Kun til tænderne – åbenbart

Når man læser noget som historien om de fire drenge, der blev bortvist fra Skovshoved skole, så regner man altså ikke med, det er nogen man “kender”. Kender er måske så meget sagt, men jeg kender ihvertfald – eller det troede jeg, den ene part af forældreparret til den ene dreng. Jeg er rystet over, at NOGEN kan synes, at drengene på nogen måde skulle tilbage, efter sådan en opførsel. For slet ikke at tænke på pigens ve og vel.

Oveni synes politiet, at skolelederen har begået en fejl, i sin håndtering, da han informerede om sagen.
Sig mig lige, hvornår det er bestemt at Polittiet skal bestemme skolelederens udlægning? De kan jo mene, hvad de har lyst til og deres melding er derefter. Men hvordan kan der herske nogen som helst tvivl om, at det er et groft, grof overgreb, det forstår jeg ikke. Det mest skrækkelige er, at den mor, der åbenbart mener at skolen (hallo, det er hende søn, der har begået et overgreb og det er klokkeklart, at der ikke er noget valg), har begået en fej, selv har en datter. Gad vide, om hun ville sige det samme, hvis det gik ud over hendes datter. Jeg tvivler!!! Jeg er rystet, det må jeg sige.

Læs debatten og artikler på Villabyerne:

Et tilbud man ikke siger nej til

Konsekvenser

For en eneste gangs skyld, er der konsekvenser, når der sker noget helt uacceptabelt. I modsætning til ofte, hvor hensynet til drengene eller hvem nu, er større end til ofret.

Jeg ved ikke lige, hvad det forældrepar, der har klaget forestiller sig. Men at de ingen begreb har om opdragelse står da helt fast. Jeg synes det er mere end rimeligt, at bortvise dem.