Bøf med løg og brun sauce (vegansk)

Bøf med løg

1 stk. Hälsens Kök burger
1 løg

Til saucen

(1 løg)
Soyamælk
Vand
Kulør
½-1 tsk.ketchup (smag dig frem)
1 knivspids karry
Herbamare Bouillon
1 spsk soyasauce
(evt.) havre el. soyafløde
1-2 spsk mel
Salt og peber
(vegansk smør)

Start med at tænde ovnen – bare skru helt op – bøffen tages fra frossen tilstand. Bøffen bliver bedst varmet i ovnen og du sparer på fedtet. Jeg vil tro, den bliver for blød, hvis du steger den i fedtstof, men du er velkommen til at prøve. Jeg kan kun sige, dne bliver fin i ovnen.

Sauter løget til bøffen i en gryde. Dette kan du gøre i smør eller bare i vand, som jeg gjorde her, da jeg sparer på fedtet.

Sæt kartofler over.
Du kan starte med at hakke et løg meget fint og sautere og putte i til en start, og så ellers gå frem som følger (det er lidt efter humør, om jeg gør):
Lav en meljævning i en melryster. Fyld 3/4 op, så der er plads til at ryste. Ryst godt! Hæld lidt boillon og karry (hvis du starter med løg, så skal karry i der) i gryden, og hæld jævningen ved. Lad ikke boillonen være for stærk til en start, du kan altid smage til med mere (soya og kulør salter også). Bag langsomt saucen op med jævning og vand og soyamælk. Sørg for den simrer godt til sidst, så melsmagen forsvinder. Smag til med Soyasauce, ketchup, salt og peber og slut af med evt. fløde. Derefter tilsættes kulør efter smag.

Helt oprindeligt, var dette en skysauce. Så hvis du vil have det, tager du boillon og tilsætter karryen, og smager til med resten af ingredienserne, og tilsætter vegansk fløde og kulør. Jeg synes det bliver en for tynd sauce, men du kan prøve, hvad du synes. Med alm. fløde er det anderledes, og jeg har ikke prøvet med soyafløden, som jeg brugte forleden. Havrefløden er for tyndtflydende, synes jeg. Du behøver jo ikke lave saucen så den er til at gå på. Du regulere helt selv, hvor tyk du vil have den. Uanset, smager det godt.

P.S. Fotos forventes opdateret, med noget mere inspirerende i nær fremtid. Dette var hvad huset formåede lige sådan. Men jeg poster, fordi jeg havde lovet opskriften kom.

Kan du huske Cowboytoasten?

For længe siden, før jeg blev vegetar første gang kan jeg huske Cowboytoast, og at det var noget, jeg købte engang imellem. Dog var det paplignende brød mig i den grad imod. Og allerede dengang var jeg jo godt klar over, at det kød, der var i, helt sikkert var af meget tvivlsom oprindelse. Alligevel smagte de okay eller retter ideen var god, men udførelsen var elendig. Nå, jeg blev vegetar, var i mange år, og havde så en pause og er nu tilbage og har været nogle år. Og hvorfor kom jeg så til at tænke på dem igen. Jo, jeg så dem nyeligen i en butik igen. Så de “lever” altså stadig ligesom Parisertoasten (jeg gad vide, hvorfor den hedder sådan). Cowboytoastens navn giver om ikke andet mening.

Nå, men jeg har en ide om, at hvad der kan laves vegetarisk eller endnu bedre vegansk og smage lige så godt som originalen skal gøres. Så jeg kastede mig udi projektet. Jeg har nogle nye veganske burger, som jeg bare elsker. De smager så meget henad kød som det er vel muligt, og dem havde jeg. Resten var rigtig nemt. Brødet er fra Irma, deres superdejlige Baker Street sandwichbrød, og så et løg, lidt ketchup og eventuelt lidt vegansk smør eller alm. Det er faktisk ikke nødvendigt, for du kan vandstege løgene, og jeg prøvede her til morgen bare at smøre ketchup på brødet i et tyndt lag (kun den ene halvdel) og det fungerede fint.

Jeg skal hilse at sige, at denne version er langt, langt bedre end originalen ikke mindst fordi den bare smager bedre, men også fordi den er helt uden den dårlige samvittighed. Jeg har fået en om dagen de sidste mange dage, og jeg er officielt afhængig af vegansk cowboytoast!

1 løg

1 1/4 tsk. karry

1 Hälsens Kök Burger (fås iøvrigt også i Irma)

1 tsk. eller hvor meget der kræves for et tyndt lag ketchup på din toast (ene halvdel)

2 tsk. vegansk smør (kan udelades)

1 panninijern eller sandwichtoaster

Varm din burger i sandwichtoaster eller panninijern
Steg løget karmeliseret og blødt enten med vand eller/og smør sammen med karry
Smør den ene toasthalvdel med ketchup og evt. 1 tsk. vegansk smør (blandet)
Læg toasten sammen med løg og burger og put i sandwichtoaster eller pannijern og der er serveret!