Marron’s meritter m.m. – Täby

img_0995opt.jpg
Marron – mrk. brun vallak v/Be My Chief – Relate, vandt Breeder’s Trophy Stayer over 2400 m på Täby

Det er ved at blive en lidt af en tendens, at Marron redder den danske ære i det Svenske! Om det er godt el. skidt, kommer jo lidt an på, hvor man ser det fra. Men når nu galt skal være, så er det såmænd ikke så ringe. Bedre sent end aldrig for ham den store, store hest, med lige så store skridt. De kom ham godt til nytte her iaften, hvor han havde lige det ekstra, for at stikke mulen frem over målstregen med ganske få skridt. Det var en fantastisk opløbskamp mellem ham, Cattleman Clipper og Ilo, hvor de kom ind i nævnte rækkefølge – lige efter fulgte Aladar og Da Vinci. Premiere Cru sluttede som 10. ud af 15. heste…

I Swedish Open Mile blev Fly Society 3. bag Eldfote, Tertullus. Både Lois Lane og Danish Welcome lagde hårdt og godt ud, men slog ikke til i den sidste ende. I Breeders Trophy Mile blev Master Kid 3. bag Yvonne Durant-trænede Arcus, som vandt og dernæst fulgte Duriana. I Consolation vandt Mikado med Per-Anders Graaberg foran Lorena og Aquila Flyer.

I Stayer Consolation, tog Kim Andersen også “stikket hjem” med May Spirit, som fulgtes med Lois Lane til det svenske. Så en rigtig god aften for både Kim Andersen og Søren Jensen. Tillykke herfra til dem!

Du kan se alle aftenens resultater her.

Gensyn med Premiere Cru m.m. – Täby tirsdag!

SWEDISH OPEN MILE (L)

Fantastiske Fly Society, som jeg er dybt betaget af, er eneste danske kandidat i dette løb over 1600 meter. Men hvilken repræsentant er han ikke. Alt held og lykke til “Flyveren” og Kim fra mig!


Fly Society med Kim Andersen i sadlen på Derbydag,hvor de sluttede 4. i Seeland Pokalløb (L)

BREEDERS’ TROPHY MILE CONSOLATION

I consolation, starter Danish Welcome, og er tilsyneladende således kommet sig over den hårde medfart han fik sammen med Lois Lane sidst, de var den vej over.


Danish Welcome på vej til start i Klampenborg med Fernando Diaz i sadlen, tirsdag rides han af Bettina Wilson

BREEDERS’ TROPHY MILE

img_0577opt.jpg
Cut Royale, da han vandt 2000 Guineas

img_2300opt.jpg
Lois Lane og Cathrine Weilby på vej til start i Larch Ærespræmie, hvor hun blev 2.


img_0649opt.jpg
Manuel Santos på Carpe Diem

BREEDERS’ TROPHY STAYER

I dette løb, bliver der gensyn med smukke Premiere Cru, der vandt Breeders Cup, foran Da Vinci, som også ses nedenfor. Nu får Da Vinci en chance mod ham igen, så det bliver spændende. Premiere Cru kom ulykkeligtvis til skade efter løbet, da han “kom op og hænge” på jerngitteret omkring vindercirklen, og der var stor spekulation om skadens omfang, men en stor glæde at han er tilbage.

img_1031opt.jpg

img_1036opt.jpg
Øverst er det Da Vinci forest, og Premiere Cru bagerst efter Dansk Breeders Cup, som Premiere Cru vandt, og nederst er det så Premiere Cru på vej til vindercirklen

img_0995opt.jpg
Marron der har gjorde det så flot sidst, han var på de kanter. Dennegang med Kim Andersen i sadlen. Her er han på vej til start i Breeders Cup på Klampenborg med P.-A. Graaberg i sadlen

img_0987opt.jpg
Ilo og Frederik Johansson er også makkere imorgen på Täby

Det var nogen af løbene, der bliver afviklet imorgen på Täby – du kan se hele startlisten og alle deltagere her. Løbene kan ses på Racing Live på Dantoto på Danskespil.dk.

Læsset Louise!

Det er jo dagen før dagen, så jeg vidste godt, at de skulle afsted her til morgen. Egentlig ville jeg godt have været lidt før på den, men det gik og jeg nåede da at hjælpe Susie en smule, men ikke meget, inden de læssede Lois Lane til turen til Sverige, som vi alle er meget spændte på!

Hun er ved at være helt rutineret nu, så hun gik stort set lige op i vognen idag, og her kigger hun ud, mens Susie sludrede det sidste med Søren Jensen før de kørte. Sørens Vanity Fair, delte transporten med Lois!

Lyngby-Taarbæk Kommunes Ærespræmie m.m.

Cathrine Weilby i sadlen på Zuperzebranzozo på vej til vindercirklen efter sejren i Lyngby-Taarbæk Kommunes Ærespræmie


Til fotografering på græsset – Cathrines skadede fod er årsag til, at hun har fødderne ude af bøjlerne

Meget var der sikkert gisnet om her i dette løb, men at denne hest skulle vinde, gik vist over de flestes forstand. Men det gjorde den, og hvis man spillede den, blev man glad, for det var noget omkring 26 gange pengene!!! Favoritterne kom overhovedet ikke på banen, og nogen af de lidt oversete navne kom på banen. Og det er jo lige det, der gør det sjovt.

Zuperzebranzozo (vedkommende der fandt på det her navn, har altså ikke tænkt på den stakkels speaker, der helt forståeligt også var ved at kløjs i det flere gange), er en brun v v/Walking Possesion – Chuck-A-Luck, ejet af Grytsä Ridecenter AB, trænet af Marie Lustig (a), som iøvrigt havde en fantastisk dag med tre sejre – denne, Pauls Pride i Jockey Club Handicap og Allsussedup i William Travers Handicap, hvilket samtidig gav Ann Hollestenius (l) to sejre også – rigtig flot og stort tillykke til de svenske piger! De vandet Ærespræmien foran, Jacob Johansen og Estoy Enamorada og Josefine Linö på Surf City.

Desværre slog Cathrine Weilby sin fod i pull-up-gården og måtte undlade at ride dagens sidste løb, hvor hun skulle have redet Fabulous Maidenløb. Kim Andersen tog ridtet på Lan Kwai Fong (GB), og fik en 4. plads. Løbet blev vundet af en anden “Stand-In” nemlig Mark Larsen på Batistuta(FR), der var Stand-In for Nicholas Cordrey, der også er skadet. Også her fik vi en fantastisk finish, som når de er bedst. Dem havde vi i det hele taget flere af på dagen, og det er altid dejligt med medrivende og spændende væddeløb. Batistuta er en brun v v/Dalipour(IRE) -Perle D’Or, ejet af Jan Olsen + Vip’s, og bliver trænet af Jan Olsen.

Jeg var oppe og se til Cathrine umiddelbart, og senere check af Falck-folkene kunne afsløre at den stakkels fod var godt og vel forslået, men heldigvis intet brækket. Masser af is og hvile skulle gerne gøre hende klar til tirsdagens store dag – Breeders Trophy Mile over 1600 m sammen med Lois Lane!!! Dette skulle meget gerne blive 3rd. time lucky!!! Det skorter ikke på krydsede fingre og gode ønsker herfra til de to. I samme løb skal Morten Buskop’s Hermion iøvrigt også til start. Ham ønsker jeg selvfølgelig også et rigtig godt løb!