Børnefri – ja tak!


Ingen tvivl om, at jeg godt kan lide børn, når jeg selv får lov at vælge, hvornår og hvilke børn. Desværre er det efterhånden blevet SÅ umoderne at opdrage sine børn, at de i tiltagende grad er en plage for deres omgivelser. Det er ikke ungernes skyld, men forældrenes.

Når disse ikke kan finde ud af en simpel opgave, som at sørge for, at vi andre også kan være der, så må konsekvensen være som følger, at der bliver indført børnefri zoner, hoteller, restauranter etc. For mit vedkommende, så er det tiltag, jeg sætter stor pris på. Er der noget, jeg hader af et godt hjerte, så er det upopdragne børn, og det tror jeg altså vi er flere, der har det sådan – efterspørgslen på ovennævnte kunne godt tyde derhen.

Al respekt for at folk elsker deres børn, men at forvente at vi andre skal stå model til deres manglende gode manerer er meget ofte alt for meget forlangt. Men som vanligt vil jeg spørge jer, hvad I synes, og I kan stemme annonymt. I kan selvfølgelig også smide en kommentar og give mig råt for usødet eller hvad nu! :-)

[poll-id=27]