Weekend i gode venners lag

IMG_9376opt2_GrillSandie

IMG_9395opt2_GrillSandie

IMG_9397opt2_GrillSandie

IMG_9398opt2_GrillSandie

IMG_9402opt2_GrillSandie

Jeg har haft den bedste weekend! Midt i alt det her sygdomhalløj og ting fortsætter livet jo sideløbende, og jeg havde inden det her med far gik helt skævt, sagt ja til begge arrangementer. Da det så gjorde, var mit ja selvfølgelig med forbehold.

Heldigvis kunne jeg tage afsted i går, først op til min veninde i Skibby til grillparty. Jeg havde lovning på overnatning. Ikke fordi jeg som sådan, skulle drikke noget vildt, men bare fordi, at køreturen slider noget på mig, og den ville jeg så meget gerne være foruden i mørke og sent. No problem, jeg tog min dyne under armen og fik et gæsteværelse, da den tid kom.

Inden var det dejligt selskab, superfantastisk vejr, natfordring af heste, og masser af dejlig mad (jeg havde selv medbragt noget vegetarisk til grillen) og så var der salater i rigelige mængder ligesom flütes og selvfølgelige kød til dem, der skulle det. Drikkevarer havde vi også selv med. Vi sad ude hele aftenen, og ungerne nød det også og legede bl.a. med vandpistoler etc., hvilket man jo med rette kan sige, det var vejr til. Jeg gik i seng noget før de andre, jeg var brugt op. At blive vækket til lyden og lugten og af hest, og en udsigt, som på foto øverst, er bestemt ikke det værste jeg ved. Jeg har truet med, at jeg skal være feriebarn på et tidspunkt.

Vi fik lidt morgenmad, og i går viste det sig, at min veninde skulle i mit nabolag og hente en hestetransport, og så var det jo oplagt, at hun kørte med mig ind. Det gjorde hun og jeg fik hende smidt af, og vi fik en lille sludder med ejeren, indtil jeg måtte afbryde og sige, at nu var jeg altså nødt til at køre, for jeg skulle videre. Susede hjem og fik et bad, skiftede tøj og pakkede gave ind og så drog jeg til fødselsdags(forsinket)brunch for en kær veninde på Schæffergården. Det var superlækker mad, og jeg kendte faktisk alle, eller ihvertfald havde på nær ganske få undtagelser, set dem alle før. Rigtig rigtig hyggeligt omend, vi manglede et par stykker. Men midt i ferietiden, var det sådan set ret godt gået. Alle var stopmætte og havde hygget sig, og fremfor at forberede i dagevis, blev vi enige om, at den løsning bestemt skulle bruges igen.

Personligt kan jeg kun sige, at det har været en skøn weekend, som jeg trængte for. Jeg takker for det sublime selskab og dejlig, dejlig mad. I morgen rammer virkeligheden mig igen med ting, der skal gøres hist og pist, men det kan ikke være anderledes. Nu vil jeg gå ind og slappe af indtil jeg skal sove.

Fødselsdagsbrunch

Min formiddag/noget af eftermiddagen er blevet brugt på en dejlig brunch, som var til ære for min nevø, der har fødselsdag i dag. En flot ung mand på 19 år, er han blevet! Med fare for at lyde gammel, så er det dælme ikke til at forstå, men ikke desto mindre. Det er sjovt at følge de unge mennesker, som man har set fra helt små – også selvom det ikke er ens egne.

Det er ved at være nogen timer siden, jeg kom hjem derfra, men med alt det mad, er det ikke den store sult, der plager mig, men lidt skal jeg da have. Det vil jeg så gå ud og få, når jeg har sat punktum for dette indlæg. Men inden jeg gør det, vil jeg ønske jer en rigtig god weekend!

Brunch dag 2: Yoghurt med frugt


Morgenmaden i dag – Pære/fersken Yoghurt med friske hindbær, banan og mango

Da jeg i går postede på facebook, hvad jeg skulle lave af mad i dag, havde jeg hele glemt, at jeg skulle faste i dag. Det gør mig intet. Der går sport i det faktisk synes jeg. Idag ventede jeg dog for længe med at få noget, og var helt svimmel til sidst, men det er jo min egen skyld.

De små yoghurt som er soyabaserede fås i Irma, og er rigtig smarte i den her sammenhæng. Samtidig skulle jeg have en neutral yoghurt og greb en på hylden troede jeg! Det viste sig, at den var med vanillie! Prøv at blande den med korriander, som jeg gjorde i går i den tro, at den var :-) – det var en ommer! Nu må jeg prøve om jeg kan finde på noget at bruge den til, og tror jeg har en ide.

Et bæger (ca. en dl) af de her yoghurt er 99 kcal
12 5g friske hindbær 67
66 g banan 56
50 g mangofrugt 32,5

Ialt 254,5

Som du kan se, har jeg regnet 4,5 kalorie forkert, men det gider jeg altså ikke gå i selvsving over – dem skal jeg nok forbrænde, nu hvor jeg skal ud og rydde op og gøre rent. Til aften, skal jeg have det samme som sidst, for jeg lavede dobbelt portion. Man kan selvfølgelig også lave ovensiddende med den neutrale yoghurt.


Alpro Yoghurt med frugt 2 forskellige slags banan/jordbær og pære/fersken

Morgenmads-, Brunch eller Frokosttortilla

IMG_5958opt2_Morgentortilla

IMG_5957opt2_Morgentortilla

Jeg er som jeg vist har nævnt, blevet ret vild med frisk korriander – i modsætning til førhen. Faktisk så vild, så jeg får “cravings” efter det – noget jeg ville have forsvoret, men ikke desto mindre. Nu spiser jeg jo faktisk ofte curry’s og der er den jo oplagt, bådei en raita og i selve retten, men også i det mexikanske køkken er den meget brugt, og det er en boldgade, jeg også godt kan lide.

Jeg prøver at tænke anderledes om min mad, og hvad der kan spises hvornår. Jeg har aldrig været specielt glad for morgenmad. I mange år spiste jeg slet ikke morgenmad. For snart nogen år siden nu fik jeg så “knækket” den dårlige uvane, for selvfølgelig er det godt for kroppen af få et godt morgenmåltid. Meget ofte bliver det så til brunch, og i modsætning til tidligere tyder ny forskning på, at det ikke usundt at spise færre måltider, sålænge man selvfølgelig er bevidst om, ikke at grovæde.

Det blev det også forleden, sådan en slags brunch. Nu har jeg aldrig været enormt vild med morgenmadsprodukter og grød slet ikke. Hvilket nok også var grunden til, at jeg sålænge ikke gad spise morgenmad. Frugt kan være fin morgenmad, og er noget jeg ofte også gør, men jeg har været slem til at falde i ostefælden. Indrømmet skal være – jeg elsker ost, men det er også noget, der sætter sig på sidebenene, så derfor en dårlig løsning i større mængder.

Nu havde jeg så lyst til noget anderledes til min brunch forleden og greb min økologiske tortilla’er, for når mexikanerne kan, så kan jeg også – og andre folkeslag på de bredder. De spiser, bønner, æg, tortilla m.m. til morgenmad, så selvfølgelig kan vi også gøre det. Om ikke andet til brunch eller frokost. Jeg havde også røde kidneybønner, så det hele havde allerede starten på sangen om den her tortilla.

Først ristede jeg nogen løg kryderet med salt og peber på panden til det var gyldne og bløde – de sidste minutter vendes bønnerne i. og lavede jeg en slags salsa af Mango, avokado, tomat og peber, overhældt med lidt balsamicoeddike. På panden smed jeg nu ved ikke for høj varme min tortilla og varmede den på den ene side, og vendte den. Da jeg havde vendt den dryssede jeg med lidt rød cheddar (kan udelades, men jeg havde noget, jeg skulle have brugt), og når den er varmet på 2. side, og osten er smeltet tages den af varmen og lægges på en tallerken. Start med bønner og løg, og drys så med salsaen, og ikke mindst til sidst, drysses med frisk hakket koriander. Det er så simpelt, men jeg lover, det smager så englene synger og farverne i sig selv, gør da en sundere er jeg sikker på. Men kan selvfølgelig komme langt mindre på tortilla’en og rulle den. Det prøvede jeg igår, og det er også dejligt. Denne version blev spist med kniv og gaffel.

Idag blev det også til brunch, da var det bare chacouka’en med brasekartofler til istedet for.

IMG_5959opt2_Morgentortilla

Awards og brunch

IMG_4413_OliverRightquestopt2
17-årige Oliver Wilson, blev årets Jockey, Lærling og fik Voldgiftsprisen til Klampenborg Awards – her med Rightquest CarlRas i Kriterium Consolation

Igår uddelte Klampenborg Galopbane årets Awards. En længerevarende affære med fint tøj, middag og masser af priser. Hvorfor var jeg ikke med? Tjah det var der flere årsager til, ikke mindst mit helbred i øjeblikket. Jeg har da ambitioner om, at jeg på et tidspunkt skal med til den her festlighed. Faktisk var jeg i 2007 inviteret med, da min træner blev årets træner. Som med vanlig timing måtte jeg modstræbende blive hjemme. Jeg var ganske enkelt for syg! Så træls. Jeg håber, at jeg måske kan komme med næste år. Nu får vi se. På et tidspunkt lykkes det nok. Jeg er vant til at skulle væbne mig med tålmod på den konto.

Idag artede helbredet sig nogenlunde, da jeg skulle til brunch, men dagen startede lidt for hektisk efter min smag. Jeg havde selvfølgelig sat min telefon til at vække 9.30, så jeg havde god ro og orden til at komme afsted. Men hvem vågnede med et sæt klokken 10!? Det gjorde jeg. Det gav selvsagt ikke længe til at komme i tøjet og komme til at se nogenlunde civiliceret ud, men jeg var da ikke den sidste der ankom. Det var superhyggeligt. Tak til tøserne for godt selskab og værten også for dejlig mad. Gaven faldt i god jord og det glæder mig meget. Faktisk kom meget af dagen til at handle om netop heste, for vi er alle hesteinteresserede og har været eller er involveret på en eller anden vis stadig.

Nu er jeg træt, og vil ind og slappe helt af. Jeg håber, I har haft en god søndag også.

Julebrunch – Chacouka med æg (River Cottage)

Denne ret er egentlig ment som en frokost/middagsret, men jeg lavede den til brunch her i dag, hvor jeg trængte for noget med grønsager, efter traditionelt smørrebrød de seneste dage. Og også med anden i aften in mente. Skulle du få sammen slags lyster her i efter-Juledagene, så anbefaler jeg på det varmeste

Jeg har sagt det før – jeg er vild med Hugh’s opskrifter og udsendelser og ikke mindst min Veg Every Day-kogebog og jeg beklager, hvis jeg begynder at lyde som en gammel plade med ridser, men faktum er altså, at jeg har endnu ikke prøvet en eneste af hans opskrifter, der ikke holder max. Så er det sagt! Igår sad jeg igen og så River Cottage, og selvom jeg havde set den før, så fænger de mig hver gang, så jeg ikke kan forlade før det er slut. Der lavede han den her ret, der hedder Chacouka og jeg blev helt enig med mig selv om, at det var det, der stod på min brunchmenu i dag. Som sagt så gjort.

Jeg troede, jeg havde spidskommenfrø i huset, men det viste sig, at det havde jeg ikke, så jeg brugte stødt spidskommen istedet. Selvsagt ligger jeg heller ikke inde med andeæg, men et hønseæg eller 4 kan altså også snildt gøre det, skulle jeg mene. Ligeledes havde jeg kun røde peberfrugter, og det var så det, der blev brugt. Det smagte himmelsk. Det vigtige her er at tage sig tiden til at lade både løg og peber simre bløde og lækre – de udvikler en sødlig karmeliseret smag, som er helt vidunderlig. Jeg lavede fuld portion og hældte på op i en skål til en, og smed et æg oveni og ind i ovnen. Jeg er velsignet med mange ovnfaste skåle, så intet problem.

Resten har jeg gemt, og tænker det skal bruges til en gang pasta en af dagene – jeg købte nemlig nogen svampe ravioli billigt sidst jeg var i Aldi, og jeg kan sagtens forestille mig at det ville gå godt sammen. Til min Chacouka spiste jeg et stykke ciabatabrød med smeltet ost. Uhm det smagte dejligt. Jeg fik sådan lyst til noget grønt, nu jeg her til aften skal svælge i and. Okay godt nok kun et andebryst, men alligevel.

If you prefer the recepie in English, you get the original here.

Chachouka
(4 personer)

3 spk. olivenolie
1 tsk. spidskommenfrø
1 stort løg skåret halvt over, og derefter i tynde skiver
1 fed hvidløg
1 rød peber
1 gul peber
½ tsk. røget paprika
1 nip safran
400 g hakkede tomater (en dåse)
4 (ande) æg
salt & friskkværnet peber

Varm olien i en stor helst ovnfast pande ved medium varme. Tilsæt spidskommenfrø og lad dem simre et par minutter. Tilsæt løgene og steg 8-10 minutter indtil de er gyldne og bløde.

Tisæt hvidløg og peberfrugt og fortsæt med at stege over lav varm i i ihvertfald 20 minutter – rør ofte, indtil peberfrugt er bløde og faldet sammen. Tilsæt paprika og safran, og dernæst tomaterne med saft og salt og peber. Lad smimre under omrøring 19-15 min. Smag blandingen til. Hvis din pande ikke er ovnfast hældes balandingen til en ovnfast bradepande, skål el. lign. Lav 4 huller til æggene og put et æg i hver. Drys med salt og peber. Bag i 20-12 minutter indtil æggehvider er sat og blommen stadig er blød. Bon appetit!

Variation: Peperonata
Undlad spidskommen, paprika, safran og æg, servér stuvningen efter den har simret – med brød og/eller en sprød salat.

P.S.: If you’re wondering about the differences in this recpie and the English version I link to, it’s because there is a difference. In the English, there is one more pepper and chili, and not in the book version. You can choose wich one you prefer.

At tænke anderledes

Jeg prøver at tænke lidt anderledes omkring, hvad jeg spiser. Hvorfor? Tjah meget simplelt skal jeg spare kalorier. Og skal jeg kunne få lidt af det, jeg gerne vil, så er jeg nødt til at tænke “Out of the box” simpelthen.

Det har aldrig været det store hos mig, med yoghurt, müsli, grød etc. Heller ikke om morgenen. I mange år spiste jeg faktisk slet ikke noget om morgenen. Så blev jeg opmærksom, voksen, følsom og bevidst, og begyndte at spise morgenmad. Og faktisk begyndte jeg også at sætte pris på det. Nu kan jeg så slet ikke undvære. Dog har jeg altid været sådan en, der kan spise hvad som helst om morgenen. Som sagt, grød og lignende har aldrig været “my thing”. Så hvad spiser jeg så, når jeg ikke spiser yoghurt – for det gør jeg da også.

Nu skal jeg så tænke endnu mere utraditionelt, hvis jeg skal have kalorierne til at række, og det skal jeg. Altså fik jeg faktisk her til morgen lyst til at omforme mit sidste stykke flütes til Bruchetta. Du tænker: Italiensk, forret, frokost (til nøds), mellemmåltid, hvidløg – til morgenmad??? Meget kort – JA, for det havde jeg lyst til. Og eftersom jeg jo kun skal tage hensyn til mig og klokken så var blevet henad 11, så synes jeg det gik okay. Som sagt så gjort. Og jeg skal fortælle dig noget – de smagte himmelsk.

Ikke altid, at jeg er SÅ radikal i mine valg, men lige i dag var jeg. Oftest er det noget æg, lidt kartoffel eller brød eller ost evt., hvis ikke den traditionelle yoghurt. Meget ofte gør jeg det, at jeg spiser morgenmaden sent, og således slår frokost og morgenmaden sammen til en slags brunch og det var det så i dag.

Hvordan gjorde jeg – Jeg puttede flütes i ovnen ca. halvdelen af den tid, jeg forventede, den skulle have. Det er de der gode fra Netto med soltørrede tomater. Imens skar jeg cherrytomaterne i små tern og puttede dem i en skål med meget lidt olivenolie, et nip sukker og salt og peber. Brødet blev delvist færdigt,og blev taget ud af ovnen og gnedet med et fed hvidløg. Blev drysset med lidt revet rød cheddar (kan sagtens udelades) og kom i ovnen igen. Vel ude blev tomaterne hældt på, og drysset med en lille smule olie og basillikum.

Af mere traditionelle handlinger i dag er Julepynten. Jeg hentede noget af den i kælderen i går og skal helst have hentet resten så jeg kan få det overstået.

Fødselsdagsbrunch i høj sol med klar himmel

Udsigten var fantastisk, vejret strålende, maden velsmagende og lækker, og fødselsdagsbarnet i højt humør og glad for sine gæster og gaver, og arrangementet som faldt i god jord hos alle. Det blev holdt hos min søster, der har en lejlighed på 5. sal med en ret så fed usigt indover københavn.

En af bygningerne, man kan se fra hendes vindue er den overnfor. Og den fangede mit øje ret meget.
Tak til alle for deres deltagelse i fars fødselsdagsbrunch i dag,

Lidt “Radiostilhed”

Det er ikke mangel på indlæg, der summer i hovedet på mig for at komme ud, der mangler. Det er noget helt så menneskeligt som tid og kræfter. Men jeg har altså lige en rund fødselsdag, der skal fejres i morgen og lidt mandag også.

Mandag skal jeg ihvertfald poste, for der skal vi have vores fødselsdags-give-away, som jeg lovede jer. Men inden da, ved jeg ikke, hvor meget jeg når. Det kan også være, jeg mod forventning når noget i morgen.

Men hvis jeg skal være ærlig, trænger jeg nok til at smide mig og trække stikket ud, når vi har fejret og spist brunch og jeg har fået far bakset hjem. Men vi må se. Men nu ved I hvorfor, hvis jeg er lidt stille.

Dagen i dag har været lidt stresset, men god alligevel. Og det er der en grund til. Svimmelheden har artet sig og ikke været så fremtrædende som så ofte. Det betød næsten normal adfærd hos de firbenede til morgen, hvor jeg fik nusset og gjort ved, og også var overfrisørmester. Ikke at “kunden” overhovedet satte pris på det, men hun blev meget flot. At jeg gik ihærdigt til værks, kan ses på min tommelfinger, hvor jeg har en nydelig vabel nu. Søs som holdt og er særligt glad for hende, var også meget begejstret ligesom ejeren også var. Så forlanger jeg ikke meget mere af dagen. Jeg behøver vel ikke sige det: Jeg elsker at være i stalden. Det blev også til lidt banetur og nussen med de sædvanlige.

Efter det var Emil og jeg til byen efter endnu en fødselsdagsgave, og et kort og jeg var hurtigt et smut i FAKTA, og så hjem i bad, spise lidt frokost, og så har jeg lavet tærter. Og nu er jeg også mere end brugt op. Skal snart i seng, for det bliver en lang morgen/formiddag. God weekend ihvertfald!

Derbybrunch

Måske husker du det! Ellers kan jeg lige minde om det igen 😉 – Vores hest – altså staldens Tigress Eleven vandt Derby’et i år! Og i den forbindelse, var vi ude og få en dejlig brunch i dag.

Det foregik på Skodsborg Kurhotel & Spa (jeg har opgivet at tælle, hvor mange navne, det har haft), men ihvertfald. Også der skal åbenbart laves om hele tiden. For 20 år siden, byggede de så en etage ovenpå hotellet, og der ligger Restaurant Frederik og Louise (opkaldt efter Frederik d. VII og Louise Rasmussen – grevinde Danner).

Der er en fantastisk udsigt fra 3. sal og et stort og lyst lokale. Vi var det aftalte antal på nær en, der aldrig dukkede op og heller ikke var til få fat på. Ret underligt, at man bliver inviteret til sådan et fint arrangement og så bare bliver væk uden at give besked. Decideret uforskammet efter min mening.

Nå, men det var et sidespring. Vi havde det superhyggeligt og kunne såmænd sagtens have sludret og grint videre nogle timer endnu, men flere havde andre arrangementer bagefter. Så de skulle jo så videre og blev allerede sent på den. Jeg tog toget op, og var så heldig at finde kørelejlighed hjemover.

Nu vil jeg ind og slappe lidt af. Det må være på høje tid. Men tak til alle for en dejlig brunch og hyggeligt selskab.