Uretfærdigt skår i glæderne


Jeg var i supergodt humør idag i stalden og hyggede mig med min ven Neptune, da jeg fik at vide, at vores dejlige lille “Brille” blev kørt ned for ca. 1½ uge siden og omkom. De havde bare glemt at fortælle mig det. Ærlig talt, havde jeg bare lyst til at sætte mig ned og tude. Magen til dejlige lille kat, skulle man lede længe efter. Det ødelagde altså noget af det gode humør, og jeg bliver stadig helt ked af det, når jeg kommer i tanke om det. R.I.P. lille Brillepige!

Verdens sødeste Brille

IMG_4574opt2_Brille

Vi har 4 dejlige staldkatte, men den sødeste er nu altså Brille her, som jeg lige fik fanget, mens hun lå og råhyggede i et dækken på en halmballe. Hvem kan stå for det lille fjæs – jeg kan ihvertfald ikke! :)

Et smut i stalden og ud af folden


“Brille” den ene af vores uldtotter fanget her idag

Jeg var et smut i stalden her til morgen, efter at have styrtet rundt og ordnet nogen ærinder. Det var bl.a. Apoteket der stod for, og så var det på tide at få en nyt togkort. Det er noget siden, jeg har haft et, for jeg har ikke følt behov. Men med lysere tider, bliver der forhåbentlig lidt overskud til at tage på tur ud i verden. Jeg skal ihvertfald i Zoo, og det er også meningen, at jeg skal få gjort noget ved svømningen. Nu er kortet ihvertfald i hus.

Efter de her ærinder, tog jeg ned i stalden. Johnny – hestetandlægen spøgte også idag, ligesom flere hesteejere og alle tøserne. Jeg nussede lidt rundt, og hyggede mig. Havde William ude og ind igen senere , smed noget kaffe over, og ikke mindst, havde jeg æren af “Grå” igen idag. Noget jeg var meget glad for. Han mente nok, jeg var sej nok til lidt narrestreger idag. Sidst var han meget forsigtig. Ikke at han var styg på nogen måde, men “levende”. Det var hyggeligt og han fik knub med sin gummihandske og fik ordnet fødder og fik det superlækre blå dækken på, da vi var færdige – og gulerødder, kys og kram selvfølgelig.

Inden alt det som noget af det første, havde vi en ikke særlig sjov episode. En af vores “babyer” synes, det var for kedeligt på folden og strøg ret igennem lågen. Gudskelov kom han ikke til skade, såvidt det så ud, og hans tur “ud i verden” blev heldigvis ikke lang. Det kan give en mareridt i flere uger, og tænke på, hvad der kunne være sket. Pyh! Jeg stod lige ved siden af og troede ikke mine egne øjne og var et øjeblik så overrasket, at jeg var helt handlingslammet. Kender du det, når du nægter at tro, hvad du ser? :) Men det endte heldigvis godt. Jeg har ikke set den model før, og håber ikke jeg kommer til det, men lågen – den er godt nok færdig ;-)

Hanne og jeg hjalp Johnny færdig med Royal Legend og Daychan, og begge var ekspemplariske og så kunne vi køre mod Karlebo til vores fotosession.

Brilles plads i solen….

Dækkener? – de er da til at ligge i solen på – eller hvad? “Brille” fandt det brug ganske udemærket idag, ude i solen. Nøj som hun nød det, og jeg skyndte mig at forevige…. hun er da bare for nuser!!! :)