Skuffende sandskulpturer


En af sandskulpturerne, der symbliserer pengenes magt


Toppen af billedhugger Mogens Møller’s skulptur (1999) med tårnet fra Christiansborg i baggrunden


Motiver fra Bibliotekshaven, hvor jeg aldrig har været – et dejligt sted. Liljerne var stort set færdig, men forfald har også en vis skønhed


Vejret blev helt fantastisk, efter en noget usikker start og der var så smukt i byen – her på vej ned mod Blågårdsgade

Det har længe været en aftale, at jeg skulle med Susie ind og se Sandskulpturer, ligesom vi var sidste år. Vi tog fotoudstillingen først, for den er jo nu slut og så var det denne, som slutter i dag.

Jeg tog toget, og stod af på Nørreport og gik ned til Susie og så cyklede vi videre på vores færd. Når man ikke er vant til at cykle i centrum, er det en skræmmende affære. Hvis folk bare ville holde færdelsdreglerne, så kunne vi alle have roligere og mere sikre cykleture i centrum. Folk er altså fuldstændig uhæmmede. Jeg kan godt forstå, at der er mange ulykker med cyklister, for de kører altså som brækkede arme. Nå, det var et sidespring, og frem kom vi. Lige da vi startede ud kom der lidt dryp fra oven, men det blev ved et par dryp og resten af dagen og aftenen var det fantastisk vejr, lige til vi skulle hjemover.

Skulpturerne er flyttet i forhold til sidste år, grundet noget graveri (også der!!) og det er langt fra optimalt. Det giver meget mindre plads og på alle måder er det bare ikke nær så godt. Dertil kommer, at der har været massive klager fra beboerene i området. Det var noget af det, og så var skulpturerne ikke nær så interessante og flotte som sidste år. Ikke at de ikke var fine, for det var de selvfølgelig, men de var langt fra så imponerende i detaljer og i tema’er som sidste år. Jeg synes, der var meget “doom-and-gloom” over tema’erne i år. Jeg går altså ikke ud for at få en moralsk “opsang”, men for at se nogle flotte skulpturer. Og det var der i forhold til antallet for meget af. Det er selvfølgelig smag og behag, men sådan generelt, var jeg ikke specielt begejstret, og det var vi enige om.

Nu havde vi så set det. Ligesom skulpturerne havde vi bestemt, at vi skulle prøve en vegetarisk cafe på Nørrebro, men det får I mere om på et tidspunkt. På vejen så vi Christiansborg og ikke mindst Bibiliotekshaven, hvor jeg aldrig har været. Bagefter var vi over Ridebanen, eller det der skulle have været den. Også her er gravet op til ukendelighed. Jeg må sige, jeg synes ikke de mange turister får København at se fra en heldig side. Men igennem alle hurdler af chikaner, og opgravninger og igennem byen kom vi til Blågårdsgade…..to be continued.

Links:

Bibliotekshaven på Slots- og Ejendomsstyrelsens site

Det Kongelige Biblioteks Have på Wikipedia

Forsigtig optimisme

IMG_6813opt2_Weekend
.

I går var det koldt, men blev varmere som dagen gik. I stalden var det selvfølgelig koldt, og da jeg så landede herhjemme, blev det dejligt lunt. Her i dag har det faktisk været lunt og solen har været der omend, det som det ses, har været diset. Men man aner et forår nu, men man tør jo dårligt. Jeg tillader mig med dagens temperaturer, at være forsigtig optimistisk.

Løgene i mine altankasser og krukker er ligeglade med vejrudsigter, og om jeg er optimistisk eller ej, de skyder. Lige forunderligt er det hvert år, synes jeg. Til gengæld kan jeg for min død ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan holde liv i mine pil. Nu investerede jeg endda i en ekstra flot model, og plantede den i min zinkspand, hvor den skulle stå godt. Ikke om jeg kan holde liv i dem, de går ud for mig – hjææælp! Someone! Det samme gælder min rosmarin, der ellers også stod i en frostfri potte. Skal jeg bare acceptere at begynde forfra hvert år? Til gengæld har min lavendel overlevet og min hortensia, så man kan nok bare ikke få det hele eller? Fortæl gerne om dine erfaringer.

Jeg har været praktisk idag, og fået ordnet lidt hængepartier. Ikke nok, men dog noget. Blandt andet fået ordnet lidt fotos fra sidste år, ordnet nogen betalinger og så har jeg selvfølgelig fået god grøn mad også. Nu synes jeg, at jeg snøfter mistænkeligt! Jeg orker det bare ikke! Varm te må der til, tror jeg!

IMG_6814opt2_Weekend
.
IMG_6815opt2_Weekend
.
IMG_6812opt2_Weekend

En til havefolket

En ydmyg haveopt2_YdmygHave

.

Passion skinner igennem og slår aldrig fejl. Det er den, der gør, at tingene bliver vedkommende interessante og nærværende og levende, så man føler man selv er der. Gør at man sluger hvert ord og glæder sig til næste skriv.

At evne det i en alder af 19 år, er usædvanligt og især når vi taler om have. Men Mathias Emil har den – passionen og ikke mindst fantastisk viden og indsigt i planterne. Er du haveinteresseret, så er der ingen vej udenom hans blog.

Han er desværre ikke på Facebook (hermed en slet skjult opfordring), men gør sig på Google+, som jeg altså er stået af på. Men bloggen kan alle være med på, og som sagt, har du intersse for blomster/have, så er den et must. Klik på screenshot ovenfor, så kommer du til bloggen.

Her er som Mathias selv beskriver sig selv:

En haveamatør på 19 år.
I snart en halv snes år har haven været min store interesse. Det startede i de små, med radiser i mors staudebed. I dag har jeg mine egne bede og lever og ånder for, hver dag, at lære nyt og blive bedre – jeg suger hele tiden til mig og føler at for hvert spadestik jeg tager, bliver jeg klogere.
Følg mig her på bloggen og læg gerne en kommentar. Så kan vi være fælles om den pragtfulde fornøjelse det er, at have jord under neglene og så småt begynde at blive grønne i fingerspidserne!

Hvem er forvirret?

IMG_6446opt2_Pelargonie

Det var i går jeg opdagede, at det med årstiden, det virker min pelargonie da til at have bare lidt styr på. Den er måske en kende tidlig på den, men …ikke desto mindre, indikere dens insisteren på at blomstre da mere forår, end vi har udenfor.

Begge skulle være naturens orden, tænker jeg, og spørger så mig selv, hvem er egentlig forvirret her?

Mandagstema – Midsommerblomster

Disse smukke valmuer, må være passende for Mandagstemaet. De er fra turen til Tivoli og var bare så smukke.

Nogengange kan lysten og trangen til at rode i jord og have have, synes helt uovervindelig. Jeg har også overvejet en kolonihave, men ved, jeg ikke har kræfterne – selvfølgelig kan haven indrettes som man nu orker – jeg ved det ikke, vi må se. Men indtil da, suger jeg blomsterglæder til mig, hvor jeg finder dem på min vej og der er mange smukke blomster blandt andet i Tivoli.

Hamren, banken og sliben

Og læg så oveni damen fra S-togsstationen oveni, når hun (formentlig) igen meddeler, at der er forsinkelser. Så har du min morgen. For det første, er de hernede ved at grave hele vejen op, eller det vil sige, det har de gjort, og det er de også nødt til, når de skal reparere vandledninger. Det kan ikke være anderledes. Inde ved naboen har de nu snart i Guderne skal vide hvor længe også haft håndværkere. Der er blevet skiftet vinduer, og de er stadig igang med noget tag, så vidt jeg lige kan se. At sige, at alt det her genererer noget larm, er vist en underdrivelse. Og når man så nu for 2. dag har en hovedpine af Olympiske dimensioner, så er det ikke lige sagen.

Jeg vågnede selvfølgelig tidligere end planen var, men sådan er det ofte. Og som lige så ofte flyttede jeg bare ind på sofaen og så en udsendelse om Britisk Arkitektur, som jeg havde optaget. Meget interessant, og absolut ikke ligegyldig. Iøvrigt glemte jeg, at fortælle om det her bistik jeg fik forleden. Ikke at det er dødvigtigt,, men nu havde jeg jo nævnt det. Det fik jeg såmænd, mens jeg stod ganske fredeligt nede på banen og lurede løb. Havde overhovedet ikke så meget som kigget på den skide bi, som virkelig lagde alle kræfter i, da den borede sig ned i min arm, og således fik min uddelte opmærksomhed. Det er mit 3. bistik i mit liv, så jeg overlever :)

Dagen i dag bringer lidt praktisk her på computeren: Et blogindlæg, jeg har lyst til at kommentere på, og en mail jeg skal svare på og sådan lidt af hvert, som dagene som regel bringer. Jeg har et indlæg på horseracing.dk, jeg også lige skal have skrevet. Senere kommer min far forbi, og drikker en kop kaffe og kører mig til Lyngby, hvor jeg skal mødes med en god veninde, og med hende hjem til middag. Det glæder jeg mig til. Det er langt fra, at være ofte vi ses, men det er altid hyggeligt.

Fotoet, er fra sidste år. Dels fordi, jeg synes, det var sjovt at finde noget fra omtrent et år siden, og ovensiddende er taget 29. august og dels på grund af kamerasituationen. Blomsterne i år er langt fra, at være så flotte. Eller det vil sige perlargonierne har det okay, men mine altankasser, som var fyldt med petuniaer, tømte jeg i går. De lignede noget, der er løgn. Og fra pålidelig kilde ved jeg, at det er alt det vand, der er kommet. Det kan de ikke lide. Og jeg skal hilse og sige, de så ud derefter. Lige til at hælde ud. Nå, men næste år må det hellere blive perlargonier igen, de er åbenbart ret så hårdføre. Jeg vil ønske jer en god dag i en uge, der som altid, er gået alt for stærkt, og næsten er slut. Mens jeg “arbejder” har jeg Mauve Bincy’s “Nattens Regn og Stjerner i højtalerne. En velsignelse de lydbøger.

Mutation

Jeg har ikke været så meget ude de seneste dage. Har ligget her med forkølelse og den slags hyggeligheder. Så det er ikke blevet til så meget fotografering. Men jeg var lige en tur på altanen i går. Jeg opdagede mutationen et par dage før. På det øverste foto, er der en lyserød og så en stribet petunia. Og jeg har altstå købt de lyserøde og alle mine andre planter er også lyserøde kun. Men denne ene blomst på en ellers lyserød plante er stibet – weird :-) Nedenfor en af de smulle lyslilla af slagsen. De vokser godt og jeg er meget tilfreds med mit valg af blomster, lige bortset fra mutationen!

Heldigvis går det bedre med helbredet, og jeg er nu kun snottet og har ikke feber. Det første er jeg så godt nok, og helt frisk er jeg ikke, men nu vover jeg altså at tage til løb i aften. Jeg vil jo nødig gå glip af en løbsdag, og endda en rigtig fin af slagsen. Vores stald har også startende, så… Så må jeg ligge brak i morgen og i dagene efter, hvis nødvendigt.

Rhododenron

Jeg skulle hjem igen. Selvom der lige var kommet en mega byge, var der ikke noget at gøre. Hjem skulle jeg. Buskortet lå derhjemme efter at have ligget til tørre, efter det var med i vask forleden.

Jeg var heldig, solen kom lidt og regnen holdt sig borte, mens jeg gik hjem. Som forleden kom jeg lige hjem, da det så brød løs igen. Men på vejen mødte jeg denne smukke rhododenron.

Helbredspause


Digitalis

Dagen idag kan beskrives meget kort. Jeg har ligget på sofaen, og været skidt. Men alligevel har jeg da fået lavet noget på computeren. Det er jeg godt tilfreds med, men kan også mærke, at jeg trænger til en computerpause imorgen. Jeg gider ikke, jeg er dødtræt og sløj. Men som I ved, plejer jeg jo at få lysten hurtigt igen. Men nu skal helbredet lige plejes lidt. Det kan være, jeg som Sister, barsler med pausefoto. Lidt men godt princippet :) Sov godt!

2i1

På vej ned og handle og ud på min fotomission mødte jeg igen de skønne valmuer. De er lige på sidste, og det ved bier og andet godtfolk godt, så der var kamp om pladserne, da jeg kom forbi. Så jeg fik 2i1 blomst idag. Det er ikke ofte, det sker. Jeg var, inpireret af Liselottes bemærkning om hendes valmuer, så kvik, at jeg nappede et par afblomsterede frøkapsler med, som nu ligger til tørre. Så kan jeg selv få de flotte valmuer næste år.