Broccolisalat med croutoner og feta

Der er alle mulige slags broccolisalater derude. Og jeg har før lavet en, som også er god. Denne er anderledes, men ikke mindre god.

Den blev til fordi jeg læste en af mine sædvanlige madblogs i går. Så her er min version efter inspiration hos 101 cookbooks – Broccolini Salad:

Tilpasset til en person efter 101 cookbooks Broccolinisalat:

En rest kogt broccoli eller friskkogt afkølet
Rød peber i tynde strimler
1½ forårsløg i skiver
Færdig Ceasardressing (Gardinni’s)
Ristede mandelflager
Olivenolie
1 stykke ciabattaflütes
Fetaost

Hvis du ikke har kogt broccoli, så koger du den først. Gerne så den lige har bid. Denne rest, var lige kogt nok. Men smagen – den fejlede intet. Flütes rives i mundrette stykker og ristes på en pande i lidt olivenolie.

Sæt til afkøling. Rist mandelflagerne et øjeblik på samme pande (pas på, de skal næsten ikke opholde sig der, før klar). Hældes over til croutonerne og køler af.

Skær forårsløg i skiver, og del broccoli i buketter, og skær peberfrugten i strimler (de skal helst ikke være for store – mundrette stykker). Skær fetaosten i små stykker.

Bland alt i en skål og hæld op på en tallerken og servér. Du kan eventuelt koge et æg og spise til. De vil smage skønt, men jeg følte ikke behovet i dag. Jeg spiste salaten til frokost i dag, og til det formål er den perfekt synes jeg, og til en buffet kan den selvfølgelig også laves. Og trænger man kun til et let aftenmåltid her til sommer, jamen så kan den også gå til det. Som bonus får du masser af vitaminer, fibre og sundhed. Bon appetit!

Lækker nudelsalat med broccoli

Jeg prøver at gøre min kost mere grøn, og spise mere vegetarisk igen. Ikke udelukkende, men bare mere, for jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Jeg fandt denne opskrift, som jeg tror I andre også kan have glæde af. Lækker nudelsalat med broccoli. Jeg lavede en smule om på den og puttede i som følger:

65 g kogte ægnudler
½ bundt broccoli
2 tsk. sesamolie
1 tsk. hvidløgsolie
½ rød chili
½ gul peberfrugt
1 håndfuld frisk basillikum

Ændringerne, er for at holde 300% styr på, hvor meget og hvor lidt jeg komme i af hvad, og for at kunne regne om i points, som der er 7 af.

Hvis du gerne vil spise mere vegetarisk, så er der masser af dejige sider med vegetariske opskrifter. Herunder nogle af dem.

Relaterede links:

Kirsten Skaarup – kødfri fredag

Vegetariske opskrifter på Karolines Køkken

Vegetaropskrifter på sol.dk

Og kan du engelsk, så skal du kigge den her blog med massive mængder dejlige opskrifter:

101 Cookbooks

Suppeupdate – og endelig opskrift

Forleden fortalte jeg, at jeg prøvede at lave broccolisuppe. Jeg glemte iøvrigt at skrive, at den er blendet til sidst, det har jeg så gjort nu.

Her til aften skulle jeg så have resterne, og spekulerede lidt over, hvad der egentlig var galt. Som sagt følte jeg egentlig at smagen var okay, men man kunne bare ikke rigtig fornemme den for struktur Med andre ord, broccoli egner sig ikke vildt godt til at blive blendet. Altså fik jeg den idë at køre den igennem en si. Og dét virker! Smagen kom frem i al sin fylde og blødhed og den smagte endnu bedre. Således kommer den sidste tilretning til at lyde således:

2 bdt. broccoli
2 store løg
1 stor kartoffel
1½ liter grønsagsbouillon
½ liter mælk
1 spsk karry
2 tsk. flydende margarine

Løgene skæres i tern og svites klare i fedtstoffet og karry tilsættes og svites med. Kartoflen skæres i tern og tilsættes. Når løgene er bløde og klare tilsættes bouillon og broccoli og suppen koges under låg i 20 minutter. Lad suppen køle lidt af og blend den så meget som overhovedet muligt. Pas igennem en si og lun suppen forsigtigt og tilsæt mælken og varm igennem (ikke koge). Mosen kan fryses og gemmes til en ekstra sund kartoffelmos. Uhm!