Retur

Det er næsten den værst mulige udgang. Jeg skrev forleden, at jeg ikke kunne forstå, jeg intet havde hørt. Af samme grund, var jeg godt klar over, at det nok ikke var godt nyt uanset. Jeg kom i tanke om, at damen på posthuset sagde, at jeg kunne “track & trace” mit brev via nummer på kvitteringen (anbefalet). Det gjorde jeg så og så følgende ovenfor, og var så klar over, at det var kommet retur. Og ganske rigtigt, da jeg tjekkede postkassen lå sedlen der. Nogle gange står der på brevet, hvorfor det kommer retur, men jeg sætter ikke næsten op efter noget. Men vedkommende kan have nægtet modtagelse, ellers forstår jeg ikke, for manden er jo i telefonbogen.

Om jeg er skuffet? Jo, lidt er jeg da, men jeg havde vitterligt med vilje ikke sat næsen for højt op efter noget, fordi jeg er blevet så skuffet ofte. Så vi er tilbage ved år nul. Nu har jeg en mulighed mere jeg vil prøve, og fungerer det heller ikke, så tror jeg altså jeg opgiver. Det er for belastende at blive ved at rode i, ligesom chancen for at finde ikke bliver større som årene går.

Dette har nu ikke kunnet ødelægge en superfin weekend, som I nok skal få mere om snarest. Lige nu skal jeg bare i seng lige om lidt. Den har bragt: Bakken, bistik, grillmad, masser af mennesker, galop, champagne, udsigt, og solskin og endnu engang, tro det eller lad være regn nu her – God søndag aften til jer.

Brevet til og undskyldning fra Villabyerne

Som jeg nævnte igår, havde journalisten brugt et meget lidt heldigt udtryk i sin artikel, i forbindelse, med vores nye bager. Således skrev jeg til dem, for at høre, om de kunne være rigtigt. Jeg fik et fint svar tilbage.

Sket er sket, men det ændre ikke på, at jeg stadig ikke forstår, at man ikke kunne tænke så langt i første omgang. Jeg skriver også meget “i billeder”, men lad nu det ligge. Vi begår jo alle fejl…. og om ikke andet, er man fin nok til at indrømme den – og hatten af for det:

Mit brev:

Kære Villabyerne

Jeg har skrevet til jer før, uden at få så meget som et eneste “pip” tilbage. Det får så være, hvis bare I i det mindste læser og tager til efterretning. Men jeg har bl.a. også spurgt, hvorfor URL’en til VILLABYERNE ikke er villabyerne.dk mere???

Men til det egentlige ærinde. Det er rettet i netudgaven, så jeg går ud fra, at nogen har påpeget det for jer og at I har rettet på nettet. Det ændre dog ikke på, at i historien om den nye bager på Odrup Jagtvej i den trykte version, henvises der til, at den gamle bager “desværre stillede (træ) skoene”!!! Hvordan hulen vil journalisten/Villabyerne reagerer hvis det var jeres far, søn, mand, der blev omtalt sådan??? Det hedder det da ikke, og jeg går ud fra, at det vides.

Men det ændre altså ikke på, at det er skrevet, og enken kan risikerer at læse det. Jeg var ved at falde om og flere andre, jeg har talt med er dybt forargede. Jeg håber, I drukner i henvendelser på den konto, for det er simpelthen utilstedeligt at lave sådan en fejl og i det hele taget, at få ide til at skrive det i første omgang. Jeg håber, I bringer en undskyldning.

Jeg har iøvrigt også nævnt dette forhold på min blog.

Med venlig hilsen

Svar fra Jesper Bjørn Larsen, Villabyerne:

Kære Deborah

Tak for din mail. Jeg kan forsikre dig for, at det ikke var for at være morsom eller respektløs, at jeg formulerede mig som jeg gjorde. Vi journalister benytter os gerne af billedsprog, og her kom jeg bare til at benytte et helt forkert billede. Det beklager jeg dybt. Vi har rettet det på nettet, som du har bemærket, for der er ganske rigtigt mange, der har reageret på den beklagelige formulering.

Med venlig hilsen

Jesper Bjørn Larsen