Hun hedder Saryn Muldrow


Saryn Muldrow da hun var i bodybuilding på topplan

Se den hensygnende hukommelse, er altså ikke helt død endnu. Nu havde jeg fået “computeren” sat på search på øverste etage, og “pling” så dukkede det op navnet, på den tidligere Kvindelige bodybuilder Saryn Muldrow, jeg ikke kunne huske før.

Iøvrigt er sitet fyldt med god information om træning, diæter m.m., og du kan se andre kvindelige bodybuildere/fitnessdronninger. Saryn har en hjemmeside, hvor du kan se hendes mange værker. Hun har som mange andre kastet sig over maleriet. Synes hun gør det okay, omend det ikke lige er min stil det hele, så synes jeg bestemt der er meget der er fint.

Du kan se Saryn som Catwoman her i 1997 Miss Fitness Olympia

Muldrow Creations på Facebook

Firs og Fit – muskler eller fed og færdig?

Jeg var lidt imponeret, da jeg læste om ham her forleden. Med vanlig nysgerrighed var jeg nettet rundt, og der var langt bedre artikler end den i B.T. Manden har gennemgået alverdens sygdomme og økonomisk ruin. Det var i forbindelse med sidstnævnte, at han kom forbi Centret, hvor han træner, og fik støtte og hjælp af indehaveren til at komme igang med Bodybuilding. Det endte med, at Ray lige har vundet Victorian Bodybuilding Championships. Okay ret skal være ret, Ray er ikke fyldt helt firs endnu, men han fylder i år! ;-) Og så lyder det jo af lidt mere end 79, men uanset imponerende.

Ejeren var selvfølgelig selv tidligere mester. Han vil gerne være en inspiration for andre ældre, og det kan man da kun håbe, han er. Man kan mene, hvad man vil om bodybuilding, men det er da bedre end at forfalde på et plejehjem el. lign. Ligeledes vil jeg også til enhver tid mene, at det må være bedre at være veltrænet (Bodybuilder etc.) end overvægtig og ingenting at lave som mange ældre jo ikke gør. Faktisk var der engang, hvor jeg gerne ville være Bodybuilder. Der var en pige på mit arbejde, der startede fantatisk diæt og træning, og hun blev fantastisk flot synes jeg. Senere så jeg en mulatpige, der var amerikansk, men boede i DK, og som vandt flere mesterskaber, og jeg var igen meget fristet. Jeg kan desværre ikke huske hendes navn, og de fotos,jeg engang havde af hende, er forlængst forsvundet. Flere times søgen nu, har ikke frembragt hende, men jeg har set hende som dommer ved Miss Fitness konkurrencer nu. Hvis nogen kan huske hende, så meld ud. Nu er jeg selv kommet i tanke om det ;-)

Fotos fra Victorian Bodybuilding Championships

Fakts og Myter om Bodybuilding for kvinder

Billeder fra Miss Fitness 2005
– flotte piger!

En fitnesskvindes madplan – Artikel i B.T.

Joachim Ladefoged’s bog med fotos af Bodybuildere

Joachim Ladefoged’s website – der er bogen selvfølgelig også!

Foto af Claus Ladegaard – vinder af den tunge klasse 2007

Dansk Bodybuilding og Fitnessforbund

Læs mere om Ray her på Engelsk, hvis du har lyst

Fotogalleri af Ray

Nu er det jo sådan, at jeg synes Bodybuilding er for voldsomt, og Miss Fitness, er for kraftbetonet og kræve meget mere luft og kondition, end jeg nogensinde ville kunne mestre, men se her er måske noget Bodyfitness, som går mere på fremtoning og at pynte sig – lige noget for mig ;-)

Artikel i Fyens Stiftidende om en Dansk deltager ved VM i Bodyfitness

Lidt om, hvad der adskiller de forskellige kategorier, Fitness, Bodyfitness og Bodybuilding.

Uanset, hvad du har lyst til – måske, så håber jeg, at dette lille indlæg om ikke andet, gav dig blod på tanden til at finde din træningsform, og dit bedste – jeg er ihvertfald blevet inspireret, at min tur rundt i Fitnessverdenen. Og helt tilfældigt er der DM 2008 netop iaften og imorgen i Roskilde. Selvom jeg til pigerne synes, det er for meget med bodybuildingen, så er jeg da facineret af konceptet til mænd, det indrømmer jeg da gerne. Det er altid også i denne sammenhæng spændende med folk, der i den grad brænder for noget…


En af de rigtig store drenge – Gunnar Thor – Vinder af Herrenes All Over 2001

Eksploderende arme??

Chris Dickerson i klassisk bodybuilder positur
Chris Dickerson i klassisk bodybuilderpositur 

Jeg så titlen på den her udsendelse (dokumentar) igår , og den hed vitterligt “Manden hvis arme eksploderede”! Nu synes jeg nok det lød bare “lidt” overdrevet, men nysgerrig blev jeg jo, og måtte se, hvad det handlede om. Overdrevet var det jo, for sådan var det ikke helt, men grotesk det var det, læs selv.
Hovedpersonen i den her dokumentar (hvor du også kan læse hele historien), er en fyr, der hedder Gregg Valentino! Han startede livet med, at blive tildelt den tvivlsomme ære, at være 167 cm høj – el. lav rettere. Det er meget lille af en mand at være. Jeg er til illustration 162 cm – og jeg er lille af en pige at være. Nå men hvorom alting er, så får han (indrømmer han selv) mindreværdskomplekser (uha de kan være farlige – kaldet Napoleonsyndromet) af sin højde, og begynder at dyrke bodybuilding. Det kunne så være okay i afmålte doser, men problemet er, at han nærmest bliver afhængig – og VIL være den største på en eller anden måde. Da han er så lille af statur, er der grænser, men han finder så på det med armene og pumper sine arme op til groteske dimensioner. Det skal så lige siges, at dette under ingen omstændigheder kan lade sig gøre, uden anabolske steroider! Og dem PUMPER han i sig i fuldstændig uhørte mængder. Det er ikke noget, jeg finder på det her, det siger han skam selv. Ikke nok med, at han spiser dem som piller, han sprøjter dem også direkte ind i musklerne! Dette misbrug har selvfølgelig store konsekvenser. Han får en infektion, da han selvfølgelig ikke er lige omhyggelig med rengøring, og så går det galt. Denne her infektion bliver helt forfærdelig, og han er lige ved at dø og må opereres. Ikke nok med det, så er han blevet skilt p.g.a. sin kriminelle livsstil (han sælger også stofferne i stor stil), og får senere en kæreste, der er narkoman og som dør af det i år 2000 – jo, så det går godt! Du kan se et klip, fra filmen her.

gv.jpg
Gregg Valentino

Nu handler usendelsen ikke kun om ham, men også om Bodybuilding som sådan. Og om hvordan den fik fart til at starte med – det var een mand skyld i, og han hedder Arnold Schwarzenegger! Tro nu endelig ikke, at Arnold var en engel! Hans konkurrent (han har faktisk besejret Arnold på scenen) Steve Michalik, stoppede med steroiderne, efter et slemt hjerteanfald (han havde flere og blev også opereret ganske som Arnold også er blevet det) og en enorm leversvulst Da han stoppede var hans testosteronniveau som hos en pige på 12 år og hans testikler på størrelse med valnødder!!! Han har nu træningscenter uden steroider!

Udsendelsen er så også hos en englænder Mike Hart, som eksperimentere med alle mulige slags steroider og endda brugte sin egen søn i disse forsøg, og han mener, at det kun er ved ekstreme misbrug at man bliver syg af det. Også han har haft hjerteanfald, og måtte opereres – men det mener han ikke skyldes steroiderne, selvom det ér bevist, at de giver den slags bivirkninger.

Desværre er skrækhistorierne ikke nok til at afholde de unge mænd fra at ville ligne deres idoler – også med sterioider! I England har 20% af unge mænd prøvet dem! Og så er der også kvindelige bodybuildere! But don’t get me started ;-)