer at få et astmaanfald og i bedste fald at blive dårlig i flere dage, hvis jeg opholder mig i så meget røg, drak jeg lidt vin, og så forlod jeg selskabet. Ærgerligt, men sådan måtte det så være.

På vejen skulle jeg prøve mit kamera i mørke og med blitz. Det var i det hele taget debut for det med blitz’en. Hånden på hjertet har jeg ikke rigtig kunne finde ud af, at bruge den, og så forsøgte jeg bare igår, og det lykkedes! Sådan bliver man hele tiden klogere. Den store boghandel på Rådhuspladsen blev også lige besøgt, nu jeg var der, hvor jeg fik købt en Julegave, og en bog til mig selv. Så gik turen over til Axeltorv, hvor det flotte Wheel Of Copenhagen er, og det blev også fotograferet.

Transporten til og fra det her arrangement, var et kapitel for sig selv. De kære Statsbaner, har henlagt noget sporarbejde til weekenderne, hvilket betød en uhørt mængde af mennesker på togene udover, at de kun kører hvert 20. minut. For mig personligt betød det også skift på Hellerup St., hvilket ikke plejer at være nødvendigt. Det gik, men det var bøvlet og tog rigtig meget længere end ellers, men hjem kom jeg. Tak for et fint arrangement og maden var skøn, der skal jeg ind igen!

Dejlig eftermiddag

Det var et hyggeligt blogtræf, som jeg desværre måtte “stå af” tidligere end ønsket, men mere om det og alt det andet imorgen engang, når jeg kommer hjem fra stalden og har sendt “den store grå” og de andre til Sverige.

Lige nu trænger jeg til at hvile hovedet.

Det vidunderlige net!

Ja det bringer altså meget med sig. Blogtræf, nye venner og ikke mindst fund af gamle venner. En ting er Facebook, som jeg jo synes er dødsjovt, og hvor man da helt sikkert kan finde mange, men der er faktisk også LinkedIn, hvor jeg tror man kan finde endnu flere, og måske især de mandlige bekendte, for det er proffessionelt/karriereorienteret. Nu har jeg jo intet job, men jeg har været nødt til at “lade som om” og jeg er således indenfor “Independent Photograpy” og det er jo ikke helt forkert ;-) og igår fandt jeg faktisk en gammel, gammel bekendt. Hm! Nej det passer ikke helt, han var faktisk mere end det. Han var en rigtig lækker, lækker mand, som jeg var VILD med, men der var flere årsager til, at det ikke blev til noget. Det er en anden historie, som hører til privatlivet og han bor nu udenlands, men tænk nu kan vi opdaterer og høre, hvordan vi har det hver især. Det er da genialt – ikke?

Ikke nok med det, så er det så let lige at smide en hilsen, hvis man har noget på hjertet. Bare lige held og lykke, tillykke med fødselsdagen el. hvad det nu måtte være. Det er så let at vise folk, man tænker på dem, og tænk nogen bliver rigtig glade for det, og beviset på det lå i min indbakke på Facebook igår, hvor jeg fik den sødeste hilsen – også fra en dejlig mand – fordi han var glad for min hilsen og satte pris på mig. Og så bliver man da glad! Spred lidt glæde og smid en hilsen til dem du tænker på, og så får du også en masse igen – I promise!!

Nu vil jeg suse ud i den rigtige verden og få en masse igen og give en masse til en stor smuk dejlig rød hest! Og når jeg kommer tilbage – I gætter det aldrig – fotos – og ja det er STADIG Derbydag!!! :o

Blogtræf med motion til lattermusklen


Israels Plads som faktisk tog sig rigtig flot ud idag. Lige efter dette foto blev taget blev vejret faktisk rigtig godt fra at have set rigtig truende ud


Cafe Hacienda, hvorfra der blev hentet forsyninger til at smøre lattermusklen


Udsigten fra hvor vi sad – ganske indbydende


Randi og Barkas, som jeg godt tør vise, af den simple grund at Randi har fotos af sig selv offentliggjort på sin blog og så er de da bare søde synes jeg!

Idag var det dagen, hvor vi skulle mødes, os der havde lagt os fast på, at ville møde Anita på hendes tur til det Københavnske. Jeg må indrømme, at jeg havde glædet mig rigtig meget til at se hende, og jeg blev ikke skuffet. Men en sjov detalje var det, at i mine forestillinger talte hun slet ikke jydsk, men selvfølgelig gør hun det, når hun kommer fra Holstebro :D – det kan ikke være andet, men det viser bare igen noget om, hvor mange nuancer man ikke får med før man møder folk rigtigt.

Udover at møde Anita, var der jo også alle de andre, som det også bare var så hyggeligt at træffe: Gitte (som Anita logerer hos, og som ingen blog har), Charlotte (blog.gullach.dk) – hvis blog jeg slet ikke kender – det kommer jeg til nu, Pernille, Frederikke (hende.dk), Randi (vetran.dk) og Pia (qvinde.dk), og som vi havde det hygsomt, og latteren og snakken flød! Og stakkels Barkas, der måtte lægge følsomme hundeøren til en hel eftermiddag ;-)

At jeg som den første brød op, skal BESTEMT ikke tages for, at jeg ikke hyggede mig, for det gjorde jeg i høj grad, men jeg var og er kørt flad p.t., og den her uge har været “bloody murder” for mig, så jeg kunne dårligt holde mig vågen til sidst. Jeg hyggede mig gevaldigt og vil gerne takke jer alle for en dejlig dejlig eftermiddag med godt selskab! Nu vil jeg ud og have en kop te!