Nedgang og aflysning


Newmarket 2014

Det eneste nogenlunde opløftende i dag er vejret, som dog holder tørt. Det er mørkt og blæsende, men sålænge man bare skal være inde og under dynen, er det jo ligemeget.

Helbredet er for jævnt nedadgående, så jeg forventer, at tal er for stigende mandag, men vi får se. Godt er det ihvertfald ikke. Ganske som jeg forventede, blev løbene aflyst på Klampenborg Galopbane i dag. Men hellere det, end sikkerheden er i fare. Det løb vores hest skulle have løbet, bliver indsat i løbsdagen næste lørdag. Så får vi se, om jeg er frisk nok til at deltage. Lige nu er det en dag ad gangen.

Den flotte frøstand på foto, kunne jeg ikke stå for og de smukke blomster selvfølgelig. Frøstandende var der masser af, så jeg tog en stak med hjem. De skal i posten til en haveejer.

Jeg håber, jeres weekend forløber som I ønsker, og uden sygdom!

Søndagslinks

Det er snart ved at være noget siden, I har fået en håndfuld links. Ikke at jeg ikke har haft nogen, for det har jeg bestemt, men jeg er ligesom kommet bagud af alt det her hjernerystelse og følgerne af, som tog sin tid. Jeg prøver langsomt at indhente det forsømte, og idag har jeg så fået gjort huset “beboeligt” og gæstevenligt igen. Dejligt, at få det gjort, men så er der lige 700 andre projekter, der står i kø. Jeg gider ikke stresse, jeg må tage det som det kommer, og det går jo også meget godt. Så her er lidt links.

Der er reklamer, og så er der reklamer – denneher var vist lige på kanten, og nogen synes så, at den var udover! Jeg synes nu heller ikke, det er passende og kan heller ikke se, hvad det overhovedet skal til for – altså dagen som sådan. Hvis folk vil holde en sådan, kan de nok godt selv finde ud af det. Der er grænser – men nu er jeg jo også bare “gammel”!

Have er noget, der altid har interesseret mig meget, og stadig gør. Desværre har jeg ingen, og det er noget der i den grad kan irritere mig, for i princippet, kunne jeg få en kolonihave, hvis jeg ville. Men jeg ved, at jeg ikke har kræfterne til at få det holdt, hvor gerne jeg end ville. Tro mig, hvis jeg vandt de her mange, mange mill. i Lotto eller på anden vis, så var en have incl. havemand noget af det, der var på listen. Til jer der har kræfterne tips til den frodigste køkkenhave.

Vi er nok flere, der efterhånden kan skrive under på, at vores Syge Væsen, trænger for mange forbedringer? Ihvertfald har jeg prøvet at blive sendt hjem med underlivet sprættet op på tværs, og ingenting kunne overhovedet, og ingen spurgte, hvordan jeg ville klare mig – jeg måtte ikke løfte mere end en liter mælk i over en måned efter. Jeg boede på det tidspunkt langt fra familie og venner, men heldigvis havde jeg verdens sødeste nabo, som også var og er en god ven, og havde jeg ikke haft ham, ved jeg ikke, hvordan det nogensinde var gået. Vi betaler verdens højeste skat, og alligevel kan man ikke være sikker på at få den omsorg og pleje man har behov for. Hverken mens man er indlagt eller når man bliver udskrevet – det er et skråplan. Det har nogen så gjort noget ved og al ære for det, men hvad med dem, der ikke kan betale for det?

At få et forhold og ægteskab til at fungere, kan være svært nok, men nogen har det ekstra svært, hvis de kommer fra meget forskellige baggrunde, se et eksempel her, og iøvrigt er der mange andre interessante artikler omkring kærligheden derinde.

Som altid skal vi have lidt madrelateret også – det hører ligesom med, og det kan jeg dårligt forstille mig nogen protestere imod. Kunne du tænke dig, at lave din egen is? Hvem kan ikke det, her fandt jeg så lige det perfekte site, der forklarer og har en grundopskrift også. Indrømmet, vejret i dag siger ikke is, men det vejr kommer da forhåbentlig igen.

Jeg ved ikke, hvordan I har det, men jeg elsker lejlighedsvis at komme ud og spise enten med min far eller en god veninde. Nu hvor min hesteveninde, er hjemme fra sydligere himmelstrøg som vanligt, skal vi på opdagelse, ganske som vi plejer, og det plejer også at indbefatte lidt spiseligt. Her har Mia lavet en guide til spisesteder.

Ganske som altid, når jeg tror, jeg har nogenlunde styr på de mest fantastiske veganske blogs, så dukker der endnu en op - The Miss Kitchen Witch Recipe Blog. En af dem, man også må følge. Fantastiske fotos og lækre opskrifter – mere kan man ikke ønske sig.

Mangler du tips til, hvordan du bager vegansk og opskrifter, så er sitet, du skal bruge lige her.

Og så lige en sidste på faldetrebet – Little Miss Meatfree. Jeg håber, I har fundet noget, I kunne bruge, blive inspireret af eller bare synes var interessant at læse. Fortsat god søndag.

Sommeregn

Dagen startede sådan set godt, med sommeregn og smukke blomster. Jeg var ikke vild med at skulle ud i det, men prøver at se sådan på det, at jeg i princippet ikke kan få for meget motion og frisk luft. Og det var sådan set også meget fint at komme lidt ud, indtil….. well, læs næste indlæg!

Blomstrende travl mandag (+tirsdag)

Ja noget skal man jo skrive som overskrift, og det beskriver dagen godt nok. Dagen startede med en tur på banen og i stalden. Mandag er dagen, hvor hestene går galops og ofte er der også græsgalops, gerne heste der skal starte storløb eller prøveløbsheste, der ikke har prøvet græsset før. I går var det sidste. På den konto havde vi også et par stykker, der fik lov at gå der en tur. Mandag er også af ovennævnte grund en af de dage, hvor jockey’erne kommer på besøg og rider nævnte galops og det er gerne en travl dag i stalden – også hos os, da vi lørdag har 3 startende heste. Sazerac, der vandt i lørdags, The Kicker (aka Racerponyen) og The Seducer, som starter for første gang, så det bliver en spændende lørdag – igen.

Efter alt det her galops og staldvisit, smuttede jeg til “fodfidus” og det er altså noget, jeg varmt kan anbefale, at få ordnet sine fødder sådan helt professionelt, er noget ganske andet end at gøre det selv.

Efter fodfidus, synes jeg det var tid til at få nogen planter til min altan, så jeg drog mod planteskolen. Efter min lokale planteskole blev solgt, og de brugte lang tid på at rive ned og bygge op igen, blev jeg kunde her, og er imponeret ovar udvalg, hjælpsomhed og ikke mindst den dejlige beliggenhed lige ved Bagsværd Sø. Iøvrigt et sted, jeg har lovet mig selv, jeg skal ud og gå en dag med kameraet. “Nogen” giv mig flere timer i døgnet og flere kræfter!

Når man elsker blomster og planter, bliver det en øvelse udi selvbeherskelsens svære kunst at gå derude. Der er fristelser i mængder så jeg næsten ikke kan beskrive det. Jeg beherskede mig, og købte ikke vildt ind, men dog fik jeg da handlet noget. Jeg skal jo også have plads til lidt spiseligt og udover blomsterne købte jeg 2 tomatplanter af 10 kr., så det var lige til at klare. Derudover har jeg planer om chili (2 slags), græskar, flere tomater, ærter og så må vi se, hvad det kan blive til.

Jeg har fået sået en masse chili og morgenfruer og ligeledes græskar, ligesom alle blomsterne er på plads. Der mangler stadig lidt spiseligt, men det kommer forhåbentlig. Minidrivhuset er kommet på plads på den lille altan, hvor det er meningen, det skal have fast ophold, og så har jeg fundet en reol til den store altan. Den er dog lidt “pebret” i pris, så jeg skal lige tænke mig godt om – ikke om jeg vil have den, men om jeg vil bruge så mange penge. Og dog, jeg ved jo, at jeg ellers vil ærge mig, men har en plan om, at min hr. fader evt. kan bidrage som årets fødselsdagsgave. Vi ser – og går det som planlagt, skal I nok få at se.

Også i dag har jeg ordnet altaner, vasket og været i stalden, og hentet min cykel fra det årlige eftersyn. Så nu er jeg kørende igen. Det bliver skønt i det fine vejr, men jeg synes, jeg hører noget om kulde og ligefrem sne?? Jeg vælger at tro, at det må være en stor fejltagelse!! Jeg har ingen lyst til væddeløb i snevejr, det skal jeg nok indrømme. Foreløbig vil jeg gå ind og slappe af, og hænge det vasketøj op, vaskemaskinen står og hyler og fortæller er færdigt.

Skuffende sandskulpturer


En af sandskulpturerne, der symbliserer pengenes magt


Toppen af billedhugger Mogens Møller’s skulptur (1999) med tårnet fra Christiansborg i baggrunden


Motiver fra Bibliotekshaven, hvor jeg aldrig har været – et dejligt sted. Liljerne var stort set færdig, men forfald har også en vis skønhed


Vejret blev helt fantastisk, efter en noget usikker start og der var så smukt i byen – her på vej ned mod Blågårdsgade

Det har længe været en aftale, at jeg skulle med Susie ind og se Sandskulpturer, ligesom vi var sidste år. Vi tog fotoudstillingen først, for den er jo nu slut og så var det denne, som slutter i dag.

Jeg tog toget, og stod af på Nørreport og gik ned til Susie og så cyklede vi videre på vores færd. Når man ikke er vant til at cykle i centrum, er det en skræmmende affære. Hvis folk bare ville holde færdelsdreglerne, så kunne vi alle have roligere og mere sikre cykleture i centrum. Folk er altså fuldstændig uhæmmede. Jeg kan godt forstå, at der er mange ulykker med cyklister, for de kører altså som brækkede arme. Nå, det var et sidespring, og frem kom vi. Lige da vi startede ud kom der lidt dryp fra oven, men det blev ved et par dryp og resten af dagen og aftenen var det fantastisk vejr, lige til vi skulle hjemover.

Skulpturerne er flyttet i forhold til sidste år, grundet noget graveri (også der!!) og det er langt fra optimalt. Det giver meget mindre plads og på alle måder er det bare ikke nær så godt. Dertil kommer, at der har været massive klager fra beboerene i området. Det var noget af det, og så var skulpturerne ikke nær så interessante og flotte som sidste år. Ikke at de ikke var fine, for det var de selvfølgelig, men de var langt fra så imponerende i detaljer og i tema’er som sidste år. Jeg synes, der var meget “doom-and-gloom” over tema’erne i år. Jeg går altså ikke ud for at få en moralsk “opsang”, men for at se nogle flotte skulpturer. Og det var der i forhold til antallet for meget af. Det er selvfølgelig smag og behag, men sådan generelt, var jeg ikke specielt begejstret, og det var vi enige om.

Nu havde vi så set det. Ligesom skulpturerne havde vi bestemt, at vi skulle prøve en vegetarisk cafe på Nørrebro, men det får I mere om på et tidspunkt. På vejen så vi Christiansborg og ikke mindst Bibiliotekshaven, hvor jeg aldrig har været. Bagefter var vi over Ridebanen, eller det der skulle have været den. Også her er gravet op til ukendelighed. Jeg må sige, jeg synes ikke de mange turister får København at se fra en heldig side. Men igennem alle hurdler af chikaner, og opgravninger og igennem byen kom vi til Blågårdsgade…..to be continued.

Links:

Bibliotekshaven på Slots- og Ejendomsstyrelsens site

Det Kongelige Biblioteks Have på Wikipedia

Forsigtig optimisme

IMG_6813opt2_Weekend
.

I går var det koldt, men blev varmere som dagen gik. I stalden var det selvfølgelig koldt, og da jeg så landede herhjemme, blev det dejligt lunt. Her i dag har det faktisk været lunt og solen har været der omend, det som det ses, har været diset. Men man aner et forår nu, men man tør jo dårligt. Jeg tillader mig med dagens temperaturer, at være forsigtig optimistisk.

Løgene i mine altankasser og krukker er ligeglade med vejrudsigter, og om jeg er optimistisk eller ej, de skyder. Lige forunderligt er det hvert år, synes jeg. Til gengæld kan jeg for min død ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan holde liv i mine pil. Nu investerede jeg endda i en ekstra flot model, og plantede den i min zinkspand, hvor den skulle stå godt. Ikke om jeg kan holde liv i dem, de går ud for mig – hjææælp! Someone! Det samme gælder min rosmarin, der ellers også stod i en frostfri potte. Skal jeg bare acceptere at begynde forfra hvert år? Til gengæld har min lavendel overlevet og min hortensia, så man kan nok bare ikke få det hele eller? Fortæl gerne om dine erfaringer.

Jeg har været praktisk idag, og fået ordnet lidt hængepartier. Ikke nok, men dog noget. Blandt andet fået ordnet lidt fotos fra sidste år, ordnet nogen betalinger og så har jeg selvfølgelig fået god grøn mad også. Nu synes jeg, at jeg snøfter mistænkeligt! Jeg orker det bare ikke! Varm te må der til, tror jeg!

IMG_6814opt2_Weekend
.
IMG_6815opt2_Weekend
.
IMG_6812opt2_Weekend

En til havefolket

En ydmyg haveopt2_YdmygHave

.

Passion skinner igennem og slår aldrig fejl. Det er den, der gør, at tingene bliver vedkommende interessante og nærværende og levende, så man føler man selv er der. Gør at man sluger hvert ord og glæder sig til næste skriv.

At evne det i en alder af 19 år, er usædvanligt og især når vi taler om have. Men Mathias Emil har den – passionen og ikke mindst fantastisk viden og indsigt i planterne. Er du haveinteresseret, så er der ingen vej udenom hans blog.

Han er desværre ikke på Facebook (hermed en slet skjult opfordring), men gør sig på Google+, som jeg altså er stået af på. Men bloggen kan alle være med på, og som sagt, har du intersse for blomster/have, så er den et must. Klik på screenshot ovenfor, så kommer du til bloggen.

Her er som Mathias selv beskriver sig selv:

En haveamatør på 19 år.
I snart en halv snes år har haven været min store interesse. Det startede i de små, med radiser i mors staudebed. I dag har jeg mine egne bede og lever og ånder for, hver dag, at lære nyt og blive bedre – jeg suger hele tiden til mig og føler at for hvert spadestik jeg tager, bliver jeg klogere.
Følg mig her på bloggen og læg gerne en kommentar. Så kan vi være fælles om den pragtfulde fornøjelse det er, at have jord under neglene og så småt begynde at blive grønne i fingerspidserne!

Hvem er forvirret?

IMG_6446opt2_Pelargonie

Det var i går jeg opdagede, at det med årstiden, det virker min pelargonie da til at have bare lidt styr på. Den er måske en kende tidlig på den, men …ikke desto mindre, indikere dens insisteren på at blomstre da mere forår, end vi har udenfor.

Begge skulle være naturens orden, tænker jeg, og spørger så mig selv, hvem er egentlig forvirret her?

Mandagstema – Midsommerblomster

Disse smukke valmuer, må være passende for Mandagstemaet. De er fra turen til Tivoli og var bare så smukke.

Nogengange kan lysten og trangen til at rode i jord og have have, synes helt uovervindelig. Jeg har også overvejet en kolonihave, men ved, jeg ikke har kræfterne – selvfølgelig kan haven indrettes som man nu orker – jeg ved det ikke, vi må se. Men indtil da, suger jeg blomsterglæder til mig, hvor jeg finder dem på min vej og der er mange smukke blomster blandt andet i Tivoli.

Hamren, banken og sliben

Og læg så oveni damen fra S-togsstationen oveni, når hun (formentlig) igen meddeler, at der er forsinkelser. Så har du min morgen. For det første, er de hernede ved at grave hele vejen op, eller det vil sige, det har de gjort, og det er de også nødt til, når de skal reparere vandledninger. Det kan ikke være anderledes. Inde ved naboen har de nu snart i Guderne skal vide hvor længe også haft håndværkere. Der er blevet skiftet vinduer, og de er stadig igang med noget tag, så vidt jeg lige kan se. At sige, at alt det her genererer noget larm, er vist en underdrivelse. Og når man så nu for 2. dag har en hovedpine af Olympiske dimensioner, så er det ikke lige sagen.

Jeg vågnede selvfølgelig tidligere end planen var, men sådan er det ofte. Og som lige så ofte flyttede jeg bare ind på sofaen og så en udsendelse om Britisk Arkitektur, som jeg havde optaget. Meget interessant, og absolut ikke ligegyldig. Iøvrigt glemte jeg, at fortælle om det her bistik jeg fik forleden. Ikke at det er dødvigtigt,, men nu havde jeg jo nævnt det. Det fik jeg såmænd, mens jeg stod ganske fredeligt nede på banen og lurede løb. Havde overhovedet ikke så meget som kigget på den skide bi, som virkelig lagde alle kræfter i, da den borede sig ned i min arm, og således fik min uddelte opmærksomhed. Det er mit 3. bistik i mit liv, så jeg overlever :)

Dagen i dag bringer lidt praktisk her på computeren: Et blogindlæg, jeg har lyst til at kommentere på, og en mail jeg skal svare på og sådan lidt af hvert, som dagene som regel bringer. Jeg har et indlæg på horseracing.dk, jeg også lige skal have skrevet. Senere kommer min far forbi, og drikker en kop kaffe og kører mig til Lyngby, hvor jeg skal mødes med en god veninde, og med hende hjem til middag. Det glæder jeg mig til. Det er langt fra, at være ofte vi ses, men det er altid hyggeligt.

Fotoet, er fra sidste år. Dels fordi, jeg synes, det var sjovt at finde noget fra omtrent et år siden, og ovensiddende er taget 29. august og dels på grund af kamerasituationen. Blomsterne i år er langt fra, at være så flotte. Eller det vil sige perlargonierne har det okay, men mine altankasser, som var fyldt med petuniaer, tømte jeg i går. De lignede noget, der er løgn. Og fra pålidelig kilde ved jeg, at det er alt det vand, der er kommet. Det kan de ikke lide. Og jeg skal hilse og sige, de så ud derefter. Lige til at hælde ud. Nå, men næste år må det hellere blive perlargonier igen, de er åbenbart ret så hårdføre. Jeg vil ønske jer en god dag i en uge, der som altid, er gået alt for stærkt, og næsten er slut. Mens jeg “arbejder” har jeg Mauve Bincy’s “Nattens Regn og Stjerner i højtalerne. En velsignelse de lydbøger.