Onsdagsslettelse


Ordrup Krat – igen i søndags var det tåget

I går blev det efterhånden forhadte TV hentet. Thank God, og jeg håber nu at få mine penge retur snarest. Alt er sendt afsted, så det skulle kunne lade sig gøre. Det er nok mig, men den slags ting, kan bringe mig helt ud af fatning, at have hængende over hovedet, og at det nu er ude af verden er en stor lettelse. Nu kan jeg flytte fokus og få bestilt en tur til den tur til London, jeg har planlagt nu et stykke tid. Dog har alt det bøvl drænet mig noget, ligesom brevet forleden også “slog bunden lidt ud af mig”, så forventningens glæde skal lige indfinde sig igen. Nu vil jeg betale en regning, og så kan jeg begynde på, at lave lige hvad jeg har lyst til, og så må vi se, hvad det ender i.

I søndags gik jeg en lang tur, faktisk var jeg afsted i næsten 4 timer. Blandt andet var jeg afsted for at besigtige og fotografere banen, som gennemgår store forandringer i øjeblikket. Det bliver en helt ny bane, vi skal indtage, år sæssonen starter igen. Men lige så meget for at få noget luft og motion. Det må man så sige, jeg fik, og var godt træt, da jeg landede her.

I går var jeg et smut i stalden og havde ærligt talt travlt, men som altid var det dejligt og hyggeligt at se alle. Det er der og hos de søde venner der og iøvrigt, jeg skal hente mit overskud, når jeg er lidt sådan “rundt på gulvet”. Nu vil jeg gå ud og hente mig en kop te, og finde ud af, hvad jeg vil putte i dagen – udover at slappe lidt af også, for det endte med at blive en lang dag i går, og det kan jeg godt mærke. Mon ikke, jeg sidst på dagen får lyst til at kigge på flybilletter? God dag til jer.

Et sidste forsøg

Jeg har ikke talt om det længe her,og det er såmænd fordi der ikke har været noget, at fortælle. Omkring min søgen efter biologiske rødder/ophav/informationer.

Lidt er der dog sket nu. En kontakt, jeg har fået i Tyskland, har på mine vegne prøvet at opsøge min biologiske søster i Berlin for et sidste forsøg på eventuelt kontakt, og hvis ikke det, så i det mindste for nogen oplysninger.

Hun var ikke hjemme, men min søde ven, der hjælper fik kontakt til en beboer i ejendommen, der gav en del nye oplysninger. Så informationsrige naboer, kan være en god ting, og var i dette tilfælde. Min biologiske søster rejser tilsyneladende en del, og derfor var hun ikke hjemme. Min veninde efterlod både mit brev, og en hilsen fra hende selv (incl. diverse kontaktinfo.), og så må vi se, hvad der sker. Næste weekend skal hun derned igen, og vil tage forbi og se, om hun kan sludre med naboen igen. Så vi måske kan få en ide om hendes reaktion.

Når man er blevet skuffet så ofte, så forventer man intet, men jeg håber på lidt information og måske fotos. Har tydeligt givet udtryk for, at jeg ikke vil påtvinge nogen mit selskab/en kontakt, men hun er den eneste, der kan give visse informationer, og det kan være for sent lige pludselig. Skulle hun have ombestemt sig, er det selvfølgelig glædeligt og jeg vil selvklart meget gerne se hende/have kontakt. Fingers crossed please! Uanset, kan jeg ikke takke den søde kontakt, jeg har fået i Tyskland nok, for hendes hjælp og engagement.

Måske jeg skulle…. og andre torsdagstanker

Det var i fredags mit brev nåede frem så vidt vides. Måske mandag, hvis vi giver det 3 hverdage. Jeg har intet hørt. Jeg gav selvfølgelig alle muligheder for kontakt, og udbad mig besked uanset, hvad svaret var. Suk, bare jeg hører, gør det ikke noget, at jeg skal vente lidt endnu, men jeg kunne være bange for, at det måske betyder, at jeg ikke hører.

Nu har jeg været indendørs og syg i næsten en uge. Jeg er ikke helt frisk, men heller ikke meget, meget dårlig, og jeg føler, jeg bliver nødt til at prøve at teste formen, så at sige ved en lille udflugt senere. Hvortil skal jeg selvfølgelig nok fortælle, når jeg vender hjem igen. Desværre har stedet, jeg ville besøge ikke åben før meget senere, så….. indtil da, må jeg underholde mig her. Og det er heldigvis heller ikke noget problem – keder mig som sagt aldrig.