Biscuits med ristet squash og esdragon

IMG_6120opt2_Biscuits

Dagen i dag har været brugt på dette projekt – veganske biscuits. Jeg besluttede allerede, da jeg fandt opskriften i går, at dem skulle jeg bare lave. Og det gjorde jeg. Dog lavede jeg en bommert af de større, hvorfor du vil se en væsentlig forskel på mine Buiscuits og de originale. Mine ser unægteligt noget flade ud.

Dette er ikke opskriftens skyld, men min. Som det ses er den originale opskrift på engelsk. Jeg havde griflet ned på dansk på et lille gnidret stykke papir, og således var det svært og uhandy at læse. Altså glemte jeg fuldstændig punkt 10, 11 og 12, som er væsentlige for at få dejen til at hæve som en vegansk butterdej. Når det er sagt, så smager bollerne altså dejligt alligevel. Jeg skal prøve at lave igen, og næsten gang kan du være sikker på, jeg ikke glemmer de vigtige trin. Når det således er på plads kan jeg kun opfordre dig til at prøve dem. Mens jeg lavede dem kom jeg på en anden kombination, jeg tror vil være rigtig god, men det hører du om. Nu er jeg spændt på, om aftens måltid falder lige så heldigt ud, eller om jeg også glemmer noget der. Det er på inprovisation og mere sikkert, så jeg er ikke så nervøs for det. Hvis vellykket, skal jeg poste også. Biscuit betyder egentlig småkage direkte oversat, men dette er altså nærmere boller, men stadig meget lettere. Derfor ved jeg ikke helt, hvad jeg skal oversætte dem med.

Ellers er dagen gået med at skrive lister og atter flere lister over alle de fotos, jeg skal have ordnet – bare listerne er jeg ikke færdig med. Jeg tror helt sikkert, der står væsentlig færre fotos på programmet i år, så jeg kan prøve at komme ned i bunkerne og få ordnet. Det er ikke til at holde ud, så mange, der ligger.

Det må være efter samme filosofi som ændringen til veganer:

Hvis du gør det, du altid har gjort, får du de samme reultater

- eftersom det er nye resultater, jeg ønsker, så må jeg gøre noget nyt – det gør jeg så. I den forbindelse, så se artiklen her. Det er da inspirerende! Hun gør faktisk helt det samme, som jeg gør nu. Jeg skal dog have en lang periode kun med Juice og det kommer.

Læs resten

Oprydning og et godt tilbud – Meyers Bageri

Oprydning er en god ting. Nu lykkedes det mig at finde opskriften på de gode gulerodsboller/flütes i bunkerne – og så kan jeg få sat gang i nogen boller.

A pros pos brød, så fandt jeg et godt tilbud her til morgen. Jeg sad og læste på denne (for mig) nye blog her til morgen og hun talte om Meyers Bageri. Den har jeg jo hørt om før, og den står også på min ønskeseddel. Så jeg skulle lige ind og se, hvad det egentlig er, den koster.

Så viste det sig, at den er på tilbud ligesom Meyers Salatværksted også er det. Jeg købte min kopi til halv pris. Skynd dig ind og få din kopi, for det er kun i dag, de er til halv pris

Med hensyn til oprydning, så er det forhåbentlig også godt for noget andet. Min sorte sportsbh, var væk forleden, og jeg fandt den endelig. Da jeg skulle bruge den i går, var den selvfølgelig væk, og jeg for rundt som en hovedløs kylling og ledte. Jeg fandt den ikke, så nu er jeg spændt på, hvor hulen den dukker op igen.

Det her indlæg havde jeg sådan set skrevet, og lidt anderledes var det vist (ikke meget), men der var et problem i maskinhuset, som jeg nu har løst, og modsat, hvad jeg troede, havde jeg ikke postet. Men gemt var det da? Nope, kun de to til tre første linier. Så forfra. Men det går nok. Jeg har fået bagt boller, men ikke gjort ret meget rent, jeg er dødsvimmel uvist af hvilken grund. Nu vil jeg på denne brød-note gå ud og smide nogen flere boller i ovnen. Udenfor er det regn og rusk og rigtig indehyggevejr, så det passer meget godt.
.

En lækker luksus

Engang imellem tillader jeg mig det – og det er ikke engang fordi, “omkostningen” er voldsom. En af de gode boller med bacon. Bollen er lun, og med Lätta og bacon på, en himmerigesmundfuld – synes jeg ihvertfald. Her er 2 stk. sprødstegt bacon, men to kunne såmænd have gjort det. Prøv selv!

Jeg kan godt lide bacon og æg, og det kan jeg såmænd også godt få, men så koster det stort set hele dagens “ration”. Jeg kan godt “nøjes” med en ting ad gangen, en af dem er sådan her. Uhm! Faktisk har jeg nu vænnet maven til meget mindre mad og kan faktisk ikke spise så meget, som før. Men det jeg spiser, sørger jeg i den grad for at nyde og tillader mig nogen af de gode ting engang imellem. Og det er slet ikke så ringe endda!

Sandwich/burgerboller

Jeg havde lidt mælk og creme fraiche, jeg skulle have brugt. Da jeg har lovet mig selv at bage mere her i det nye år, var det oplagt, at bruge det til det. Egentlig tænkte jeg, om jeg skulle bage flere gulerodsboller, men tænkte så, at det skulle jeg ikke, for jeg skal jo ikke hænge i det samme, men prøve noget nyt. Dermed endte det med en variant over nogen burgerboller, jeg så igår. De er blevet superlækre og smager dejligt, kan jeg melde, og det til trods for, at jeg faktisk glemte sukkeret i mine egne.

Sandwich/burgerboller 16 stk.

4 dl mælk
1 dl creme fraiche
2 spsk. hvedeklid
50 g margarine el. smør
1 æg (sammenpisket til pensling)
100 g fuldkornshvedemel
25g gær
200 g durummel
500 g hvedemel
1 dl 5-kornsblanding
2 tsk. salt
2 tsk. sukker
Pynt: Sesamfrø

Bages ca. 15 min. ved 225 grader

*Smelt margarinen, og tilsæt mæken.

*Hæld i en røreskål og tilsæt creme fraiche (eller et andet surmælksprodukt).

*Rør gæren ud i dette. Tilsæt de øvrige ingredienser, men hold noget af hvedemelet tilbage.

*Slå dejen sammen og dæk den til og stil den til hævning i 45 minutter.

*Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt – tilsæt evt. resten af melet.

*Del dejen i 16 stykker og form den til ca. 9-10 cm flade boller.

*Lad efterhæve 30 min.

*Pensl med æg og drys med sesamfrø – og bag i ovnen.

Uhm, de blev gode

IMG_5636opt2_Flutes

Jeg var lige ved at sige “de ligger godt i maven”, men gode blev både boller og flütes som jeg lavede. Sammen med Bortsch var det dejlig aftensmad. Sundt og lækkert.

Det nye år byder på nye strategier udi at få styr på mad og madlavning. Jeg lavede madplan tre uger frem igår aftes. Rigtig dejligt, og sikre aldsidig og spændende mad hele ugen. Noget er godt og afprøvet, men det meste nyt opskrifter, der skal prøves. Rigtig spændende. Idag var det så rødbedesuppe – der er her i vinteren indlagt suppe en gang om ugen. Dels kan jeg godt lide det, og så er det sundt og lækkert og noget, der kan gøres i, i store mængder til få points. Det er det, det handler om. Jeg har fundet ud af, at planlægning er en rigtig god ting i alt det her med at tabe sig. Faktisk “nøglen”! Men mere om det senere.

Opskrift på begge kommer senere.

Øv, klatkager!

De ellers så gode fødselsdagsboller, som jeg har bagt før, er totalt mislykkede idag. De ligner mest klatkager. Så som det ser ud i skrivende stund, så bliver det “kun” lagkage imorgen, medmindre jeg orker et forsøg mere, men det tvivler jeg på, når jeg også skal lave lagkage….:( Nu må vi se, jeg håber, det er nok med lagkager, som jeg så til gengæld laver 2 af. Jeg mistænker, at jeg muligvis har brugt for lidt mel, men svært, for der er ingen nøjagtige mål på netop det i opskriften, og det er ikke så godt, når man ikke er så erfaren.

Jeg må finde en opskrift, hvor der er mål på melet. Men det er sgu træls, at brug tid, materialer og energi på at lave, og så mislykkes, men jeg ved det godt – der kunne ske det, der var langt værre. Nu havde jeg bare glædet mig til boller. De kan muligvis også godt spises – af mig – de er altså ikke til pænt brug det står fast. Ægerligt når først omgang var så fine.